Forsker efter racismeanklage i Aalborg: Unge minoriteter oplever stadig diskrimination
Dine muligheder i det danske samfund kan afhænge af, om du hedder Anna og Peter eller Muhammed og Fatima, mener forsker.
Den 27-årig minoritetsdansker Guled Farah har anmeldt en Arriva-buschauffør for vold og racisme efter et overgreb i april, men har ikke fået noget ud af sin anmeldelse. Heller ikke selvom han har en del af overgrebet på video.
Ifølge Guled Farah er hans historie langt fra enestående, og det er derfor, han råber op.
- Jeg mener, at det skal belyses, at der findes et reelt problem ude i samfundet. Jeg kender mange, der har oplevet lignende episoder, siger han.
Diskrimination mod minoritetsdanskere stadig udbredt
Og det billede genkender man også i forskningen, lyder det fra Birte Siim, som er professor emerita ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet
- Spørger man befolkningen gennem Megafon, er det kun halvdelen af majoritetsdanskere, der mener, at der eksisterer diskrimination, mens etniske minoriteter forsøger at råbe op om strukturel racisme. Det er et problem.
Hun påpeger også, at danskerne generelt mangler viden på området, hvorfor racismen bliver ved med at findes i samfundet. Det sker, fordi majoritetsdanskeren ikke selv oplever det som et problem, der skal gøres noget ved, mens der kan være tendens til at minoritetsgrupper står for skud på sociale og traditionelle medier.
Religion er en af årsagerne
Den nyeste forskning dokumenterer dog, at der findes racisme i Danmark - særligt mod religiøse med anden etnisk herkomst end dansk.
- Vi ved fra den forskning, der er på området, at mange etniske minoriteter kan opleve diskrimination. Ikke mindst etniske minoritetskvinder, som bærer tørklæde og unge drenge med en anden hudfarve, som udsættes for hadforbrydelser i nattelivet, siger Birte Siim.
Hun peger også på, at etniske minoriteter, der er muslimer i højere grad oplever racisme og diskrimination.
- Specielt hvis du bærer tørklæde og adskiller dig fra majoritetsdanskere på den måde. Andre grupper, som er udsat, er det ofte på grund af mørkere hudfarve.
Løsningen er viden
Guled Farah står frem med sin historie for at sætte fokus på det problem, han og mange andre ifølge ham hyppigt står over for.
Ifølge Birte Siim er det den helt rigtige måde at håndtere en sådan oplevelse. En af grundene til, at der stadig findes racisme og diskrimination i Danmark i 2022 er nemlig, at vi ikke ved nok:
- Der mangler simpelthen en offentlig samtale om, hvor udbredt diskrimination er, hvor hårdt det rammer offeret, og hvad det handler om. Der har medierne en stor rolle i at formidle fordomsfrit, men selvfølgelig gælder det også samtalen og formidlingen ved forskerne og politikerne, der skal være med til at styrke den offentlige samtale, siger hun.
Birte Siim mener dog også, at der udover den manglende viden, også er nogle strukturelle udfordringer på spil. Den strukturelle racisme viser for eksempel, at det gør en stor forskel, hvad du hedder.
- Hedder du Anna og Peter, eller hedder du Muhammed og Fatima, så er der stor forskel. Det gælder både på boligmarkedet, i uddannelsessystemet, i forhold til skolen og på jobmarkedet, forklarer hun.
Derfor peger hun også på, at en del af løsningen ligger allerede i uddannelsessystemet, så den samtale, vi kan have over tid, er bygget på viden for at undgå strukturel racisme.
Ifølge Birte Siim kommer de fleste racistiske tilfælde fra den ældre målgruppe, mens den yngre efterhånden gennem skole og sociale medier er langt mere positive overfor etniske minoriteter.
- De er klart bedre til det, men spørgsmålet er, om det varer ved over tid. Det handler nok om midler, medier, forskning og offentlig samtale, ligesom vi generelt bare skal være bedre til at tale om diskrimination generationerne imellem, slutter hun.
Se hele interviewet med Birte Siim her: