En forsker mener, at makeuppen kan være et symptom på andre ting.
Flere og flere unge mistrives og får diagnoser.
Det er der skrevet spalte op og ned om, og nu er der noget, som kan få det til at komme endnu tidligere.
Journalist Emil Kondrup fortalte om, at der til et forældremøde på Skørping Skole blev snakket om, at der ikke var tid og ressourcer til makeup efter idrætstimen. Netop dette gjorde ham ganske forbavset, og ifølge Søren Christian Krogh, postdoc hos Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, giver det en indikation på, at ungdomslivet tidligere træder ind hos børn.
Og det kan få alvorlige konsekvenser, at børn tidligt træder ind i ungdomslivet.
- Man kunne godt have en bekymring for, at vi ser i hvert fald flere og flere unge mennesker i dag, som oplever et stort pres for at se ud på en bestemt måde - og typisk meget idealiserede forestillinger om, hvordan man ser godt ud, og hvad der er muligt i forhold til at se ud, fortæller han og fortsætter:
- Der kunne man godt frygte, at presset, hvordan man ser ud, og hvordan man fremstår, opstår tidligere. Dermed også måske en frygt for, at man kan begynde at evaluere sig selv negativt, og begynde at opleve sig selv i et kritisk lys i kraft af det.
Ungdomslivet begynder tidligere
Forskeren fortæller også, at der kan komme gode ting ud af, at børn tidligere træder ind i ungdomslivet. Her er det eksempelvis modenhed, som kan give noget seriøsitet. Men han er ikke sikker på, at der kan komme noget positivt ud af, at man tidligere begynder at forholde sig til sit udseende.
Søren Christian Krogh understreger dog også, at han ikke er børneforsker, men at han har hørt meget fra lærere om det, at børn tidligere bruger makeup og får mobiler.
- Det er meget mit indtryk, at flere lærere oplever, at de unge eller de børn, de arbejder med, bliver unge tidligere og tidligere orienterer sig mod ungdomsproblematikker. Jeg synes også, at der er mange andre forskere end mig, der er ude og snakke om, at børn leger ikke nødvendigvis i lige så høj grad, som de gjorde før, fortæller han.
Og der følger nogle konsekvenser, når ungdomslivet begynder tidligere.
- Jeg kan godt frygte, at hvis man tidligere og tidligere skal forholde sig til de idealer, så vil man tidligere og tidligere se, at børn oplever, at de ikke nødvendigvis er pæne nok, er slanke nok eller har former nok, eller hvad det nu må være.
Kommer med gode råd
Og selvom det kan være virkelig svært som forældre at forholde sig til, kommer eksperten også med gode råd til, hvordan man kan snakke med sine børn og unge voksne om det. Ofte føler unge, når de snakker med de voksne i deres liv, at det bliver en form for negligeret, mener Søren Christian Krogh.
- De føler, at den udfordring, krav og forventninger, de synes, de skal leve op til, bliver affejet, som noget, man ikke tager rigtig alvorligt, siger han og fortsætter:
- Noget af det, som jeg tænker, er meget vigtigt, er, at den udfordring og det behov, det pågældende barn eller unge mennesker oplever, det skal leve op til, det skal man være nysgerrig på og forstå, i stedet for at feje det til siden, som om at det er åndssvagt eller ligegyldigt. Så der er også noget med at tage problematikken alvorligt og få til det med en nysgerrighed.
