Forslag fra Aalborg Kommune: Gigantium skal være større
Foto: Bruno Stagsted
Gigantium
Politikerne i Aalborg Kommune lægger op til en udvidelse af Gigantium i Aalborg, der kan sikre omkring 1000 ekstra siddepladser i hallen.
Aalborg Kommune har fredag eftermiddag fremlagt forslag til budgettet for de kommende år. Udover investering i veje, børnepasning og meget andet vil kommunen også afsætte 7,5 millioner kroner til en udvidelse af Gigantium.
Aalborg Håndbold skal selv bidrage til udvidelse med 7,5 millioner kroner, så der er 15 millioner kroner til projektet. Udover at udvide tilskuerkapaciteten indgår der også en opgradering af de øvrige faciliteter for tilskuerne i arenaen, hvor der de seneste år er blevet er blevet spillet internationale topkampe for fulde huse.
Glæde hos Aalborg håndbold
Udspillet fra Aalborg Kommune glæder direktør i Aalborg Håndbold Jan Larsen.
Budgetforslagets bemærkninger om udvidelsen af Gigiantium
"Aalborg Håndbold har såvel nationalt som internationalt opnået meget store resultater, som tiltrækker mange tilskuere til kampene i Gigantium. Der er derfor behov for udvidelse af tilskuerkapaciteten og der foreligger et projekt til i alt 15 mio. kr. Der afsættes 7,5 mio. kr. til projektet, idet Aalborg Håndbold medfinansierer 7,5 mio. kr."
Kilde: Magistraten i Aalborgs budgetoplæg