Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Festivalleder ærgrer sig over forskelsbehandling: - Vi føler os som klassens uvorne dreng

Foto: Katja Schlaikier / TV2 Nord

Leder af Nibe Festival Peter Møller Madsen står ved, at festivalen kunne være afholdt på forsvarlig vis. Han undrer sig over, at fodbold prioriteres langt over musik - og efterlyser at livebranchen bliver taget mere seriøst.

- Det er en bitter pille at sluge.

Ordene kommer fra festivalleder Peter Møller, der ærgrer sig over den nye genåbningsplan.

Her er det nemlig blevet tilladt for Parken i København at lukke 25.000 tilskuere ind til EM-kampene  - mere end 10.000 flere i forhold til det tidligere tilskuerloft på 15.900 - mens festivaler som den Lille Fede i Nibe fortsat kun må lukke 2.000 gæster ind i sektioner á 500.

VIDEO: Se Peter Møller Madsens reaktion, da årets Nibe Festival blev aflyst:

- Det er træls, og vi føler os som klassens uvorne dreng. Især fordi vi rent faktisk mener, vi kan afholde vores festival på forsvarlig og sikker vis. Vi har styr på vores ting, vi er vant til at håndtere mange mennesker, og vi kan præge dem til at opføre sig ordentligt, siger Peter Møller Madsen, der beskriver festivalen som "et helt samfund", man opretter de fire dage i juli.

Den nordjyske festivalleder er langt fra alene med sin undren.

Også virolog Allan Randrup Thomsen mener, prioriteringen er en smule skæv.

- Jeg er lidt undrende over, at man pludselig kan være 25.000 til EM-kampene. Det er godt nok udendørs, men jeg har svært ved at se, hvordan man kan putte 25.000 ind på stadion under sikre omstændigheder.

- Det er mærkeligt, at EM må spilles med så mange tilskuere, når for eksempel koncerter og festivaler ikke har samme muligheder, siger han til TV2.

- Vi gider ikke være den sure dreng i klassen

Selv om administrerende direktør i DBU, Jakob Jensen, har meldt ud, at man ikke kan nå at sluse de 10.000 ekstra fans ind på lægterne med blot to dages varsel, står den nordjyske festivalleder alligevel uforstående tilbage over tilladelsen til det fra regeringen.

- Vi har undret os gang på gang undervejs i hele forløbet. Jeg er ikke uenig med Allan RandRUP - han har en god pointe. For virkeligheden er jo, at vi hele tiden har ment, vi kan afvikle festivalen med de restriktioner, der var med coronapas, bobler og test, siger han.

Alligevel ønsker Peter Møller Madsen ikke at fortsætte med kritikken af regeringens valg under coronapandemien.

- Poltikerne tager beslutningen i samarbejde med virologer, og vi er nødt til at acceptere, at sådan er det. Vi er den uvorne dreng i klassen, men vi gider ikke være den sure dreng i klasen, siger han - og tilføjer efter en tænkepause:

- Men vi skylder vores medhjælpere, publikum og foreninger, at vi ikke bare siger "herregud". Regeringen skal også vide, at to aflysninger i træk har store konsekvenser for os. 

VIDEO: Sammenklip - drøm dig tilbage til Nibe Festival 2018:

Ligesom de øvrige festivaler og musikarrangører håber han på, at livebranchen fremover vil blive taget mere seriøst.

- Vi må ikke undervurdere kulturen og dens betydning. Vi er trætte af at være fløde på toppen, som man bare kan skære af, når det er nødvendigt. Vi danske arrangører er på et virkelig højt niveau sammenlignet med andre steder i verden, siger Peter Møller Madsen.

Udsolgt til årets mini-festival

Hos Nibe Festival er man allerede nu i fuld gang med at planlægge festivalen i 2022, der forventes at blive afviklet normalt. 

Datoen er sat - 29. juni-2. juli 2022.

Billetsalget går strygende, selv om der et år til, gæsterne får adgang til koncerter, kolde fadøl og telttur i Skalskoven i Nibe.

85 procent af gæsterne med partoutbilletter til dette års festival har valgt at overføre deres billet til næste år.

I år blev de 2.000 billetter til Lyden af Nibe, der er erstatningen for Nibe Festival, udsolgt på få minutter, oplyser festivallederen.

VIDEO: Se mere til Lyden af Nibe - erstatningen for Nibe Festival 2021:


Husker du? Orkan tvang passagerer til at overnatte i lufthavn

Foto: TV2 Nord Arkiv

3. december 1999 blev størstedelen af Danmark ramt af en voldsom orkan.

Syv mennesker mistede livet, 800 blev kvæstet og værdier til i alt 13 milliarder kroner blev ødelagt.

Orkanen 3. december 1999 var den mest ødelæggende i Danmark nogensinde.

Nordjylland slap som eneste landsdel forholdsvist helskindet igennem, men Falck havde dog alligevel travlt.

Det var især landbrugsbygninger, der var hårdest ramt af orkanen.

Se mere om det i indslaget herunder:

Arkivindslag.

Men også i Aalborg Lufthavn fik man lige pludselig travlt. For omkring 1000 flypassagerer var blevet omdirigeret fra Billund og København til den nordjyske lufthavn, som på daværende tidspunkt var i gang med at blive renoveret, fordi flyene på grund af orkanen ikke kunne lande andre steder i Danmark.

De fleste passagerer blev indkvarteret på hoteller rundt omkring i Nordjylland, hvor de kunne overnatte. Omkring 200 af passagererne var dog nødsaget til at overnatte på madrasser inde i lufthavnen.

Det var først hen på eftermiddagen 4. december, da orkanen var færdig med at hærge resten af landet, at alle omdirigerede passagerer havde forladt Aalborg Lufthavn.

Se eller gense indslaget med de strandede passagerer herunder:

Falck var også tilstede på Aalborg Lufthavn, hvor de hjalp med at flytte fly:


Pakkeshop udleverer 900 pakker om dagen efter Black Friday

Foto: Niels Yuri Iltchenko Rasmussen / TV2 Nord

Der er ekstra travlt for tiden i de nordjyske pakkeshops.

Mange nordjyder gik til den med onlinesalget, da der den 29. november var Black Friday, og dermed en masse gode tilbud.

Det mærkes især hos de nordjyske pakkeshops, som oplever en større strøm af pakker end normalt. Det har blandt andet fået nogle pakkeshops til at opfordre kunderne til hurtigst muligt at hente deres pakker.

Den store pakkestrøm mærker man især hos Bladcentralen i Aars. Normalt udleveres der cirka 250 pakker om ugen, men i kølvandet på Black Friday og den nært forestående jul, udleveres der mellem 700 og 900 pakker dagligt.

- Vi har Bring, DAO, Post Nord, GLS og DHL i butikken, så det er stort set alle leverandørerne. Jeg var her i 14 timer i går (mandag, red.), hvor jeg udleverede og ordnede pakker, fortæller kioskejer Steffen Rønfeldt Hay Andersen.

Se indslaget fra Bladcentralen herunder.

Pakker er vigtige for kiosker

Selvom pakkerne kan fylde meget og i perioder måske for meget, er de alligevel vigtige for butikker og kiosker som Bladcentralen i Aars.

Ifølge Nærbutikkernes Landsforening vil cirka halvdelen af landets nærbutikker være lukket, hvis det ikke havde været for pakkeshopsene.

- Jeg tror sådan set, at butikken vil kunne overleve uden pakkerne. Men det ville jo selvfølgelig være i en anden form og skala, for pakkerne er klart den største arbejdsopgave i butikken, lyder det fra Steffen Rønfeldt Hay Andersen.

Kioskejeren spår også, at der kommer til at være endnu flere pakker end der nu. Men det afskrækker ham ikke.

- Jeg kunne godt tænke mig at få alle de pakker, vi overhovedet kan. Jeg har det sådan, at det finder vi en løsning på. Selvfølgelig er der grænser for rammerne, men som det er nu, kunne vi godt tage mange flere, afslutter han.


Skole gør ordning med gratis bind og tamponer permanent

Foto: Emma Veggerby Laustsen

Frida Oline Hansen og Emilie Hvidegaard Ravn er idemagerne bag det projekt, der sikrer hygiejneprodukter til Klostermarkskolens 4.-9. klasser.

På en skole i Aalborg er en forsøgsordning blevet permanent efter stor opbakning.

På Klostermarksskolen i Aalborg er der adgang til gratis bind og tamponer takket være to piger.

Frida Oline Hansen og Emilie Hvidegaard Ravn, der i dag er gymnasieelever, sørgede nemlig for, at man som pige på Klostermarksskolen ikke skulle gå i panik, hvis man havde glemt at få et bind eller en tampon i tasken hjemmefra.

Fra januar 2024 trådte den nye ordning i kraft takket være 5000 kroner i støtte fra Skolemælkslegatet, da skolens budget ikke rakte til at føre initiativet ud i livet. Men ordningen er blevet permanent og med stor succes.

- Som skoleleder er jeg megastolt over det. Der er virkelig tale om nogle piger med power i, siger Lars Peter Nitschke, skoleleder på Klostermarksskolen.

Hvad med os, der ikke bruger bind?

Så mens TV2 Echo tirsdag kunne udgive en artikel med et opråb fra den 21-årige KU-studerende Alexander Foged, der mener, at det er helt forkert, at Københavns Universitet fra 2025 indfører en forsøgsordning, hvor kvindelige studerende får adgang til gratis menstruationsprodukter, er der kun begejstring for en tilsvarende ordning på Klostermarksskolen i Aalborg. 

- Så er det fordi, at man leder efter problemer, at man gør det her initiativ til et økonomisk problem, siger Lars Peter Nitschke til Alexander Fogeds kommentar om, at man i stedet for gratis menstruationsprodukter burde prioritere at lade de studerende komme på udveksling.

Alexander Foged mener, at det bliver en glidebane, hvor alle kan opfinde et behov, der skal dækkes på skolens budget.

Det fylder 0,008 procent af vores budget at tilbyde gratis menstruationsprodukter til vores elever

Lars Peter Nitschke, skoleleder på Klostermarksskolen

Succesen på Klostermarksskolen har ført til, at skolen fremover selv finder penge i budgettet til at tilbyde de unge piger og nu også kvindelige lærere gratis bind og tamponer i skoletiden. Fordi i løbet af året besluttede skolen, at der også skulle være adgang til produkterne på lærernes toiletter.

Peanuts på budgettet

Og mens der fra den KU-studerende stilles spørgsmålstegn ved KU's prioritering af penge, er det ikke et issue ifølge skolelederen på Klostermarksskolen.

- Vi bruger knap 5000 kroner om året, så det fylder kun 0,008 procent af vores budget, siger han.

På Klostermarksskolen er der 500 elever hvoraf cirka 125 elever og 50 lærere gør brug af tilbuddet. Derfor er det ifølge skolelederen en meget lille detalje, der ikke burde blive gjort til et problem.

- Det handler ikke om penge, men om attitude, siger han.

Brok er ikke noget, de oplever på Klostermarksskolen. Der er ingen sure miner fra hverken drenge eller piger om, at de føler sig snydt eller nedprioriteret.

- Der er hele vejen rundt positiv respons om det her. Både fra elever, lærere og forældre, så jeg synes, at det er helt genialt det, de to piger satte i gang, siger Lars Peter Nitschke.


Én forespørgsel fik byråd til at ændre regler - nu kan alle udleje i 100 dage

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix. Grafik af Mie Leonora Heiberg.

Et enigt byråd i Brønderslev har besluttet at gøre det muligt at leje sin bolig ud i mere end 70 dage.

- Hvis folk vil leje deres hus ud i længere tid, så skal de bare have lov til det.

Det mener borgmester i Brønderslev Kommune, Mikael Klitgaard (V). Derfor har han og resten af byrådet for nyligt besluttet at flytte loftet for udlejning af egen bolig.

Så kan man jo bygge nyt hus ved siden af, hvis man vil det.

Mikael Klitgaard

Det gør det muligt at udleje sin helårsbolig til ferie- og fritidsformål i mere end de ellers tilladte 70 dage.

- Vi kan godt lide frihed i Brønderslev Kommune. Det er folks eget hus og så bør de selv bestemme over det. Og så er det jo en måde at skabe turisme på, siger Mikael Klitgaard.

Et enkelt ønske

Beslutningen er taget på baggrund af én konkret forespørgsel, der altså nu er imødekommet.

- Jeg går ud fra at personen, der har rettet henvendelsen vil udnytte det, siger borgmesteren, der også håber, at endnu flere vil benytte muligheden for længere tids udlejning.

- Så kan man jo bygge nyt hus ved siden af, hvis man vil det, lyder forslaget.

Sådan er reglerne

Borgere, der selv udlejer deres fulde helårsbolig, må højst udleje boligen i op til 30 dage per kalenderår, mens borgere, der udelukkende udlejer gennem en eller flere udlejningsformidlere, som indberetter indtægterne ved udlejningsaktiviteten, må udleje boligen i op til 70 dage per kalenderår.

Grænsen på 70 dage kan hæves til op til 100 dage per kalenderår efter kommunalbestyrelsen/byrådets beslutning.

Kilde: Plan -og landistriktsstyrelsen

Ikke en turistmagnet

Vurderer man ud fra statistikken, kunne kommunen godt bruge lidt flere turister.

Brønderslev ligger i den lave ende i forhold til Læsø, Frederikshavn og Aalborg, når det kommer antallet af turist-overnatninger.

Foto: Brønderslev Kommune

Brønderslev er den seneste i en række af kommuner, der hæver udlejningsloftet. Med Brønderslev er det i alt 19 kommuner der har gjort det - blandt andre Thisted og Hjørring har gjort det samme.


Line sælger ring til 1500 kroner - men den kan fås til ti kroner

Foto: TV MidtVest

Ringen til venstre koster 1500 kroner hos Line Rokkjær. Ringen til højre kan du få for 10,33 kroner på Temu.

En butiksejer oplever ofte, at kunder under en ekspedition står og søger efter en alternativ pris.

Line Rokkjær har det sidste år oplevet, at hun har svært ved at konkurrere med handelsplatforme som blandt andre Temu.

Hun har en lille butik i Nykøbing på Mors, hvor hun sælger tøj og smykker. Nogle af smykkerne kan findes markant billigere på nettet, og det er kunderne udmærket klar over.

- Folk kommer ind – det kan være en mor og datter - så står datteren og finder varen på Temu og siger mor, jeg kan finde noget tilsvarende til 10,5 kroner, siger Line Rokkjær.

Se for eksempel den populære MOM-ring i toppen af artiklen.

- Temu er en kæmpe konkurrent. Nogen står og finder varer på Temu, også andre steder, men især Temu fordi priserne er skruet helt i bund. Det er priser, vi slet ikke kan hamle op med.

- Forskellen er så bare, at man ikke ved, hvad smykkerne består af på Temu. Det kan vi garantere her i butikken, fortæller butiksejeren.

En klog beslutning

Den omstridte kinesiske handelsplatform Temu er den seneste tid blevet mødt af skarp kritik fra virksomhedsejere, erhvervsorganisationer og den danske regering, som mener, at Temus ejere udnytter smuthuller i europæisk lovgivning og er til fare for dansk erhvervsliv.

Og her til morgen har TV 2 fortalt om millioner af pensionskroner, som danske pensionskasser har investeret i det kinesiske selskab, der ejer den omstridte handelsplatform.

Det har fået pensionskassen Pension Danmark til at ekskludere investeringer i Temus moderselskab, PDD Holdings.

En god beslutning ifølge butiksejeren på Mors.

- Det er meget klogt af dem at trække sig, og det er vi selvfølgelig også glade for, siger Line Rokkjær.