Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Formand for Nibe Varmeværk om massive prisstigninger: - Det er ikke sjovt

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Det er ikke nemt at være formand for varmeværket i øjeblikket, for regningen på gas skal sendes videre til forbrugerne.

I Nibe er tallet på fjernvarmeforbrugernes regning ekstra stort denne måned, efter Nibe Varmeværk har sat prisen op med 33 procent. Prisen er nu 170 procent højere, end den var i 2021.

Telefonlinjen til Nibe Varmeværk er varmere end normalt. 

For efter 1. juli,  hvor fjernvarmeforbrugerne i byen modtog første regning, efter selskabet varslede prisstigninger, har de fået et utal af spørgsmål. 

- Det er ikke sjovt, især ikke for vores forbrugere, som det går hårdt ud over. Vi får mange klager, og folk forstår ikke, at det er blevet så dyrt, siger formand for Nibe Varmeværk, Ole Johansen.

Nibe Varmeværk er et af de fjernvarmeselskaber i landet, der har været nødsaget til at hæve priserne. Fra 1. juli kunne deres 2200 fjernvarmekunder se frem til en prisstigning på omkring 33 procent - fra 937,50 til 1250 kroner per MWh for andet halvår i 2022. 

Det bliver aldrig positivt modtaget

Ole Johansen, formand for Nibe Varmeværk

Stigningen er blot den seneste i rækken, for da forbrugerne gik ind i 2022 steg prisen fra 462,50 til de 937,50. Det betyder, at prisen nu er 170 procent højere end den var i 2021. Og de er ikke det eneste fjernvarmeselskab, der må ud i den nødløsning lige nu. 

- Det bliver aldrig positivt modtaget. Samtidig er det værste, at det er så usikkert med energipriserne lige nu, som primært stiger, siger Ole Johansen. 

Fjernvarmepriserne stiger generelt. Nibe Varmeværk har været nødsaget til at sætte prisen op, fordi de er afhængige af gas 80-85 procent af tiden. Den resterende tid har de en elkedel, som de bruger, når elpriserne er lave. Gas er lige nu en af de energikilder, der er hårdt ramt af energikrisen og dermed er rigtig dyr. 

Det betyder samtidig, at Nibe Varmeværk og lignende selskaber er hårdere ramt end de fjernvarmeselskaber, der er knap så afhængige af gas, og som for eksempel modtager overskudsvarme – såsom Aalborg Forsyning. 

På Nibe Varmeværk håbede de, da de hævede priserne ved årsskiftet, at 2022 ville ende med en tilbagebetaling, men nu stiger priserne igen. Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord

Forbrugere betaler prisen

En af dem, der mærker konsekvenserne af prisstigningerne i Nibe, er Jesper Klokkerholm Madsen.

Han har netop nu en elregning på omkring 4300 om måneden. 

- Det er ikke særlig sjovt. Det er helt klart noget, der rammer hårdt. Og vi ved ikke, om der kommer yderligere, siger Jesper Klokkerholm Madsen.

Han har været i gang med en større energioptimering af hjemmet i Nibe, fordi boligen ifølge ham selv var meget utæt. Men fordi beregningen fra Nibe Varmeværk er lavet ud fra Jesper Klokkerholm Madsens forbrug sidste år, skal han nu betale en ekstra høj varmeregning, selvom han har energioptimeret sin bolig i begyndelsen af året. 

Jesper Klokkerholm Madsen har energioptimeret sin bolig, men med stigende varmepriser er regningen fortsat høj. Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord

Han regner med at få penge tilbage fra fjernvarmeselskabet, men han havde også håbet at spare penge på energioptimeringen - og det er der ikke udsigt til nu. 

- Selvom jeg formentlig får penge tilbage, så skal regningerne jo stadig betales nu og her - og pengene skal findes. Jeg ville ønske, at man kunne gøre noget fra regeringens side og støtte der, hvor man virkelig er ramt, siger han. 

Lektor: Fjernvarme er stadig at foretrække 

Nibe Varmeværk har drøftet mulighederne for andre energikilder som halmfyr, solvarme og lignende, men der vil i så fald gå lang tid, før det kan betale sig.

- Vi har ingen alternativer, siger Ole Johansen. 

Ifølge lektor i Energiplanlægning ved Aalborg Universitet Jakob Zinck Theluffsen er situationen med energikrisen stadig så usikker, at det er svært at spå om fremtiden. Men han tror, at løsningen kan findes et andet sted.

- Det kan måske motivere til, at vi får lavet en omstilling, hvor vi ikke kun snakker om, at flere skal på fjernvarme, men at vi helt skal væk fra den fossile energi i fjernvarmesektoren og komme over på grøn energi, siger han.

Jakob Zinck Theluffsens tror ligesom varmeværket på, at man fremover skal se på andre mulige kilder til fjernvarmen. Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord

Han vil også stadig anbefale fjernevarme på trods af de massive stigninger.

- Hvis man ikke har fjernvarme eller synes, det er dyrt, så vil jeg virkelig overveje, om man ikke skal blive eller koble på - for det er den mest effektive løsning fremadrettet. Samtidig kan man i de her forsyningsselskaber blive involveret i at bestemme, hvilken forsyning man skal have og derigennem drive den grønne omstilling, siger Jakob Zinck Theluffsen.

Nibe Fjernvarme kan blive opkøbt

Efter sommerferien går Nibe Varmeværk videre med en plan om at blive overtaget af Aalborg Forsyning. 

Hvis det sker, vil forbrugerne i Nibe få mulighed for at blive koblet på Aalborg Forsyning - og derigennem på sigt få en lavere regning, da Aalborg Forsyning er et af de steder med en lavere fjernvarmepris. 

Og det tilbud takker Jesper Klokkerholm Madsen ja tak til, hvis det bliver en realitet. 

- Alternativet er det eller jordvarme, solceller eller lignende, for det her er simpelthen for dyrt, siger han.  


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.