Forsvarsspiller færdig i AaB efter uacceptabel opførsel
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Yahya Nadrani kommer ikke til at spille sammen med Nicklas Helenius i AaB. Forsvarsspilleren er færdig i den nordjyske klub.
Superliga-klubben AaB og forsvarsspilleren Yahya Nadrani er fra dags dato blevet enige om at ophæve aftalen, der oprindeligt havde udløb 30. juni 2024.
Det får konsekvenser for marokkanske Yahya Nadrani, at han i november opførte sig uacceptabelt over for en holdkammerat i AaB.
Superliga-klubben har torsdag meldt ud, at kontrakten med forsvarsspilleren er ophævet med øjeblikkelig virkning.
Yahya Nadrani havde ellers kontrakt med AaB frem til sommeren 2024.
- Vi ønsker Yahya held og lykke i sin videre færd, siger AaB’s administrerende direktør og fungerende sportschef Thomas Bælum.
Yahya Nadrani kom i september 2022 til AaB efter tre sæsoner hos belgiske RFC Seraing.
Han nåede kun at spille tre officielle kampe for den nordjyske klub.