Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Festivalleder ærgrer sig over forskelsbehandling: - Vi føler os som klassens uvorne dreng

Foto: Katja Schlaikier / TV2 Nord

Leder af Nibe Festival Peter Møller Madsen står ved, at festivalen kunne være afholdt på forsvarlig vis. Han undrer sig over, at fodbold prioriteres langt over musik - og efterlyser at livebranchen bliver taget mere seriøst.

- Det er en bitter pille at sluge.

Ordene kommer fra festivalleder Peter Møller, der ærgrer sig over den nye genåbningsplan.

Her er det nemlig blevet tilladt for Parken i København at lukke 25.000 tilskuere ind til EM-kampene  - mere end 10.000 flere i forhold til det tidligere tilskuerloft på 15.900 - mens festivaler som den Lille Fede i Nibe fortsat kun må lukke 2.000 gæster ind i sektioner á 500.

VIDEO: Se Peter Møller Madsens reaktion, da årets Nibe Festival blev aflyst:

- Det er træls, og vi føler os som klassens uvorne dreng. Især fordi vi rent faktisk mener, vi kan afholde vores festival på forsvarlig og sikker vis. Vi har styr på vores ting, vi er vant til at håndtere mange mennesker, og vi kan præge dem til at opføre sig ordentligt, siger Peter Møller Madsen, der beskriver festivalen som "et helt samfund", man opretter de fire dage i juli.

Den nordjyske festivalleder er langt fra alene med sin undren.

Også virolog Allan Randrup Thomsen mener, prioriteringen er en smule skæv.

- Jeg er lidt undrende over, at man pludselig kan være 25.000 til EM-kampene. Det er godt nok udendørs, men jeg har svært ved at se, hvordan man kan putte 25.000 ind på stadion under sikre omstændigheder.

- Det er mærkeligt, at EM må spilles med så mange tilskuere, når for eksempel koncerter og festivaler ikke har samme muligheder, siger han til TV2.

- Vi gider ikke være den sure dreng i klassen

Selv om administrerende direktør i DBU, Jakob Jensen, har meldt ud, at man ikke kan nå at sluse de 10.000 ekstra fans ind på lægterne med blot to dages varsel, står den nordjyske festivalleder alligevel uforstående tilbage over tilladelsen til det fra regeringen.

- Vi har undret os gang på gang undervejs i hele forløbet. Jeg er ikke uenig med Allan RandRUP - han har en god pointe. For virkeligheden er jo, at vi hele tiden har ment, vi kan afvikle festivalen med de restriktioner, der var med coronapas, bobler og test, siger han.

Alligevel ønsker Peter Møller Madsen ikke at fortsætte med kritikken af regeringens valg under coronapandemien.

- Poltikerne tager beslutningen i samarbejde med virologer, og vi er nødt til at acceptere, at sådan er det. Vi er den uvorne dreng i klassen, men vi gider ikke være den sure dreng i klasen, siger han - og tilføjer efter en tænkepause:

- Men vi skylder vores medhjælpere, publikum og foreninger, at vi ikke bare siger "herregud". Regeringen skal også vide, at to aflysninger i træk har store konsekvenser for os. 

VIDEO: Sammenklip - drøm dig tilbage til Nibe Festival 2018:

Ligesom de øvrige festivaler og musikarrangører håber han på, at livebranchen fremover vil blive taget mere seriøst.

- Vi må ikke undervurdere kulturen og dens betydning. Vi er trætte af at være fløde på toppen, som man bare kan skære af, når det er nødvendigt. Vi danske arrangører er på et virkelig højt niveau sammenlignet med andre steder i verden, siger Peter Møller Madsen.

Udsolgt til årets mini-festival

Hos Nibe Festival er man allerede nu i fuld gang med at planlægge festivalen i 2022, der forventes at blive afviklet normalt. 

Datoen er sat - 29. juni-2. juli 2022.

Billetsalget går strygende, selv om der et år til, gæsterne får adgang til koncerter, kolde fadøl og telttur i Skalskoven i Nibe.

85 procent af gæsterne med partoutbilletter til dette års festival har valgt at overføre deres billet til næste år.

I år blev de 2.000 billetter til Lyden af Nibe, der er erstatningen for Nibe Festival, udsolgt på få minutter, oplyser festivallederen.

VIDEO: Se mere til Lyden af Nibe - erstatningen for Nibe Festival 2021:


Arkivfoto.

Godt fire af hver ti partimedlemmer var med til at udpege Arne Boelt (S) til ny spidskandidat til regionsrådet. Det er bemærkelsesværdigt få, skriver TV2 Nords politiske analytiker.

Når man fra politisk hold argumenterer for, at flere bør melde sig ind i et politisk parti, lyder et af argumenterne, at man så er med til at udpege dem, alle vælgere på valgdagen kan vælge imellem. 

Set i det lys kan det godt undre, at kun 41,4 procent af de nordjyder, der hvert år betaler kontingent til Socialdemokratiet, har ulejliget sig med at være med til at afgøre, hvem der skal være partiets ny spidskandidat til regionsrådsvalget om knap et år. 

Kan det virkelig passe, at langt over halvdelen af partimedlemmerne har siddet med en stemmeseddel - fysisk eller digital - men har besluttet ikke at benytte den? Hvad enten det skyldes, at de har været i tvivl om, hvorvidt Boelt eller Nørgård var den rigtige, eller at de ikke synes, det er vigtigt, hvem af de to der skal stå øverst på stemmesedlen, er den lave stemmeprocent bemærkelsesværdig. 

Ved regionsrådsvalget i 2021 var det dog 67,78 procent af alle stemmeberettigede nordjyder, der benyttede sig af muligheden for at præge regionsrådets sammensætning. 

Boelt er et nybrud i S

Men i et demokrati er det jo sådan, at dem, der stemmer, bestemmer. Og blandt de socialdemokrater, der deltog i den interne urafstemning, var der tilsyneladende ikke den store tvivl: Med 71,1 procent af partifællernes stemmer i ryggen har Hjørrings borgmester gennem 12 år, Arne Boelt, hvis man altså ser bort fra stemmedeltagelsen, fået et solidt internt mandat. 

Det er nyt i Socialdemokratiet, at man som spidskandidat i nordjysk regionalpolitik opstiller en partifælle, der ikke i forvejen sidder i regionsrådet. Alle Arne Boelts forgængere - Jens M. Nielsen, Søren Madsen, Orla Hav og Ulla Astman - sad i forvejen i rådet, da de blev sat i spidsen ved et valg.

Venstre derimod har flere gange hentet spidskandidater ind udefra. I 2021 lykkedes det rent faktisk den debuterende Mads Duedahl at sikre sig retten til at sidde for bordenden allerede fra sin første dag i regionsrådet. 

Han havde tidligere været kommunalpolitiker ligesom Arne Boelt. Og da kommuner og region på en række punkter arbejder sammen, har stoffet ikke været ganske nyt for Mads Duedahl og vil heller ikke være det for Arne Boelt, uanset om han fra 2026 kan kalde sig regionsrådsformand eller bliver menigt regionsrådsmedlem.

Erfaring udi det politiske har Arne Boelt i rigt mål. Han har, især ved de første valg som borgmester i Hjørring, fået stor opbakning. Han taler lige ud af posen og er ikke bange for at bryde med partiets officielle linje, hvis han finder den forkert. 

Men hans facon har også ind imellem givet rynkede øjenbryn i og uden for hans parti. 

Ekstra hård kamp om pladserne 

Valgt til regionsrådet skal Arne Boelt under alle omstændigheder nok blive. Så heldige er de nuværende 15 socialdemokrater i regionsrådet formentlig ikke alle. For den netop aftalte sundhedsreform betyder, at det nordjyske regionsråd skrumper fra 41 til 25 medlemmer efter næste valg.

Skulle Socialdemokratiet 18. november næste år sikre sig den samme procentmæssige tilslutning som for tre år siden, vil det udløse cirka ni S-medlemmer af rådet og altså seks færre end nu.

Ikke alle, der i dag repræsenterer partiet i regionsrådet, genopstiller, men der er ingen tvivl om, at reduktionen i antallet af politikere i Socialdemokratiet - og i de øvrige partier - betyder, at kampen om genvalg i Nordjylland bliver ekstra intens. 


Èn elev for lidt til statsstøtte: - Så må vi melde os konkurs

Foto: Michael Schmidt

Enya Nielsen (t.v) Christina Nielsen (t.h) Enya er en af de elever, der skal finde en ny skole, hvis skolen lukker til næste år.

Trods en konkurstruet skole, står forældre klar til at melde sine børn ind, så snart de skal starte i skole. Det hjælper bare ikke ret meget, hvis skolen er lukket og slukket efter nytår.

I 12 år har lokale børn haft deres daglige gang på Astrup Friskole og Kammas Børneunivers i Arden, men det kan meget snart være slut.

- Det føles meget frustrerende, siger Lone Gram Kusk, forælder til en dreng i 8. klasse på Astrup Friskole.

Èn enkelt elev kan nemlig gøre hele forskellen, og for Astrup Friskoles vedkommende afgøre, om skolen kan bestå. 32 elever i 0.-7. klasse skal der til for, at en skole kan modtage statslig støtte. Skolen har på nuværende tidspunkt 31.

Det bliver et mareridt at finde en ny skole

Lone Gram Kusk, forælder til elev på Astrup Friskole

Statsstøtten frafalder derfor fra 1. januar 2025.

- Det betyder reelt set, at vi ikke er i stand til at drive skolen videre per 1.1., siger Marianne Thygesen, bestyrelsesformand og forælder til to elever på Astrup Friskole.

De penge, der normalt tilfalder skolen, skal de nu selv forsøge at skrabe sammen. Beløbet lyder på 1,2 millioner kroner. 400.000 kroner af dem skal findes inden årets udgang, og derfor har både forældre og elever taget arbejdshandskerne på. Der har været gang i tombola til byens loppemarked og fællesspisning på skolen, men der skal mere til.

- Vi ved jo godt, at de store penge bliver nødt til at komme ude fra nogle firmaer, siger Marianne Thygesen.

Afgørelsens time

Lykkedes indsamlingen ikke, og skolen må dreje nøglen om, betyder det, at 31 elever skal finde en ny skole.

- Det bliver et mareridt at finde en ny skole. Altså jeg er da helt sikker på, at der findes andre friskoler, vi kan blive en del af. Men taler jeg for mig selv, så har mit barn brug for noget tryghed og stabilitet, og det har han bare fået hernede, siger Lone Gram Kusk.

TV2 Nord besøgte skolen mandag.

For de børn der går på friskolen, er det et aktivt tilvalg. Med et begrænset antal elever er der mere tid og plads til eleverne, end der er på en almindelig folkeskole med flere hundrede elever.

- Jeg synes egentlig, at den største grund til, at vi skal beholde den her skole, er, at vi har nogle børn, der kommer til at fungere bedst her. Så det vil være synd for dem, at det her tilbud forsvinder, siger Jens Bjerregaard Manø, lærer på Astrup Friskole.

Derfor har forældrene søgt hjælp fra mange af kommunens lokale virksomheder, der vil give lovninger, der kan indfries, hvis de når op på de 400.000 kroner.

- Hvis ikke vi når derop, så må vi melde os konkurs, og folk får deres penge tilbage, siger bestyrelsesformand Marianne Thygesen.

Kan de høre os på Christiansborg?

Med en konkurstruet friskole er der rakt ud til lokalpolitikerne i håb om, at de kan stille noget op. Fordi selvom at skolen er lukningstruet, er der alligevel flere forældre, der vil melde deres børn ind på skolen, hvis den eksisterer til næste år.

Derfor er der kun tale om et halvt år, hvor skolen ikke lever op til det elevtal, der skal til for at få statsstøtte.

- Det er et af de gode argumenter i forhold til, at skolen kan få lov at få kompensation fra ministeren. At man får et slip på et halvt år, hvor man ikke kan drive skolen, som man ellers har gjort, så det er helt klart noget, vi skal spille meget på, siger Per Husted, folketingsmedlem for Socialdemokratiet.


25 mistede deres hjem i oversvømmelser: Må vente med at sove trygt

Foto: Jens Hartvig

Elling

Hullet under Skagens vej skal udvides, men Vejdirektoratet har udsat projektet.

Når det regner meget, så er indbyggerne i Elling ekstra på vagt.

Det var de i januar, da enorme mængder regn skyllede ind over landsdelen, og Nordjyllands Beredskab var nødt til at gå i gang med at pumpe ved åen, så den ikke gik over sine bredder.

Derfor var der også stor glæde at spore i byen, da Vejdirektoratet i januar meldte ud, at de i efteråret ville gå i gang med at udvide hullet under Skagensvej, der er kilden til oversvømmelserne.

Men det kommer ikke til at stå færdigt i år. Arbejdet med at udvide hullet er udsat.

- Status er, at tidsplanen for projektet har rykket sig lidt. Det skyldes, at Vejdirektoratets rådgiver er i gang med at detailprojektere anlægsprojektet og i den forbindelse har det vist sig nødvendigt at gennemføre en miljøscreening ved Trafikstyrelsen og der forventes et svar fra myndigheden i foråret 2025, siger Mette Aaris-Nielsen, der er projektleder ved Vejdirektoratet.

Udsat til næste år

Og det er ikke for ingenting, at indbyggerne i Elling er nervøse. I oktober 2014 oplevede byen enorme oversvømmelser, da der flere steder i Nordjylland faldt mere end 100 millimeter regn på to dage.

Det gigantiske skybrud var skyld i, at Elling blev oversvømmet, fordi vandet i åen ikke kunne komme ud under Skagensvej mod udløbet i Kattegat. 25 indbyggere mistede deres hjem.

Projektet, der skal udvide hullet under Skagensvej og på den måde bedre sikre den lille by mod oversvømmelser, skulle have været i udbud i sommer, og arbejdet skulle være påbegyndt i efteråret.

Men borgerne i Elling må forberede sig på at være nervøse det meste af næste år. Vejdirektoratet kan nemlig først gå i gang med arbejdet i efteråret 2025.

- Det forventes efterfølgende at anlægsprojektet kan bydes ud i sommer 2025 og at selve anlægsarbejdet vil foregå i efteråret 2025., siger projektlederen.


To tyske drenge mistede livet: Mange tusinde kroner er samlet ind

Foto: Bent Løkke Leth og Kathrine Tobiasen, TV MIDTVEST

Louise Lindgaard Johansen fra Vorupør er blandt initiativtagerne til indsamlingen.

Der er blevet indsamlet omtrent 30.000 kroner ved en indsamling til de pårørende til de to drenge, der omkom efter et sandskred i Vorupør i august.

I omtrent halvanden måned har der været samlet penge ind til den familie som i august mistede to drenge på 9 og 12 år ved en ulykke i Vorupør. 

Indsamlingen stoppede 1. december, og Louise Lindgaard Johansen, som er en initiativtagerne til indsamlingen, fortæller til TV MIDTVEST, at man har samlet cirka 30.000 kroner sammen til familien. 

Hun fortæller, at der er kommet donationer fra både nær og fjern, og at det betydet meget for hende at mærke, at der har været opbakning til indsamlingen. 

Louise Lindgaard Johansen har løbende været i kontakt med den tyske familie. Hun fortæller, at de både har udtrykt stor taknemmelighed for indsamlingen og ligeledes til alle dem, der gjorde en indsats i forbindelse med ulykken.

- De er meget taknemmelige. Det har de skrevet flere gange, siger Louise Lindgaard Johansen. 

- Det er svært at forholde sig til den situation, de står i. Der er jo ikke rigtigt nogen, der kan sætte sig ind ind i, hvordan de har det. Men det er dejligt at mærke, at de har overskud til at forstå tanken bag det her, siger hun. 

Initiativtageren fortæller, at pengene, når de på et tidspunkt når frem til familien, forhåbentlig kan gå til noget, der kan give lidt lys i tilværelsen. 

For hende har indsamlingen udover pengene også handlet om at vise familien, at de stadig fylder i tankerne hos mange mennesker.  

- Det drejer sig også om at sende et signal om, at vi er rigtigt mange, der stadig tænker på dem, siger hun.


Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Arne Boelt (S) var fra 2010 til 2021 borgmester i Hjørring.

Urafstemning sikrer Arne Boelt posten som Socialdemokratiets spidskandidat til regionsrådet

Det bliver Hjørrings tidligere borgmester, Arne Boelt, der på vegne af Socialdemokratiet skal forsøge at generobre formandsposten i det nordjyske regionsråd ved valget 18. november næste år.

Ved en urafstemning fik Arne Boelt 71,1 procent af stemmerne, mens den eneste modkandidat, Mogens Nørgård, der i dag er 2. næstformand i regionsrådet og sit partis gruppeformand, fik 28,9 procent af stemmerne.

41,4 pct. af de socialdemokratiske partimedlemmer deltog i valget af spidskandidat.

Socialdemokratiet sad på posten som først amtsborgmester i Nordjylland og siden regionsrådsformand for Region Nordjylland uafbrudt fra 1978 og indtil valget for tre år siden. Her sikrede en borgerlig alliance, at Mads Duedahl (V) kunne overtage posten som regionsrådsformand fra Ulla Astman.

Hun har siden forladt det politiske arbejde, og Socialdemokratiet skulle derfor under alle omstændigheder vælge en ny frontfigur. 

Flere, deriblandt folketingsmedlem og fhv. minister Flemming Møller Mortensen, har gennem de seneste måneder været i spil som mulig spidskandidat. Men efter urafstemningen står det nu klart, at det er Arne Boelt, der er S-kandidat til formandsposten.

Forlader byrådet

Arne Boelt, der er 63 år, var fra 2010 til 2021 borgmester i Hjørring, men måtte efter det seneste valg overlade hvervet til Venstres Søren Smalbro.

Arne Boelt, som bor i Sindal og er uddannet som dels tømrer, dels ambulancebehandler, sidder i øjeblikket i byrådet i Hjørring, men genopstiller ikke. 

Allerede efter sit farvel til borgmesterposten luftede han tanker om at stille op til regionsrådet i 2025 i stedet.