Forsvarer i gangbang-sag: - Havde det været politiets optagelser, var sagen allerede faldet
Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Det er blandt andet her i huset ved Skelund, at byrådspolitikeren angiveligt har arrangeret gangsbangs.
Den tidligere kommunalpolitiker Per Zeidler er tidligere dømt for rufferi. Snart finder han ud af, om han bliver det igen.
Lighederne er meget få i forsvarer Henrik Garlik og anklager Kim Kristensen procedurer ved byretten i Aalborg, hvor den 59-årige ekspolitiker Per Zeidler er tiltalt for at have arrangeret en række gangbangs i Skelund i Mariagerfjord Kommune.
For mens der ingen tvivl er hos anklageren om, at de skjulte optagelser - lavet hjemme ved den tiltalte - åbenbarede den tiltaltes ulovlige gerninger, så er Zeidlers forsvarer noget mere skeptisk, hvad angår de optagelser, som et produktionsselskab har lavet om, hvad der foregik i den tidligere kommunalpolitikers hjem.
- Det er en noget speciel sag, fordi oplysningerne kommer fra udestående. Det får altid en slagside, når private blander sig i en sådan sag. Det er ikke noget, politiet selv opdager og begynder at efterforske, sagde Henrik Garlik under sin procedure og fortsatte om de skjulte optagelser lavet af en kvindelige journalist:
- Hvis det havde været en politimand eller en kvinde fra politiet, der havde lavet de optagelser, så ville sagen allerede være faldet, fordi det er en form for provokatør, fordi man gør noget for at fremtvinge oplysninger, sagde forsvareren.
Frifindelse
Udover uenigheden om, hvor vigtigt materiale de skjulte optagelser er i den igangværende retssag, så er forsvareren og anklageren også dybt uenige om, hvorvidt den tidligere politiker skal kendes skyldig eller ej.
For anklageren mener helt entydigt, at den tiltalte ekspolitiker skal kendes skyldig for rufferi, og at han skal have mindst et års fængsel for den overtrædelse af straffeloven. Men forsvareren er helt uenig i den udlægning. Han mener nemlig, at Per Zeidler skal frifindes.
- Hans rolle overfor pigerne har ikke været udnyttelse af prostitution. Pigerne var der frivilligt for egne seksuelle lyster, sagde Henrik Garlik under sin procedure.
Tiltalte vil have ordet
Derudover påpegede forsvareren også, at anklagemyndigheden i høj grad har ført bevis ud fra nogle skjulte optagelser, som forsvareren altså har forklaret sin skepsis omkring. Men derudover har de ikke mange håndfaste beviser.
- Der er ikke konfiskeret penge. Han har ikke de store værdier, fortalte forsvareren under sin procedure.
Hvis den tiltalte skulle kendes skyldig, så mener forsvareren, at kan maksimalt vil kunne idømmes en 60 dages betinget fængselsstraf.
Dommen falder på tirsdag, hvor Per Zeidler inden da vil tage ordet og komme med en sidste bemærkning.