Fund af falske penge - der kan være flere i omløb, siger politiet
Foto: Victoria Skibsted, TV2 Nord
Det var en falsk 1000-kroneseddel, som en person brugte til at betale med.
Politiet har ingen indikationer på, hvem der har startet sit eget pengetrykkeri.
Fredag morgen klokken 8:58 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse fra en butik i Aalborg, da personalet havde mistanke om, at der var blevet betalt med en falsk 1000-kroneseddel.
Derfor rykkede politiet ud for at se nærmere på sagen - og ganske rigtigt. Pengene, der nu lå i kassen i kiosken på Østerbro, var falske.
Politiet efterforsker derfor nu sagen og ønsker af den grund ikke at komme med yderligere oplysninger. Det siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Mads Hessellund.
Han fortæller desuden, at han ikke kan udelukke, at der er flere falske pengesedler i omløb.