Aalborg Teater blev bygget tilbage i 1878 og ligger på nuværende tidspunkt i Aalborgs gamle bymidte med adresse på Jernbanegade 11.

Det vil dog være forbi om nogle år, hvis det står til teateret selv, for torsdag præsenterer Aalborg Teater sin vision for et nyt Aalborg Teater, der skal gå under navnet Aalborg Ny Teater.

- Vi er til dagligt udfordret på plads og i at kunne udvikle os. Selve bygningen er slidt ned, og både foran og bag scenen har vi brug for fornyelse, konstaterer direktør Claus Nørgaard Poulsen.

Visionen er, at Aalborg Ny Teater skal ligge i Malteribygningen i Spritten, og det er der en helt særlig grund til.

- Det er vigtigt for os at bibeholde noget historie, men det er også vigtigt at flytte ned i noget, hvor vi kan lykkedes med det, vi gerne vil, også det her med at være andet end et teater, forklarer Claus Nørgaard Poulsen, der forklarer, at man håber på at blive mere et mødested og mere folkelig.

- Man kan godt være bange for at miste atmosfæren fra de nuværende lokaler, men det er også derfor, vi gerne vil ned på Spritten, der jo er historiske lokaler i Aalborg, som har noget sjæl, så jeg er sikker på, at vi kan tage noget atmosfære med os, pointerer Kjersti Hustvedt, som er ansvarlig for den kunstneriske del.

Økonomien

En ting er dog visioner og drømme, og en anden er realitet. Derfor står Aalborg Teater også overfor en stor opgave, når det kommer til det økonomiske aspekt.

- Vi er ikke de første, som går i gang med et projekt som dette, og jeg synes, tiden og byen er til, at Aalborg Teater får nye lokaler. Det bliver hårdt arbejde at rejse pengene, men jeg mener, der er et stærkt fundament til at invitere fonde og investorer ind til en snak om, hvor meget det kunne bidrage til Aalborgenserne og byen, påpeger Claus Nørgaard Poulsen.

Der skal samles omkring en halv milliard kroner til projektet genne blandt andet investorer og fonde. Derudover forventer man, at de nuværende gamle lokaler kan sælges for 50 millioner kroner.

Aalborg Kommune bakker desuden op om Aalborg Teaters ønske om at etablere sig på Spritten og vil yde et årligt tilskud over 20 år, fra og med 2025.

En ny bygning og en gammel

Visionen for projektet er, at man vil bruge Malteribygningen til publikumsarealer, som foyer, garderober og toiletter samt til lagerfunktioner og personalefunktioner såsom kantine og kontorer.

Bygningen vil også rumme backstagefunktioner relateret til lyd- og lysteknik, mens skrædderfunktioner også kan placeres i den eksisterende bygning.

Derudover vil der opføres en ny bygning vest for Malteribygningen, som skal indeholde scenearealer, prøvesale, backstage, garderober for det kunstneriske personale, værksteder, magasiner, teknikrum og mere.

Teatret forventes at have et samlet bruttoareal på cirka 7500 til 8000 kvadratmeter, og man håber på, at det nye teater kan stå klart i 2030.

Blomsterauktioner er et overstået kapitel i Danmark.

Aalborg var lokationen, hvor ProFlora, der er et selvstændigt selskab under Plantas Group, afholdt den sidste af sin slags på Frederikstadvej i Aalborg.

- Man kan ikke drive den her fysiske blomsterauktion længere, fordi kunderne ikke er der til det, fortæller direktør hos ProFlora, Jesper Halgren Jensen.

- Vi skal tænke nyt, og der er onlineløsninger. Vi kommer til at tilbyde de samme blomster online.

ProFlora har indtil videre holdt til i GASA Aalborgs gamle lokaler, men flytter fredag til en ny lokation i Nørresundby, og det er også en del af grunden til, at den sidste auktion nu er afholdt, da lokalerne blandt andet ikke indeholder en tribune til auktion.

Trofaste nordjyder holdt traditionen i live

Den sidste blomsterauktion på landsplan blev altså på nordjysk jord, efter auktionsformen langsomt er blevet decimeret, som årene er gået.

Jesper Halgren Jensen nævner i flæng, hvordan blomsterauktioner er lukket i byer som Odense, Kolding og Aars siden 2017, indtil Aalborg tidligere torsdag lukkede som den sidste.

- I Nordjylland har de egentlig været trofaste, men også her er det blevet til færre og færre kunder og købere, lyder det fra direktøren.

Auktionarius på den sidste blomsterauktion i Danmark var Thomas Rasmussen, og han fortalte en anekdote videre til Jesper Halgren Jensen.

- I gamle dage kunne vi sælge for 750.000 kroner, og vi kan ikke engang sælge for 10 procent af det på en auktion i dag, gengiver direktøren om Thomas Rasmussens anekdote, der meget godt beskriver, hvorfor blomsterauktionerne nu er et overstået kapitel i Danmark.

Høje promiller, larmende musik og opstemt stemning er noget af det borgere i Aalborg oplever fra udsatte borgere i de sene aftentimer og tidlige morgentimer.

Og det gør flere beboere utrygge.

I hvert fald har Aalborg Kommune modtaget flere henvendelser fra beboere i Aalborg, der føler sig generet af hjemløse og udsatte borgere.

- Der er hotspots inde i byen, hvor der kan opstå udfordringer, når mange mennesker i udsatte positioner mødes. Det bliver lige højlydt nok, og det opleves utrygt for naboer, forklarer TinaMaria Larsen, der er centerchef hos Center for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune.

Borgerhenvendelserne har nu ført til, at Aalborg Kommune sammen med Midtbyens Samråd inviterer til borgermøde sent torsdag eftermiddag.

Her blev det for meget

Et udslagsgivende element for invitationen er situationen omkring Vor Frue Kirke i det centrale Aalborg, hvor østeuropæere med ulovligt ophold i Danmark i første omgang opholdt sig.

- Det fik vi faktisk i første omgang ved fælles hjælp dæmmet op for, men umiddelbart efter kom der en anden gruppe i nogenlunde samme område, der primært holder meget højlydte fester. Så det har vist sig at være svært at løse problemet i det her område, fortæller TinaMaria Larsen.

Centerchefen fortæller, at hun ikke før har oplevet, at en gruppe bare kommer og overtager en andens gruppes område på sådan en måde. Borgermødet skal nu være med til at finde forslag og forhåbentlig løsninger for beboere, erhvervsdrivende og de udsatte borgere.

- Jeg håber virkelig på, at der kommer nogle naboer, beboere og erhvervsdrivende tæt på, der har nogle gode forslag, siger TinaMaria Larsen.

- Det er svært at gøre noget ved, at der er udsatte mennesker i midtbyen, og derfor skal vi se på, hvad der skal til for, at vi har tryg og fredelig eksistens for alle, slutter centerchefen hos Center for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune.

Der vil være repræsentanter flere forskellige steder fra til torsdagens borgermøde.

Rådmanden for Job og Velfærd, Nordjyllands Politi, Café Parasollen, Midtbyens Samråd og Aalborg Kommune er til stede ved borgermødet, der foregår klokken 16.30 hos Frelsens Hær på Skipper Clements Gade i Aalborg.

Glem alt om at hæve pensionsalderen til 70 år. Vi kan og vil ikke mere. Opråbet er tydeligt fra flere store lokalforeninger i Danmarks største fagforbund, 3F, til regeringen.

- Stigningen i pensionsalderen skal stoppes. Vi ser allerede nu, at mange af vores medlemmers kroppe er slidt op. Kroppene ældes og kan ikke mere, siger Benny Vinter, formand for 3Fs afdeling i Aalborg med 15.000 medlemmer.

Han bakkes op af blandt andre 3F Ungdom.

- Jeg er faglært tømrersvend og skal arbejde til, at jeg bliver 74 år, siger formanden for 3F Ungdom, Jakob Dahl, til TV 2.

- Jeg er allerede blevet opereret som følge af mit arbejde og kan se, at min bedstefar, som havde et lignende job, havde været død i flere år, hvis han skulle pensioneres samtidig med mig.

S bør ikke stemme for at hæve pensionsalder

Udmeldingen fra fagforeningerne kommer efter flere ugers debat om pensionsalderen, som statsminister, Mette Frederiksen (S), selv kickstartede i august.

Her undsagde hun velfærdsaftalen fra 2006, der hæver danskernes pensionsalder i takt med, at levealderen stiger.

Mette Frederiksen meddelte, at næste afstemning om hævelsen af pensionsalderen i 2025 bliver sidste gang, Socialdemokratiet stemmer for. Her skal pensionsalderen hæves fra 69 til 70 år efter 2040.

Derefter vil partiet "genforhandle" aftalen for at se på, om man skal sænke farten på stigningen i danskernes pensionsalder.

Og partiet hilser alle forslag velkomne, lyder det fra politisk ordfører hos socialdemokraterne, Christian Rabjerg Madsen:

- Jeg har forståelse for, at 3F’ere, som jo repræsenterer de ufaglærte, er meget optagede af pensionsdiskussionen. Det er vi også i Socialdemokratiet. Det er derfor, at vi har sagt, at vi skal have et andet pensionssystem, hvor der er en bedre social balance og en større grad af retfærdighed. Så vi hilser den her debat absolut velkommen, lyder det fra den politiske ordfører, der understreger, at man langt fra har lagt sig fast på en model.

Men bare det at stemme for, at pensionsalderen skal hæves fra 69 til 70 år, er helt forkert, lyder det fra flere grene af det store fagforbund, 3F, som torsdag deltager i Lønmodtagernes Topmøde, hvor statsministeren skal holde tale.

- Vi opfordrer Mette Frederiksen til ikke at stemme for en forhøjelse af pensionsalderen. Mange af vores medlemmer må i dag gå på seniorpension og Arnepension, fordi de ikke kan mere, forklarer Benny Vinter fra Aalborg-afdelingen.

FH går også for vidt

Og det er ikke kun statsministeren, som skal holde fingrene fra pensionsalderen. Fagforeningerne langer også ud efter formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christiansen. 

Han går for langt, når han taler om at fortsætte med at hæve pensionsalderen efter 2040, mener fagforeningerne.

Fagbevægelsens Hovedorganisation støtter nemlig Pensionskommissionens forslag om, at for hvert år, der føjes til danskernes gennemsnitlige levealder, skal 80 procent bruges på arbejde og 20 procent på pension.

- Det holder jo ikke, fastholder Benny Vinther fra 3F Aalborg.

- Der er brug for en pause i pensionsstigningerne nu og til at tage andre metoder i brug for at sikre, at lønmodtagerne bliver længere på arbejdsmarkedet.

Det er dyrt at ændre pensionsalderen

Men det er ikke uden problemer at skære i de aktive arbejdsår. Det er nemlig dyrt for samfundsøkonomien.

Pensionskommissionen foreslog i sine anbefalinger, der kom i maj 2022, at nøjes med at bede danskerne om at arbejde 80 procent mere, hver gang levealderen stiger et år – og samtidig var kommissionen villig til at eftergive, at levealderen er steget mere end ventet i de senere år.

Det koster, ifølge kommissionens beregninger, cirka 18 milliarder kroner. Men formanden for Pensionskommissionen, Jørn Neergaard Larsen, har tidligere sagt til TV 2, at den danske økonomi er så robust, at vi har råd til det.

Han advarer derimod i skarpe vendinger mod at stoppe indekseringen af pensionsalderen nu.

- Vi var en enig pensionskommission, der afviste et sådant forslag. Det vil koste i omegnen af 45 milliarder kroner. Og regningen vil komme i en periode, hvor dansk økonomi i forvejen vil vise et underskud på de offentlige finanser, understreger Jørn Neergaard Larsen, som også er tidligere beskæftigelsesminister for Venstre.

Der skal andre midler til

Men det får ikke modstanderne til at slække på kritikken.

- Vores medlemmer kan ikke holde til at arbejde så længe, så de må lave regnemaskiner om, siger formanden for 3F Frederikshavn, Finn Jenne.

Han mener også, at der skal andre midler på bordet, hvis man skal holde de i forvejen nedslidte medlemmer længere tid på arbejdsmarkedet.

Den nuværende model med en præmie på godt 40.000 kroner, hvis man stadig er på arbejdsmarkedet det første år efter, at man er fyldt 68 år, er langt fra nok, lyder det.

- Det skulle der være meget mere af, understreger Benny Vinter fra 3F i Aalborg.

Allerede kort efter middag er Tempo Bar godt fyldt. Både ved baren og bordene sidder det faste dagklientel og griner. Flaskeøl bliver langet over disken og båret ned til de tørstige. Nogle har startet festlighederne tidligt og mixer deres egne gin og tonics.

Der bliver skålet højlydt og snakken går.

- Spillemaskinerne der er hans, siger en mand og peger skiftevis på de to spillemaskiner og manden overfor sig.

- Han bruger alle sine penge der. Vi skulle have været på ferie sammen, men nu har han ikke råd, siger han drillende.

Den angivelige spillefugl ryster på hovedet. Griner. Tager en tår af sin drink.

Bag baren fløjter den kvindelige bartender. Hun synger også med på sangene, mens hun åbner flasker og vasker askebægre af. Når hun inden længe får fri, skynder hun sig ikke ud af døren, men sætter sig på den anden side af baren ved siden af Anne Marie og drikker en øl.

I dag er det 'Prebsis' fødselsdag

Anne Marie er gift med Kent, der ejer stedet, og selvom hun ikke står bag baren, bruger hun meget af sin tid der. Det samme gør Kent.

Hun snakker med de andre ved baren. Både dem lige ved siden af sig, og dem, der sidder lidt længere væk. Så snakker de bare lidt højere.

- Vi skal lige spille en fødselsdagssang, er der en, der siger.

Preben, der sidder nede i hjørnet, fylder nemlig 70 år, og Anne Marie har skrevet en hilsen til ham på barens tavle.

Preben kommer på Tempo nogle gange om måneden.

- Ja, nogle gange kan det også være to gange på en uge, siger han, og tager en tår af sin alkoholfri øl.

- Jeg kan ikke tåle at drikke længere. Men jeg kan stadig godt lide smagen og lide at være her, siger han. Så får han en sludder. Lidt input. Kommer ud hjemmefra. Ud over værtshusene har Preben ikke mange fritidsinteresser. Han har tidligere rejst en del, men efter hans kone gik bort, bliver det ikke til noget.

Flere kommer hen og ønsker ham tillykke, og Preben går op og ringer på klokken. En omgang til alle.

Hvad sker der, når stamgæsterne falder bort?

Mange af gæsterne er omkring Prebens alder, og selvom der også denne onsdag sidder flere langs baren, der er bade 10 og 20 år yngre, så kommer man ikke udenom, at det velvoksne publikum er i overtal.

- Realistisk set vil en del af vores nuværende stamgæster ikke være her om 10 år, så vi gør meget for at trække nye til. Vi kan ikke bare læne os tilbage, siger Anne Marie, som er gift med Tempos ejer.

Derfor gør Anne Marie meget for at promovere Tempo Bar. For hun mener, det er vigtigt, at stedet bliver ved med at bestå. Ikke bare for de nuværende stamgæsters skyld, men for mange andre også.

- Vi er jo lidt et socialkontor. Vi er her for folk, når de er glade. Når de er kede af det. Vi hjælper dem, så meget vi kan. Både de gamle, men også de unge, som kommer herind og har brug for nogen at snakke med, siger hun.

Men hvis de unge skal have et sted at komme, er der også brug for et entourage i løbet af dagen.

- Hvis vi kun skulle leve af de unge, ville vi kun være et sted torsdag, fredag og lørdag, siger Anne Marie.

Og hendes spekulationer om fremtiden er ikke den eneste, der bliver udvekslet rundt om baren.

- Gennem historien har værtshusene altid været det her sociale samlingspunkt. Og den funktion tror jeg, der er ligeså meget brug for i fremtiden, siger bartenderen Morten.

Men en bekymring lurer i hans stemme.

- Der går rygter om, at kommunen vil stramme vores bevillinger. Så kan vi enten blive nødt til at ansætte dørmænd eller lukke tidligere. Begge dele koster, siger han.

- En del af dem, der kommer her, har ikke alverden. Hvis vi skal skrue på priserne bliver det svært for dem, siger Morten og tænder en cigaret.