Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Gustav øver sig i at være læge i en krigszone: - Ønsket om at hjælpe andre fylder

Gustav Hock Normann har sammen med sine lægekolleger i nogle dage skiftet den hvide kittel ud med militæruniformen. Foto: Katja Schlaikier

Et nyt samarbejde mellem Aalborg Universitet og Trænregimentet skal sikre danskernes helbred i tilfælde af krig.

- Selv om det ikke er virkelighed, så er der stadig en, der råber dig ind i hovedet, at de har ondt. Så man kan jo ikke undgå at føle sig presset.

Lægestuderende på 10. semester Gustav Hock Normann har for en stund skiftet Aalborg Universitetshospital ud med Trænregimentet i Aalborg.

Han har valgt at tage imod et frivilligt praktikophold, der skal sikre, at flere læger får de rette kompetencer, hvis de på et tidspunkt skal agere i en krigszone. 

Hvis vi skulle komme i en alvorlig situation, som krig og andre katastrofer, er vi nødt til at være i stand til at behandle tilskadekomne soldater og civilbefolkning

Lars Hvilsted Rasmussen, dekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

- Det er fedt at få muligheden for at prøve noget helt andet end at være på hospitalet. Det er en meget anden vej at gå, siger han - dog uden at vide med sikkerhed, om han vil takke ja til at blive udsendt.

- Det er noget, jeg overvejer, men jeg har ikke helt besluttet, hvad jeg vil, lyder det.

Gustav Hock Normann overvejer at arbejde som læge i en krigszone, men han har ikke besluttet sig endnu. VIDEO: SOFIE ASSIA HEE IVERSEN

Praktikopholdet er det første af sin slags og et samarbejde mellem Aalborg Trænregiment og Aalborg Universitet, der uddanner læger. Målet er, at de medicinstuderende fremover frivilligt kan tilvælge et sådan praktikophold.

Under opholdet lærer de kommende læger at tage vare på sig selv og opføre sig sikkert i en krigszone. De kommer ikke til at arbejde med syge mennesker, som de normalt gør på hospitalet.

VIDEO: Se, hvordan lægerne træner til krigszoner:

Forbereder sig på krig

Tilbuddet om at blive klædt på til krig kommer efter Ruslands invasion af Ukraine. Den betyder, at Danmark står foran et nyt trusselsbillede.

- Havde du spurgt mig om trusselsbilledet for fem år siden, så talte vi Afghanistan og Irak. Nu er det Rusland. Så vi forbereder os på den krig, vi ikke ved, kommer, og til det har vi brug for læger, som kan arbejde i en krigszone, siger Susanne Lund, der er oberst ved Trænregimentet.

Praktikopholdet er derfor også sat i værk ud fra et ønske om at være på forkant med et eventuelt fremtidigt behov for lægehjælp i Forsvaret.

- Selv om det ikke er virkelighed, så kan den her træning godt forberede de studerende på, hvad der kan vente, siger obersten.

Jeppe Emmersen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet mener, at praktikopholdet kan gøre en forskel. Foto: Katja Schlaikier

Se andet end 'hvid' verden

Samarbejdet er uhyre vigtigt for at sikre læger, der kan navigere i den nye virkelighed, Danmark står over for. Alene sikkerhedssituationen har ændret sig markant både herhjemme og i hele Europa, lyder det fra Aalborg Universitet.

- Forsvaret har brug for læger, og der har vi studerende, der kan byde ind, siger Jeppe Emmersen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og understreger:

- Det er vigtigt, at vores studerende kommer ud fra den hvide verden og får liv til at prøve at komme ud og prøve noget andet. 

Dekanen for fakultetet understreger vigtigheden:

- Hvis vi skulle komme i en alvorlig situation, som krig og andre katastrofer, er vi nødt til at være i stand til at behandle tilskadekomne soldater og civilbefolkning, siger Lars Hvilsted Rasmussen.

Lægestuderende på 10. semester Gustav Hock Normann overvejer fortsat, om han har lyst til at prøve kræfter med den "virkelige verden", når der står krigszone på menuen.

- Når jeg tænker på, det kan være virkelighed, så tænker jeg da på min familie. Men det, der også fylder for mig, er ønsket om at hjælpe.


VIDEO: Følg Trænregimentets nye leder, oberst Susanne Kiholm Lund, på sin første arbejdsdag:


Offer lå og blødte kraftigt, da politiet kom: Nu er to mænd varetægtsfængslet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Offerets tilstand er alvorlig, men han er uden for livsfare, oplyser politiet.

De to mænd er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

To mænd på henholdsvis 20 og 22 år er blevet varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Aalborg for grov vold og groft røveriforsøg, samt en overtrædelse af knivloven.

Det oplyser anklager Mathias Nysom Petersen.

De to mænd blev anholdt efter en episode i Kærby efter midnat onsdag, hvor en 20-årig mand blev stukket i underkroppen og på benene på Davids Alle.

Den 20-årige blev også udsat for flere spark på kroppen, ligesom han blev frarøvet sin mobiltelefon.

Det fik Nordjyllands Politi til at sende al ledig mandskab afsted mod Kærby, og de fandt hurtigt frem til de to mænd, der var i umiddelbar nærhed af en machete og en kniv, som de ifølge sigtelsen også er blevbet sigtet for at være i besiddelse af.

De to mænd er blevet varetægtsfængslet i fire uger af hensyn til efterforskningen, men også fordi, at der kan være medgerningsmænd på fri fod.

Derfor søger politiet også fortsat vidner i sagen.

- Vi efterforsker bredt og kan ikke udelukke, at der kan have været flere gerningspersoner med til at forøve røveriet. Det skal efterforskningen være med til at kaste lys over, siger politikommissær Kenneth Rodam.

Offerets tilstand er alvorlig, men han er uden for livsfare, oplyser politiet.

De to sigtede nægtede sig begge skyldige i anklagerne.


Han blev hyldet af ornestationens sønner: - Jeg har fået sagt stort tak

Foto: Henrik Drivsholm, TV MIDTVEST

- Det var en rigtig god oplevelse, siger Andreas Markussen om sønnernes optræden i TV MIDTVEST-programmet.

Selv om sønnernes sang gik tæt på, var Andreas Markussen meget glad for at blive overrasket på sin store dag.

Tusindvis af midt- og vestjyder så med, da Andreas Markussen fra Ornestation Mors blev overrasket af sine fire sønner med en humoristisk, men også meget personlig sang i programmet Få Det Sunget.

Nu er der gået nogle dage, siden programmet blev sendt, og morsingboen har haft tid til at tænke det hele igennem.

- Det var en rigtig god oplevelse, og jeg er overrasket over, hvor mange der har set det. Jeg har lige været ved tandlæge, og der mødte jeg en, der sagde: "Det er jo ham fra fjernsynet", siger han.

Det var under en fest på Hotel Pinenhus i Glyngøre, at sønnerne Johnny, Thomas, Michael og Kenneth tog fusen på deres far.

Der var tale om en storstilet afskedsreception i forbindelse med, at Andreas Markussen trak sig tilbage og overlod driften af ornestationen til sine sønner. Og at drengene hyldede ham med en sang sammen med TV MIDTVESTs Anders Bro havde han slet ikke set komme.

- Jeg blev meget rørt. Det gjorde jeg i hvert fald, og selv om vi i vores familie ikke snakker så meget om følelser, kan du tro, at jeg bagefter har fået sagt stort tak til dem.

Sådan så det ud, da de fire sønner tog fusen på deres far.

Gik tæt på - men ikke for tæt

Sangen handlede blandt andet om Andreas Markussens hjertesygdom, der var tæt på at koste ham livet.

- Der er flere, der bagefter har sagt, at de ikke var klar over, at jeg var så syg. Sangen gik tæt på, men ikke for tæt, synes jeg. Det var rørende at høre, hvordan drengene har oplevet min sygdom, og jeg har også kun fået positive reaktioner. Folk har sagt, at det var en alletiders udsendelse, siger han.

Ornestation Mors blev grundlagt for 50 år siden af Andreas Markussens far Martin. Andreas har været med gennem alle årene i forskellige roller. Nu er gået fra at være manden med det øverste ansvar til at være bestyrelsesformand - og pensionist.

- Som bestyrelsesformand blander jeg mig ikke så meget. Drengene kan sgu godt selv. En gang om ugen kører jeg op og får en kop kaffe, og så kører jeg ellers hjem igen, siger Andreas Markussen.

Du kan se Ornestationens Sønner på her.


Slut efter 61 år samme sted?: - En ordentlig pille at sluge

Foto: Jonathan Kjær Troelsen / TV2 Nord

Omkring 850 patienter i Lægehuset Sæbygårdvej skal fra 1. februar næste år have en ny praktiserende læge.

- Det var godt nok en ordentlig pille at sluge.

Sådan tænkte Anne Grethe Justesen fra Lyngså, da hun onsdag læste en besked i sin e-boks.

Her fik hun besked om, at Lægehuset Sæbygårdvej i Sæby, som hun har været tilknyttet siden 1963, reducerer antallet af patienter fra de nuværende 4850 til cirka 4000. Det betyder, at omkring 850 patienter fra 1. februar næste år skal have en ny praktiserende læge.

- Det er næsten håbløst, hvis jeg skal udenbys. Når man har min alder, så har man brug for en læge, siger Anne Grethe Justesen.

Lægehuset i Sæby har siden årsskiftet manglet en læge, og det er ikke lykkedes at ansætte en. Derfor ser man nu ingen anden udvej end at skære på patienttallet.

- Vi har haft mange arbejdstimer igennem lang tid, og vi må bare indse, at det er for stor en opgave, fortæller Janni Kristensen, som er en af de tre fasttilknyttede læger i lægehuset.

'Ikke til at holde ud at tænke på'

Lægehusets patienter kan i den kommende tid give udtryk for, om de ønsker at forblive patienter i lægehuset, eller om de vil tilknyttes en anden praktiserende læge.

- Der er jo ikke andet at gøre end at stille sig i kø, siger Anne Grethe Justesen.

Pladserne i lægepraksissen på Sæbygårdvej vil blive fordelt efter 'først til mølle'-princippet.

- Det eneste, man kan gøre, er at håbe. Det er jo mange, der skal skifte, siger Anne Grethe Justesen, som frygter ikke at være blandt de 4000 patienter, der får lov at blive i lægehuset.

- Det er slet ikke til at holde ud at tænke på, siger hun.


Bentes søn døde efter ulykke - kæmper for andre ikke lider samme skæbne

21-årige Oliver døde, da han faldt i havnen i 2022.

Det er snart tre år siden, at Bente Ibæk Lunds søn Oliver døde i en tragisk ulykke. Han faldt i Limfjorden og omkom.

Siden da har Bente Ibæk Lund kæmpet for at få styrket sikkerheden ved Aalborg Havn for at forhindre andre i at lide samme skæbne som Oliver.

- Jeg synes, det gik godt. De virkede meget interesserede og lyttede, siger hun til TV2 Nord.

Tirsdag var hun til møde med Aalborg Kommunes rådmand for By og Land, Jan Nymark Thaysen (V). Her talte de om havnesikkerhed, og om hvordan en forebyggende indsats - som eksempelvis et hegn på de mest risikable steder - kunne være en fordel.

Udover mødet, synes du så, at der bliver gjort nok for at lave havnesikkerhed i Aalborg?

- Nej ikke lige nu, men jeg håber, at det der kommer ud af det er, at vi får fokus på forebyggelse, for det er ikke kun de unge, der falder i havnen.

Hegn er ikke den eneste løsning

En ting er i hvert fald sikkert, Bente Ibæk Lund bliver ved med at kæmpe sin sag. Hun vil have, at der skal gøres noget forebyggende, så færre personer falder i havnen.

- Jeg bliver ved, til jeg ser, at der for alvor sker noget, eller indtil at antallet af drukneulykker er reduceret væsentligt, siger Bente Ibæk Lund til TV2 Nord.

Der drukner i gennemsnit 60 personer om året ved ulykker i Danmark. I perioden fra 2001 til 2020 omkom i alt 276 personer, hvoraf 255 var mænd, og 21 var kvinder, som følge af drukneulykker i danske havne. Det viser Trygfondens Nationale Druknestatistik.

Det særlige ved faldulykker i havne er, at de oftest sker ved et uheld, hvor folk ikke har haft en intention om at skulle i vandet - modsat en badeulykke. 

Bente Ibæk Lund har de seneste år læst alle rapporter om havnemiljøer og havnesikkerhed, og selvom hun synes idéen med hegn enkelte steder langs havnen er en fin idé, har hun flere andre forslag.

- Hegn er ikke den eneste løsning. Der er masser af andre ting, man kan gøre. Jeg synes, Aalborgs havn er ret grel nogle steder, hvor man som borger bliver nudget til at gå tæt på havnen, hvor der er stier. Der kan man eksempelvis sætte et gelænder, så man ikke risikerer at falde i, hvis man snubler, forklarer hun og fortsætter:

- Der er også mange steder, det vil hjælpe med belysning, så man ikke kommer for tæt på kanten af havnen.


Sender ærgerlig besked: 850 patienter tvunget til at finde ny læge

Foto: Grafik / TV2 Nord

Lægehus i Sæby kan ikke skaffe det nødvendige personale, og det får konsekvenser for patienterne.

850 borgere i Sæby-området skal have ny praktiserende læge.

Det er konsekvensen, efter at Lægehuset Sæbygårdvej har sendt besked ud til sine cirka 4850 patienter om, at lægehuset fra 1. februar næste år reducerer antallet af tilknyttede patienter til 4000 på grund af lægemangel.

- Vi har haft mange arbejdstimer igennem lang tid, og vi må bare indse, at det er for stor en opgave, fortæller Janni Kristensen, som er en af de tre fasttilknyttede læger i lægehuset.

'Vi har forsøgt at undgå dette udfald, men det har ikke været muligt,' siger læge Janni Kristensen. Foto: Jonathan Kjær Troelsen / TV2 Nord

'Først til mølle'

Lægehuset har siden årsskiftet manglet en læge, og det er ikke lykkedes at ansætte en. Derfor ser man nu ingen anden udvej end at skære på patienttallet.

- Vi har ledt med lys og lygte, men det er ikke lykkedes at finde en ekstra læge, siger Janni Kristensen og fastslår:

- Vi ønsker ikke at lade patienter i stikken, og vi har forsøgt at undgå dette udfald, men det har ikke været muligt.

De omkring 4850 patienter, der er tilknyttet Lægehuset Sæbygårdvej, kan i den kommende tid give udtryk for, om de ønsker at forblive patienter i lægehuset, eller om de vil tilknyttes en anden praktiserende læge.

Pladserne i lægepraksissen på Sæbygårdvej vil blive fordelt efter 'først til mølle'-princippet.