For vilde koncerter: Nu rykker Nibe Festival populær gruppe
Foto: Skråen
Der skulle have været vild fest onsdag, men det blev for vildt for Nibe Festival.
Har du kun købt en onsdagsbillet til Nibe Festival for at skråle med på "Kinkyfætter" og "Sut den op for slap", så bliver du nok snart skuffet.
For på grund af logistiske og produktionsmæssige udfordringer i og omkring Stor Scene er koncerten med de danske stjerner Suspekt blevet flyttet til torsdag.
- Både Suspekt og The Chainsmokers produktionerne er simpelthen så store og vilde, at det kan give os for store udfordringer afviklingsmæssigt, og dermed også gå ud over publikumsoplevelsen. Derfor gik vi i dialog med Suspekt omkring flytningen, fortæller festivaltalsmand Peter Møller Madsen i en pressemeddelelse.
Onsdagens koncert skulle være spillet klokken 21.30, men torsdagens er i stedet rykket til klokken 22.30.
Samtidig offentliggør Nibe Festival, hvem der så overtager onsdagspladsen.
Det bliver det danske band Carpark North, som nok mest er kendt for numbrene "Save Me From Myself" og "32", som senest var at finde på festivallen i 2023.
Ønsker man at få byttet sin onsdagsbillet til torsdag, så er det muligt indtil d. 5. april klokken 12.00.
- Vi napper selvfølgelig ombytningsgebyret, lyder det fra Peter Møller Madsen.