Frie regler hjalp Martin tilbage på job efter stress og depression
Siden 2016 blev der givet frihed til de nordjyske kommuner på sygedagpengeområdet. Erfaringerne herfra er med til at give en lempelse på området.
- Det har jo selvfølgelig været en lille kamp undervejs, og der er mange processer, man skal igennem.
Sådan siger Martin Clausen, der har været sygemeldt i en længere periode med stress og depression.
Men han er nu igen tilbage på sit job, hvor han er IT-supporter CBRE i Aalborg, som han kan arbejde 13 timer om ugen for.
Med sygemeldingen kommer der også forløb hos jobcenteret. Her har det for mange sygemeldte været en svær oplevelse med jobcentrene, da der har været mange møder og forsøg med eksempelvis flexjob.
Hos Aalborg Jobcenter har det dog været anderledes grebet an, da de 11 nordjyske kommuner blev sat "frie" i 2016 som et forsøg. Et forsøg, som gav mening for Martin Clausen.
- Jeg har egentlig følt, at jeg har fået rigtig, rigtig god hjælp og god sparring med dem (Aalborg Jobcenter, red.), fortæller Martin Clausen og fortsætter:
- Jeg er glad for at kunne bidrage, og jeg yder alt det, jeg kan.
Færre regler
I forsøget er der blevet gjort flere forskellige erfaringer i Aalborg.
- De her meget faste proceskrav er vi blevet lempet lidt på. Og det har i hvert fald været en frisættelse at få fagligheden mere i spil, siger Kristine Jakobsen, centerchef for Job og Velfærd i Aalborg Kommune.
Centerchefen peger også på, at det har gjort sagsbehandlingen mere effektiv, mens jobeffekten er bevaret.
- Men det har ikke mindst forkortet varigheden af jobafklaringsforløb, siger hun.
På baggrund af de nordjyske resultater for frisættelse af sygepengeområdet valgte et bredt flertal i Folketinget tidligere i marts at ændre reglerne på området. Her skulle forløbene skræddersyes til den enkelte borger, og kommuner fik mere frihed til at tilrettelægge indsatsen.
Med aftalen kan sygemeldte se indi, at der vil være cirka 60.000 færre samtaler hvert år med jobcenteret.
Aftalen indeholder ti initiativer
Fleksibel brug af rehabiliteringsteams
Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteams
Mestringsforløb skal gives ud fra en faglig vurdering
Forenkling af visitationskategorierne
Færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse
Styrket fokus på kommunens kontakt med alvorligt syge
Forenkling af ”Mit sygefravær”
Mulighed for at vise lægeattester for sygemeldte borgere
Afskaffelse af generelt krav om lægeattester
Undersøge mulighed for at ændre i kommunens anmodning om lægeattester
Kilde: TV2 og Beskæftigelsesministeriet
- Det er simpelthen, fordi vi ikke stopper op og bruger krudt på at lave noget administrativt arbejde. Man sætter ind med det, der er relevant, når det er relevant. Og det kan jo være langt tidligere, siger Kristine Jakobsen.
Hos Martin Clausen, som har været glad for den mere frie tilgang til sygedagpengeområdet, håber han også på at kunne komme tilbage til endnu flere timer i sit job.
- Drømmescenariet var jo selvfølgelig, at man fik det bedre, og at der kunne blive nogle flere timer.
Se hele indslaget herunder: