Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Glemte negativer fundet efter 76 år: Fortæller historien om voldsomt bombeangreb i Aalborg

Foto: Arkivfoto: Willy Nielsen

En ivrig amatørfotograf forevigede skaderne på Aalborg Havn efter en engelsk bombeangreb i 1940. På mystisk vis endte 20 af hans negativer på TV2 Nord, og det sendte en af tv-stationens journalister ud på lidt af et detektivarbejde for at fremkalde billederne og finde frem til fotografen.

Aalborg, den 8. juli 1940: Der er ingen dernede på landjorden, der har den mindste mistanke om, at de er på vej. I ly af skyer og langt flere højdemeter, end man normalt ville flyve i, sniger de sig ind over Nordjylland - 10 lette Blenheim-bombefly fra Englands Royal Air Force.

Med sig har de 10 bomber på 250 kilo og 20 bomber på 125 kilo. Mere end rigeligt til at forårsage alvorlig ødelæggelse på bygninger, på krigsmaskiner og på mennesker. De har været undervejs siden klokken 16.55 fra engelsk grund, ude på en mission for at forhindre den tyske invasion, der virker så faretruende nær.

Og kursen? Den er sat mod Aalborg.

  Foto: Arkivfoto: Willy Nielsen

Mod havnebyen ved Limfjorden og dens høje koncentration af tyske skibe. Byen har en højere prioritet som mål for England end både krigsskibet Bismarck i Hamburg og de mange skibe i Kielerkanalen, fordi englænderne frygter, at en invasion vil begynde herfra.

Alt det ved aalborgenserne ingenting om. De arbejder og færdes på havneområdet, som var det enhver anden dag. Laster skibe, fylder togvogne, bærer indkøb hjem til lejlighederne. Skodder cigaretter, tørrer snottede næser og kysser hinanden goddag og farvel.

Indtil bomberne begynder at regne.

Ikke ned over de skibe, de engelske piloter egentlig sigter efter ude på Limfjorden, men ned over gader, fabrikker, boliger. Englænderne ligger for højt - cirka 3300 meter oppe i luften - til at kunne ramme ordentligt. Og det koster ikke bare brosten, tage og arbejdspladser. Det koster også tre menneskeliv.

I Slotsgade 26 bliver en kvinde dræbt. På havnen omkommer også to tyske soldater, før 107. eskadrille har smidt alt deres gods og sat kursen mod England igen.

I Slotsgade 26 bliver en kvinde dræbt. På havnen omkommer også to tyske soldater, før 107. eskadrille har smidt alt deres gods og sat kursen mod England igen.

Fra artiklen

De efterlader et brændende Aalborg og gabende sår i vejbelægningerne, hvor bomberne har boret sig ned uden at eksplodere.

Senere, da røgen har lagt sig, og nysgerrige igen tør gå på gaden for at se på skaderne, bevæger en mand sig rundt med et kamera mellem hænderne. På 20 negativer fanger han det hele. Ruinerne. Murbrokkerne. Et chokeret, lammet Aalborg, hvor krigen pludselig er kommet tæt på i al sin brutalitet. De tomme vinduer i facader, der på usandsynlig vis stadig står. Overlevelsen i bysbørnenes øjne.

Han får dem fremkaldt hos Foto-Hallen i Gravensgade 19 for en krone, men siden forsvinder de. Negativerne bliver forputtet og glemt. Først 76 år senere dukker de op igen i en kasse på TV2 Nord.

  Foto: Arkivfoto: Willy Nielsen

Aabybro, efteråret 2016:

Den lille gulnede fotolomme bliver fundet af Janni Kristensen, som er tekniker på tv-stationen, under en oprydning en dag på lageret. Den grønne farve er falmet, bogstaverne lidt gnidrede og papiret krøllet.

Men negativerne indeni fejler ingenting. De har ikke været udsat for fugt eller alt for mange fedtede fingre. Alligevel er de umulige at scanne og fremkalde på TV2 Nord - det rette udstyr findes simpelthen ikke på stationen. Men nysgerrigheden er vakt hos Janni Kristensen og hendes kollega Tommy Hald.

For hvordan er negativer fra 1940 endt i et arkiv, der ellers kun indeholder levende billeder og kun går tilbage til 1989? Og hvad er det for nogle motiver, der gemmer sig på negativerne?

Sporene er ikke mange - men fotolommen indeholder trods alt et navn på fotografen: Willy Nielsen. Så Tommy Hald går på jagt, og den begynder hos Aalborg Stadsarkiv. Her har fotograf Henrik Abildgaard det helt rigtige udstyr til at forvandle negativerne til sort-hvide fastfrysninger af historien i høj opløsning.

  Foto: Arkivfoto: Willy Nielsen

- Negativer som dem her har en størrelse, hvor det fortrinsvis har været halv- eller helprofessionelle fotografer, der operede med de filmformater. For i den her størrelse kræver det også et større og dyrere kamera, og det fortæller mig, at det enten er noget fagligt eller en meget dyr hobby, forklarer Henrik Abildgaard om negativerne.

Men Willy Nielsen var ikke fotograf, viser det sig. Han står i hvert fald ikke listet under "F" for fotograf i Vejviseren fra 1941 - og det gør ham svær at finde. Dengang blev folk nemlig ikke listet alfabetisk, men efter profession, og derfor skal man hele bogen igennem for at finde en W. Nielsen, som måske kan være den rigtige.

Men Willy Nielsen var ikke fotograf, viser det sig. Han står i hvert fald ikke listet under "F" for fotograf i Vejviseren fra 1941 - og det ham svær at finde.

Fra artiklen

Så Tommy Hald må gå lidt anderledes til værks for at finde den amatørfotograf, der forevigede et ødelagt Aalborg en julidag i 1940.

Han må ty til Facebook og en efterlysning dér. En lille film på bare 45 sekunder, som bliver sendt ud til TV2 Nords Facebook-følgere og deres netværk. En film, der bliver delt 220 gange og set i alt 36.000 gange, før oplysninger om Willy Nielsen og hans fotografiapparat dukker op til overfladen.

Aalborg, juli 1940:

Midt mellem billederne af de ødelagte vejbaner og sønderbombede huse stikker ét motiv ud. Blandt Willy Nielsens 20 motiver er der kun ét, hvor man som tilskuer får øjenkontakt med historien.

  Foto: Arkivfoto: Willy Nielsen

Det er taget foran Cigarforretningen Bonus på hjørnet af Nyhavnsgade og Slotsgade, hvor resterne af en bombe har slået hul i forretningens facade, så det ligner et tandsæt, hvor flere tænder er blevet slået ud. Her har Willy Nielsen fanget to mænd, fastfrosset dem foran ødelæggelserne og glemt at fortælle omverdenen, hvem de var, de to arbejdere i overalls, med dystre blikke og en smøg i mundvigen.

Senere skal det vise sig, at manden til højre, med kasketten og cigaretten, hedder Jens Christian Rasmussen. Han var blikkenslager. Manden til venstre var Frants Søgaard, der skaffede sig til dagen og vejen som elektriker. De er begge to døde i dag, men lige dér har de klaret det første af flere bombeangreb fra England over Aalborg.

Ifølge historikere var det ikke noget vellykket angreb fra englændernes side. Overhovedet. Kun otte af de 30 bomber, Blenheim-flyene havde med sig over vandet,  ender bare i nærheden af deres mål - tre skibe i Limfjorden. Resten rammer land.

Motiverne - dengang og nu. Brug slideren til at se forskellen på Aalborg efter angrebet og i dag.

Alligevel vender de engelske piloter hjem og fortæller, at de havde i hvert fald én fuldtræffer. Det havde de ikke. Og ingen steder i rapporterne fremgår det, at størstedelen af bomberne ramte civile områder.

- Hovedårsagen er, tror jeg, at man sidder og kigger ned over de skibe, og så ser man ikke, hvad der sker ude til siderne. Man koncentrerer sig om målene, hvor bomberne landede meget tæt på, siger historiker Henrik Skov Kristensen om luftangrebet.

Flere angreb fulgte de næste måneder. Ingen af dem med større succes, men England blev ved med at ofre fly og mænd for at forhindre en mulig tysk invasion. Så vidt vides, var det dog kun skaderne efter dette ene angreb, Willy Nielsen fik foreviget.

Gjøl, marts 2017:

Hvem var Willy Nielsen. Hør hans enke Åse fortælle og mød Willy selv.

Havde journalist Tommy Hald begyndt sin søgning efter Willy Nielsen - nemlig i TV2 Nords egne arkiver - ville han måske have opdaget amatørfotografens identitet lidt tidligere i forløbet. For Willy Nielsen befinder sig nemlig lige dér, i tv-stationens båndarkiver. Som en stemme fra historien blev han i 2009 interviewet om de ting, han så under besættelsen af Danmark til programserien "De sidste vidner".

Men den oplysning får Tommy Hald først senere, på et tip fra en af de mange nordjyder, der har set efterlysningen og videoen med negativerne på Facebook. Ifølge kilden var det i forbindelse med dét interview, at Willy Nielsen lånte TV2 Nord sine negativer. Han fik dem desværre aldrig igen.

Willy Nielsen lever ikke mere. Han døde i 2010 efter et godt og langt liv, hvor hans arbejde som elektriker og radiotekniker bragte ham til Grønland og hjem til Nordjylland igen. Altid med sit kamera med sig.

Men i et køkken i et lille rækkehus på Gjøl går hans enke rundt. Hun har fundet det gamle Zeiss Ikon-kamera, de 20 negativer fra 1940 kom fra. Men billederne fra bombeangrebet kender hun ikke.

- Nej, de siger mig ikke noget. Jeg har aldrig set dem før. Men jeg tror også, Willy vidste, at jeg havde fået nok af krigen, så de har aldrig været på bordet, siger Åse Nielsen med en lille latter.

Jeg kan ikke sige hvorfor, men han fotograferede altid. Jeg har jo tre skuffer heromme med billeder, jeg aldrig har fået sorteret. Men det kommer nok en dag.

Åse Nielsen, enke efter Willy Nielsen

Hun var gift med en mand, der elskede at tage billeder og at fange øjeblikkene for eftertiden. Willy Nielsen blev født den 25. september 1918 med et godt blik for billeder, og han samlede film efter film med snapshots.  Hundeslæder fra livet på Grønland, fly og bombekratere fra krigens Nordjylland og skæve vinkler på hans og Åses ferier.

- Det gjorde han jo altid. Det var lige meget, hvor vi var, om vi var ude at sejle eller rejse. Én gang var det de her el-ledninger, der hang ned over en vej, da vi var på ferie på Santorini. Så skulle han have et billede. Jeg kan ikke sige hvorfor, men han fotograferede altid. Jeg har jo tre skuffer heromme med billeder, jeg aldrig har fået sorteret. Men det kommer nok en dag, siger Åse Nielsen.

Fotolommen og negativerne fra bombeangrebet i 1940 er med hendes accept givet til Aalborg Stadsarkiv. De har fået sig en plads på en hylde i billedsamlingen i Vestbjerg mellem kasse efter kasse med billeder og negativer fra Aalborg og omegn. Bare 20 negativer ud af en samling på over fem millioner. Det var Willys ydmyge, men vigtige bidrag til historien.

Hele udsendelsen om Willy Nielsen og de 20 unikke negativer kan ses her.

  Foto: Arkivfoto: Willy Nielsen

Sådan har vi gjort:

Artiklen om Willy Nielsen og de 20 negativer er blevet til på baggrund af omfattende research lavet af journalist Tommy Hald, som har fundet frem til eksperter og pårørende til Willy Nielsen og de to mænd fotograferet foran cigaretforretningen. 

Denne research har journalist Camilla Thorup Christoffersen omsat til en artikel.

Billederne i artiklen er de oprindelige fra Willy Nielsens fotolomme fra 1940.


Hus stod i flammer: Natten til søndag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planer, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.