Fyret AaB-træner ansat i Prag
Foto: Vibe Aagaard / TV2 Nord
Lars Friis blev tilbage i september fyret som cheftræner i AaB, men nu har han landet et job i den tjekkiske storklub Sparta Prag.
Det er slut med at trille tommelfingre for tidligere AaB-træner Lars Friis - nu skal han være assistenttræner i Sparta.
Det skriver klubben på deres hjemmeside.
Klubbens cheftræner er danske Brian Priske, og han glæder sig til at arbejde sammen med den tidligere AaB-træner, som Priske kender Friis godt i forvejen.
– Jeg er glad for, at Lars kommer til Sparta. Jeg arbejdede med ham i fire og et halvt år i FC Midtjylland, lyder fra Brian Priske ifølge Sparta Prags hjemmeside.
Klar til skift
Lars Friis glæder sig meget til opgaverne i den tjekkiske fodboldklub.
- Når du kigger på historien, kan du se, at det er en kæmpe klub med en masse ambitioner, siger Lars Friis.
Åbningen til assistentjobbet i Sparta Prag er kommet efter, at den hidtidige assistenttræner Thomas Nørgaard er blevet ansat som cheftræner i Sønderjyske.
Sparta Prag ligger nummer tre i den bedste tjekkiske række.