Pengeregn: Fremtidens elnet skal udvikles i Aalborg

Foto: Aalborg Universitet

Ifølge AAU-professor Frede Blaabjerg er det en nødvendighed at udbygge elnettet.

En bevilling på 23 millioner kroner sætter skub i arbejdet med fremtidens klimavenlige udbygning af elnettet.

Det globale elnetværk har svært ved at følge med, når alting elektrificeres. Derfor skal elnettet gentænkes, og det sker i et forskningssamarbejde mellem Aalborg Universitet og tyske RWTH Aachen University.

Holdet af forskere har nu modtaget i alt 11 millioner euro, hvor 3,1 millioner euro, svarende til 23 millioner danske kroner, er øremærket AAU.

Den store pengesum skaber vækst på Aalborg Universitet, hvor der skal ansættes cirka ti medarbejdere og indkøbes avanceret udstyr, så der kan udvikles og testes nye hardware- og elsystemer

- En af årsagerne til, at vi skal drive dette område fremad, er, at det i de kommende årtier er nødvendigt at udbygge elnettet ganske meget for at gøre vores energiforsyning langt mere klimavenlig, lyder det fra professor Frede Blaabjerg om det arbejde, der ligger foran ham og de øvrige forskere fremadrettet.

Forskerne har ladet sig inspirere af internettets struktur og fleksibilitet i udviklingen af en ny elnetstruktur, der bygger på at indsætte elektroniske transformere baseret på effekthalvledere. Her har de forsøgt at adskille elnettet mere samt øge dets robusthed overfor fejl, for når fremtidens elnet forstørres, vil fejl få store konsekvenser for rigtig mange forbrugere.

- Vi får blandt andet penge til bedre at styre energien i elnettet ved at anvende disse elektroniske transformere i stedet for de traditionelle transformere. Vi tror på, at vi ved at anvende de elektroniske transformere kan få det nære elsystem til at udnytte den lokalt producerede energi bedre uden at skulle sende den langt væk, forklarer Frede Blaabjerg.

I Nordjylland arbejder eksempelvis Business Region North Denmark i forvejen for at kapaciteten af Nordjyllands elnet udvides, så det inden 2030 kan klare en firedobling af den kapacitet, som det kan på nuværende tidspunkt.

Bevillingen fra Det Europæiske Forskningsråd er blandt andet tildelt, da en del af forskningen foregår i Nordjylland, hvis elnet længe har været underprioriteret sammenlignet med resten af landet.

Området har desuden stor betydning for den grønne omstilling og for job- og vækstmulighederne i Nordjylland, hvilket forskningen fra Aalborg Universitet på sigt kan medhjælpe.


Nordjysk virksomhed er en af verdens bedste arbejdspladser

Foto: Louis Nielsen

Det er ikke bare Danmarks bedste - det er faktisk en af verdens bedste arbejdspladser.

Der er noget, der tyder på, at man er rigtig glad for sit arbejde, når man hjælper folk med at finde de rigtige briller.

I hvert fald har optikerkæden Louis Nielsen, der har sin oprindelse i Aalborg tilbage i 1978, ikke bare vundet prisen som Danmarks bedste arbejdsplads to år i træk.

Louis Nielsen er nemlig, som en del af optikerkæden Specsavers, der ejer Louis Nielsen, kåret som en af de 25 bedste arbejdspladser på verdensplan. Faktisk er de nummer 16 på listen.

- Det er vi meget, meget glade og stolte over! Specsavers har over 40.000 ansatte på tværs af landene, siger Mads Nygaard.

Om Fortune World's Best Workplaces™

“Worlds Best Workplaces” er valgt ud fra mere end 7,4 millioner fortrolige undersøgelsessvar, der repræsenterer erfaringer fra 20 millioner medarbejdere verden over hos Great Place To Work-certificerede organisationer.

Organisationer vurderes på deres indsats for at skabe gode arbejdspladser og have en positiv indvirkning på mennesker og lokalsamfund på tværs af flere lande rundt om i verden. Virksomheder skal have optrådt på mindst fem Best Workplaces-lister i Asien, Europa, Latinamerika, Afrika, Nordamerika eller Australien i løbet af 2023 eller begyndelsen af ​​2024 og have mindst 5.000 ansatte på verdensplan, med 40 % uden for hovedkvarteret.

I alt er 21.000 virksomheder certificeret som "Great places to work" og alle virksomheder betaler for certificeringen. Certificeringen indebærer god respons fra dybdegående, anonyme spørgeskemaundersøgelser, som de ansatte udfylder.

For at komme i betragtning til listen skal virksomheder identificeres som fremragende globale arbejdsgivere med anerkendelse på mindst fem ”Best Workplaces”-lister fra hele verden i løbet af 2023 eller begyndelsen af ​​2024. Til grund ligger grundige anonyme spørgeundersøgelser blandt medarbejderne.

- Jeg er da en ekstra stolt nordjyde lige i dag. Det er ikke hver dag, at vi får sådan en anerkendelse udenfor Danmarks grænser. Det vigtigste er dog ikke anerkendelsen i sig selv, men det faktum, at vi har det så godt sammen. I butikkerne og på vores supportkontor i Aalborg. Det går stærkt i detail, men alligevel formår vi at støtte hinanden, udvikle os og gå forrest.

Sådan siger direktør Mads Nygaard, der har været i Louis Nielsen i over tredive år og var optikerkædens første optikerelev.

Overalt i Europa har optikerkæden fået flotte placeringer i forhold til at være blandt de bedste arbejdspladser i det enkelte land, men det er kun i Danmark, at Louis Nielsen er blevet nummer et to gange i træk.

- Vi trækker naturligvis gennemsnittet lidt op for vores kolleger i de andre lande. Vi har en unik måde at tilgå det i Danmark, tror jeg. Vi støtter i meget høj grad hinanden og er åbne. Det betyder, at vi tør tage chancer, for går noget galt, er vi der for hinanden, fortæller Mads Nygaard.

Virksomhederne vurderes på deres indsats til at skabe gode arbejdspladser og have en positiv indflydelse på mennesker og lokalsamfund på tværs af flere lande rundt om i verden.


Mens Mette sov, fik hun uønsket besøg: - Det er virkelig ubehageligt

Foto: (Privatfoto)

Tyve rippede pengeskab ude i Mettes have.

- Det er virkelig ubehageligt, og vi er rystede, lyder det fra Mette Christensen.

Indbrudstyve var nemlig natten til torsdag på rov i hendes og mandens slagterbutik i Saltum samt i parrets hjem, som er forbundet med butikken.

Indbruddet skete, mens de lå på førstesalen og sov.

- Vi syntes begge, at vi havde hørt noget i nat, men vi tænkte jo, at det nok bare var noget pjat, forklarer hun.

- Min mand plejer egentlig at være oppe flere gange om natten, så det er jo typisk, at han ikke var det i nat og så rendte ind i dem. Eller måske var det egentlig godt nok, tilføjer hun.

Jeg tror først, det rigtig rammer i aften, når vi sætter os.

Mette Christensen

Gerningspersoner set på overvågning

Paret har været oppe siden klokken 4 i morges. Det var nemlig her, manden opdagede, at de havde haft besøg af ubudne gæster.

- Min mand skulle ned i stuen af huset. Da han står på trappen, tænker han over, hvad jeg har lavet, da der er en masse rod på gulvet, forklarer Mette Christensen og tilføjer.

- Vores datter har fødselsdag i dag, så han tænkte, det var derfor, at der var rodet. Pludselig opdager han så, at pengeskabet er væk.

Parret har en hel del overvågningsvideo, som viser, hvordan indbrudstyvene blandt andet signalerede til hinanden, at beboerne var på førstesalen. Samtidig ses det, hvordan tyvene tager pengeskabet med ud i haven og bryder det op.

- Det er mærkeligt, at de kan være så stille, og man kan jo ikke lade være med at tænke på, om det er nogle, der har vidst noget, for de har for eksempel kun været i to specifikke skabe i køkkenet, så man kan ikke lade være med at bygge alle mulige teorier, siger Mette Christensen.

Parrets slagterbutik 'Mesterslageren i Saltum' var som bekendt også udsat for indbrud. Her rykkede tyvene skuffen med kontanter ud af kasseapparatet.

- Jeg tømmer den hver aften, men det er jo så de penge, de har fået med fra pengeskabet, konstaterer Mette Christensen.

Selvom indbruddet i butikken også er træls, så er det tanken om, at tyvene har været i det private hjem, der fylder mest for parret.

- Jeg tror først, det rigtig rammer i aften, når vi sætter os. Og fremover tror jeg, at vi kommer til at springe op ad sengen, hvis vi hører den mindste lyd, konstaterer Mette Christensen.

Vi syntes begge, at vi havde hørt noget i nat, men vi tænkte jo, at det nok bare var noget pjat.

Mette Christensen

Beder om hjælp

Mette Christensen har endnu ikke overblik over, hvad der er taget, eller hvad forsikringen dækker. På trods af hændelsen holder butikken åbent i dag.

- Men vi har blandt andet sat et skilt op, hvor der står, at folk gerne må betale med dankort, da vi jo ikke har nogle byttepenge, forklarer hun.

I et opslag på slagterbutikkens Facebook efterspørger Mette Christensen naboer og folk i byen, der kan have set noget. Det har dog endnu ikke givet pote.


Kaos på motorvej - Steen fik en klump i halsen

Det var en længere strækning, der blev kørt af spøgelsesbilisten på motorvejen.

Onsdag aften bliver en, som Steen Aarup Thomsen ikke lige glemmer.

For her mødte han på motorvej E45 ved Aalborg en spøgelsesbilist.

- Jeg tror lige til at begynde med, at der opstår kø, da bilerne foran mig bremser op og tænder katastrofeblink. Men så kan jeg pludselig skimte, at der er to forlygter i vores vejbane, der peger direkte i min retning, fortæller han og fortsætter:

- Men det skal være løgn, tænker jeg, så jeg stopper op og blinker kraftigt af bilen, og så stopper bilisten helt op og holder stiller. Personen kører derefter skråt ind foran mig og kører ind på rastepladsen ved siden af.

Steen Aarup Thomsen har et kamera i bilen, og derfor har han også en video af sekvensen, som han har delt med Nordjyllands Politi.

I første omgang fik politiet nemlig ikke fundet frem til spøgelsesbilisten trods opkald fra diverse personer, inklusiv Steen Aarup Thomsen. Her kom anmeldelserne fra en strækning mellem Limfjordstunnelen og Svenstrup.

- Man bliver chokeret

Efter bilisten kørte ind på rastepladsen, kørte Steen Aarup Thomsen videre, og det samme gjorde spøgelsesbilisten.

- Bilisten kom ud derfra bag mig og kørte fra ved Aalborg S. På bagkant tænker jeg, hvorfor jeg ikke fulgte med bilen ind på rastepladsen, så jeg kunne have stoppet bilisten. Men man bliver chokeret og forvirret over situationen, fortæller Steen Aarup Thomsen.

På trods af oplevelsen er det ikke noget, der har sat sig i ham.

- Men det er ikke noget, jeg håber at opleve igen. Det giver lige en klump i halsen at opleve, konstaterer han.

Til sidst tilføjer han, at han torsdag morgen har været i kontakt med Nordjyllands Politi, da han kunne se, at politiet ikke havde fået fat på spøgelsesbilisten.

De har nu fået overdraget videoen, hvor TV2 Nord har valgt at sløre nummerpladen.

TV2 Nord har forsøgt at få en kommentar fra Nordjyllands Politi, men vagtchefen har på nuværende tidspunkt ingen tilføjelser til sagen.


Foto: Aalborg Kommune

Farten sænkes på to strækninger.

I Aalborg Kommune har de en strategi om at sætte hastigheden ned på de kommunale veje i byer.

Nu er kommunen lykkedes med at sætte to yderligere strækninger på listen over veje, hvor der i fremtiden skal være lavere fart. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Det bliver på Nøvlingvej i Gistrup, hvor fartgrænsen går fra 60 kilometer i timen til 50 kilometer i timen, mens den i Klarup på Svinetruget går fra 70 kilometer i timen til 60 kilometer i timen.

- Det primære formål med at nedsætte hastighedsgrænsen på de to strækninger er at forbedre trafiksikkerheden og trygheden for både bilister og bløde trafikanter, meddeler rådmand i By og Land, Jan Nymark Rose Thaysen (V), i pressemeddelelsen.

- Derudover skal hastighedsnedsættelserne også gerne bidrage til et bedre bymiljø, idet lavere fart giver færre støjgener og rystelser hos de nærmeste naboer, siger han.

På netop de to strækninger er der kommet en del borgerhenvendelser om en reduktion af hastigheden, ligesom det er tilfældet på andre strækninger. 

- Hastighedsreduktioner er altid en afvejning i forhold til fremkommelighed, men ofte bliver køretiden blot forlænget med ganske få sekunder, hvorfor genen for bilisterne er minimal, fortæller rådmanden.

Reduktionen i hastighed er en del af strategien i Aalborg Kommune på strækninger, hvor der må køres 60 kilometer i timen eller mere. Det primære mål er at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken - og at mindske antallet af støjbelastede boliger.

De nye regler træder i kraft fra uge 47.


Kender du trenden? Her kan du hoppe med på bølgen

BMO-bølgen er skyllet ind over Aalborg. Vi har testet, hvor du kan sætte tænderne i den trendy spise.

Man kan finde dem hos rigtig mange bagere og caféer i Aalborg. Sågar hos nogle supermarkeder. Boller med ost - eller BMO, som den simple spise også kaldes.

- VI sælger mange boller. Rigtig, rigtig mange boller. Men vi kalder det altså en bolle med ost, lyder det fra Lene Hyldahl, der er ejer af Behag Din Smag.

Og det genlyder næsten som et ekko, hos de fleste caféejere.

- Det er nok mere i København, at man siger BMO. Vi bruger det ikke. Men vi kan godt mærke, at det er moderne og en bølge, som mange vil være med på. Også i Aalborg, siger Pia Bie, restaurantchef på KaffeFair.

Sådan tester vi:

TV2 Nord har selv udvalgt de besøgte steder. Vi indgår ikke betalte samarbejder og har betalt for maden. Vurderingerne er lavet ud fra principperne om redaktionel frihed.

TV2 Nord er hoppet med på trenden og har smagt på en del af Aalborgs store udvalg af boller med ost.

Ét sted fik næsten omvendt en sand BMO-skeptiker.

Sprød og smagfuld

Hos Behag Din Smag har de et udvalg af forskellige surdejsboller.

Vi smagte bedstsælgeren, som er deres ølands-stykke. Til den fik vi smør og to forskellige slags oste.

Gammel Knas - som er meget populær i Aalborg - og en mildere skiveost.

Selve bollen har en sprød skorpe og den karakteristiske fornemmelse af surdej i krummen. Den er på ingen måde tør, men der er noget gods og smag i brødet, og de mange lufthuller er perfekte til at gemme lidt ekstra smør nede i.

Gammel Knas-osten går godt til det smagfulde brød, men er man mere til en mild ost, kan man også få det.

Alt i alt en virkelig lækker BMO-oplevelse.

Til den anonyme side

Føtex er også hoppet med på BMO-trenden og har lanceret en særlig BMO med en lidt anden ost, end den man ellers kan få.

Men den variant går efter alt at dømme som varmt brød. I hvert fald var den udsolgt allerede lidt over ni en tirsdag formiddag. Det betyder dog ikke, at man nødvendigvis er gået helt forgæves. For BMO-bollerne var der stadig mange af, og dem kan man altid få smurt med ost og smør.

Selve brødet er til den anonyme side, og sammenlignet med andre boller i byen også en kende tør. Heldigvis var der rigelige mængder smør til at bløde oplevelsen op.

Det er den klart billigste BMO, vi har kunnet finde i byen. Men kvaliteten er også derefter. Ikke en stor smagseksplosion.

BMO - uden smør

Surdejsbageren har selvfølgelig også boller med ost på menukortet. Og her får man altså en bolle med noget gods i. En tyk skorpe og en bolle, der vil noget mere end bare at være et underlag.

De har en slags ost på hylden - Gammel Knas - så er man ikke til den salte ostesmag, så er det ikke stedet. Og så skal man være opmærksom på, at en bolle med ost hos Surdejsbageren ikke kommer med smør, hvis man ikke eksplicit tilkøber det.

Brødet er uden tvivl lækkert, og nok det, som mange gerne vil have i en bolle i dag. Men osteudvalget er begrænset, og for en smørelsker er det ærgerligt at opdage, at smør ikke var en del af pakken.

Skøn smagssammensætning

Hos KaffeFair har de et udvalg af forskellige boller - og det er det eneste sted, vi fandt en udgave med nødder i, som var en rigtig lækker afveksling og passer ekstremt godt til netop en bolle med ost.

Caféen bestræber sig på at have flere oste at vælge i mellem - herunder Gammel Knas og en mere traditional skiveost, som dog stadig har noget smag. Er man til en ost i den anonyme ende, finder man den ikke her.

Er man derimod til en smagfuld ost, så er KaffeFair et godt sted, hvor man kan få lidt smæk på smagen, og så passer deres boller rigtig dejligt til lige præcis smør og ost.

En god oplevelse.

Lækker og lun

Her bliver bollen lunet, og den lidt bløde krumme gør, at tankerne med det samme ledes hen på hjemmebag og en snert af barndommen. Bollen har en god smag og er behagelig og lækker at tygge sig igennem. På ostefronten er der flere muligheder. Blandt andet en mild skiveost - og faktisk gjorde kombinationen af den lune bolle og den milde ost, at en sand BMO-skeptiker var lige ved at overgive sig til konceptet.

Anderledes var det, da skeptikeren satte tænderne i en bid med Gammel Knas, som man selvfølgelig også kan finde hos Søgaard.

Eneste minus er måske bollens størrelse, som er mindre end flere af de andre. Derudover var det en skøn smagsoplevelse for både oste-fornægteren og oste-elskeren.