- Der går 35.000 mennesker på Panoramaruten hvert år, men folk ved ikke, hvad de går på, siger Lars Bøgh Pedersen.

Han er nærmest født og opvokset i Bramslev Bakker, hvor han er kommet, siden han var helt lille. Hans bedstefar har sågar trukket kvæg gennem bakkerne og mod Hobro.

- Der er ikke en sten, jeg ikke kender, siger Lars Bøgh Pedersen, mens han viser rundt. Han er det, han selv kalder for "nørd" og amatør-arkæolog. Og så arbejder han som naturguide hos Bramslevgaard.

- Det er både min hobby, men også mit arbejde, siger han, mens han viser vej mod et af sine fund.

Får ændret Panoramaruten

Lars Bøgh Pedersen blev i begyndelsen af året kåret som årets ildsjæl til uddelingen af Himmerlandspriserne ved Destination Himmerlands nytårskur. Det blev han blandt andet for sit arbejde som guide, men især for sit arbejde med at omlægge den ikoniske Panoramarute, som hvert år besøges af flere tusinde vandrere.

- Det var en kæmpe overraskelse, for jeg går jo bare rundt i bakkerne og finder ting, men det er fedt, fordi det er en anerkendelse, og fordi jeg den vej igennem har fået et netværk, så den viden, jeg har, kan komme ud til andre, siger Lars Bøgh Pedersen.

Han har kortlagt forskellige gamle vejspor i Bramslev Bakker - og et af dem bliver nu til en del af Panoramaruten. Panoramaruten skulle alligevel ændres tæt på Mariager Fjord ved Bramslevgaard, fordi stien bliver oversvømmet.

Derfor bliver den i løbet af 2025 nu ledt op på helt nye spor, som Lars Bøgh Pedersen har kortlagt som værende de gamle oldtidsspor.

- Nu når de ville ændre den, så gjorde jeg opmærksom på, hvorfor den skulle følge de oprindelige oldtidsveje, og så sagde de, hvad jeg mente med det, og så fandt jeg det frem til kommunen, siger Lars Bøgh Pedersen.

- Man skal fortsætte af oldtidsvejene, når nu man har mulighed for det, også for historiens skyld.

Se her, hvordan Lars Bøgh Pedersen finder frem til sine fund:

Vandmølle fra 1400-tallet

Det er ikke kun gamle veje og spor, som Lars Bøgh Pedersen i sin fritid har fået kortlagt. Han har også gjort Nordjyske Museer opmærksom på et vadested, som Panoramaruten løber forbi.

Her kan det ifølge Lars Bøgh Pedersen påvises, at der før 1400-tallet har stået en gammel vandmølle. Den skal Nordjyske Museer nu ifølge Lars Bøgh Pedersen have registreret på fund og fortids liste.

- Der er højst sandsynligt en dæmning. Det er dog ikke sikkert, vi måler den op, men den skal anmeldes og registreres i den offentlige database, og på den måde får den også en vis beskyttelse, siger Stig Bergmann Møller, museumsinspektør ved Nordjyske Museer, som har været med Lars Bøgh Pedersen på tur i bakkerne.

- Jeg tror, han har helt ret i forhold til vejene, og det er heller ikke overraskende, da man skal kunne komme til og fra sådan en mølle, siger Stig Bergmann Møller.

- Jeg ved ikke, hvorfor de her ting ikke er blevet opdaget før nu. Der er ikke nogle, der har samlet brikkerne. Men det tager også lang tid, og der findes så meget historie her, at jeg håber, meget mere kan komme frem i offentligheden, siger Lars Bøgh Pedersen og henviser til, at han i samarbejde med Nordjyske Museer, Mariagerfjord Kommune og Destination Himmerland arbejder på at få de nye historiske fund oplyst på ruten.

- Vi taler om infostandere, storyhunt og udsigtspunkter, hvor man kan kigge i et hologram og få vist de gamle historiske fund, der hvor man kigger. For eksempel det område, hvor der for to år siden blev fundet to store vikingeskatte, siger Lars Bøgh Pedersen, der heller ikke selv er færdig med sin store hobby i bakkerne endnu.

- Der går meget fritid med det, for vi skal også kunne dokumentere det, vi finder. For selvom vi kan se, det er der, vil vi gerne have noget datering på, og det er et stort arbejde, siger Lars Bøgh Pedersen, der fortæller, at han samarbejder med andre amatør-arkæologer fra området.

- Når der findes noget historie her, som så mange mennesker går forbi hvert år, så synes jeg også, de skal have den, siger han.

Ifølge Mariagerfjord Kommune arbejder de på, at den nye en kilometers omlægning af Panoramaruten kan tages i brug i løbet af 2025.

Irene Nielsen fra Brønderslev står klar ved perronen torsdag formiddag klokken 11.27 – præcis som hun plejer.

Én gang om ugen har hun fast en aftale hos en fysioterapeut nær Aalborg. Og for at komme derhen må hun med regionaltoget på netop det tidspunkt.

- Den afgang her har stor betydning for mig. Ellers kan jeg jo ikke komme frem til tiden, fortæller Irene Nielsen.

Det har hun gjort i 16 år. Men snart skal hun måske kigge efter andre afgange eller måder at komme til Aalborg på.

Togpassagerer nord for fjorden kan nemlig forvente ændringer eller helt aflysninger i køreplanen.

Fra næste år indsætter Nordjyske Jernbaner yderligere et regionaltog på strækningen til Skørping, mens de også indsætter et regionaltog helt til Hobro. Det koster otte millioner kroner, og de penge skal findes ved besparelser nord for fjorden.

- Vi kommer til at justere lidt på togafgangene deroppe, for vi er nødt til at finde en økonomisk balance, lyder det fra Peder Key Kristiansen, der er udvalgsformand for Regional Udvikling og Innovation i Region Nordjylland.

Ifølge ham vil Nordjyske Jernbaner være nødt til at aflyse nogle af de afgange, der går hver halve time, og/eller aflyse nogle af weekendafgangene.

- Vi ved ikke helt endnu, hvordan det ender med at blive. Men vi vil gøre alt for, at vi ikke trækker nogle afgange ud af myldretiden.

Selvom det stadig er uklart, hvordan køreplanen vil blive, er borgmester i Brønderslev Kommune, Mikael Klitgaard, ikke tilfreds med den nye udmelding.

- Jeg kan bedst lide, man sparer syd for fjorden og bruger pengene nord for fjorden. Hvis man overvejer at tage en afgang, vil vi da være kede af det. Toget er vigtigt for byen, siger Mikael Klitgaard.

En håndfuld teknikere er nu i gang med at undersøge, hvilke afgange der bedst kan undværes. Ændringerne vil gælde allerede fra 1. januar 2026, og derfor skal der snart findes en løsning, fortæller Peder Key Kristiansen.

Men er det fair, at dem nord for fjorden skal betale for dem syd for fjorden ved at afgive nogle af deres afgange?

- Vi har brugt forholdsvis mange penge på at have en god dækning nord for fjorden. Nu kommer vi til at fordele afgangene og ressourcerne lidt mere ud. Det, synes jeg, er et fair princip, siger Peder Key Kristiansen.

De nye køreplaner vil, ifølge planen, blive præsenteret før sommerferien.

Er du kørt forbi et kamera i vejkanten på for eksempel Thisted Landevej og undret dig over, hvorvidt der var tale om en fartkontrol eller ej, så er du ikke den eneste.

Der er dog ikke tale om en fartkontrol.

I stedet er det kamera, der scanner nummerplader for at registrerer og sikre, at lastbiler over 12 ton har betalt den nye vejafgift.

Fra 1. januar 2025 trådte det nemlig i kraft, at lastbiler på 12 ton og derover betaler en vejafgift efter, hvor meget CO2 de udleder, og det er her, kameraerne kommer i spil.

- Kameraerne scanner nummerpladerne og slår dem derefter op i en database for at se, om lastbilen har betalt vejafgift. Er den ikke registreret, så får ejeren af lastbilen en bøde, forklarer Jens Villemoes, der er pressechef i Sund og Bælt.

Uddeler ikke fartbøder

Og selvom kameraerne måske går i ens Saphe i bilen, og de scanner nummerplader, så forsikrer pressechefen om, at det altså ikke er muligt at udsende fartbøder, hvis bilerne, der passerer det, kører for hurtigt.

- Vi måler ikke fart og udskriver ikke fartbøder, så det skal man ikke være bekymret for, fortæller han.

Kameraerne er heller ikke fast forankret, derfor kan man altså sagtens køre forbi et kamera den ene dag, mens det er væk den næste.

- Vi har 275 punkter rundt omkring i landet, hvor vores mobile kontrol-enheder bliver stillet op på skift, det er også derfor, man måske har set Sund og Bælt-biler i Nordjylland, forklarer Jens Villemoes..

Ejer man en lastbil over 12 ton, kan man betale på forhånd, så man undgår bøder.

- Man kan købe en vejafgift billet på vores hjemmeside, ellers kan man vælge en af de tre udbydere, der har budt ind på betalingsløsninger, og igennem dem få en app eller satellit box, som sidder i forruden og afregner afgiften automatisk, forklarer pressechefen.

I alt er hele 161 millioner kilometers kørsel blevet registreret på de afgiftsbelagte veje, men skulle man ikke have registreret sig, ender man med en bøde på 4500 kroner.

I 1975 åbnede Fårup Sommerland, som i år derfor kan fejre 50-års jubilæum.

Siden dengang er der sket store forandringer i forlystelsesparken, og i jubilæumsåret sker endnu en omfattende ændring af parken.

Denne gang er det indgangspartiet, som har fået en ordentlig tur - en makeover til hele 30 millioner, som torsdag blev markeret med et rejsegilde.

- Det er en stor dag i Fårup Sommerland, hvor vi kan markere rejsegildet på et helt nyt og komplet forvandlet indgangsområde, som vores gæster vil møde som det første, når de besøger Fårup i den nye sæson. Vi er nu så langt i processen, at man for alvor kan fornemme projektets omfang, siger Niels Jørgen Jensen, direktør i Fårup Sommerland, i en pressemeddelelse.

I indgangen bliver der nye områder med butikker, café, eget ismejeri, et større udendørs torv, ny informationsbygning, trækvognudlejning og opgraderede toilet- og handicapfaciliteter.

Hele området bliver nu 2000 kvadratmeter stort, hvor der kommer op mod 700.000 gæster igennem hvert år.

Fårup Sommerland indleder sin sæson 14. april.

Det er ikke en let opgave, at forandre kulturen i en gade.

Specielt ikke 'Gaden.'

Men det er netop, hvad Daniel Lehmann har sat sig for. Og hans nye bar Hops i Jomfru Ane Gade, er et skridt på vejen. Håber han.

- En gang var Gaden mere end et feststed for de helt unge. Men over tid, er det, hvad den er blevet til, og det er ærgerligt. For så lever den kun fredag og lørdag nat. Jeg vil gerne hæve standarden og gøre Gaden til et sted for et bredere publikum, siger Daniel Lehmann.

Han har flere steder i Gaden og kender de 150 meter indgående gennem mange år. Derfor ved han også, at drømmen om at trække et mere modent publikum i Gaden, ikke er lige til.

- Det er noget, vi har prøvet og snakket om i noget tid. Det er ikke slået igennem endnu, og forandringen kommer ikke til at ske hverken i morgen eller næste måned. Der skal et langt sejt træk til, siger Daniel Lehmann.

Alligevel er han mere fortrøstningsfuld, end han har været længe. For han fornemmer, at mange af Gadens aktører, nu deler den samme ambition.

- Jeg tror og håber på, at vi nu kan løfte i flok, og sammen lykkes med at gøre Jomfru Ane Gade til et sted, som flere kan se sig selv i.

En kæmpe investering

I mere end en måned har Daniel Lehmann knoklet på højtryk for at gøre Hops klar til åbningen fredag. En proces, der ikke er blevet gjort hverken nemmere eller billigere af, at han har store visioner for barens udseende. Gode sæder, pæne lamper, rigtigt træværk.

Men selvom det har været en kostelig affære, tror han på, at det er investeringen værd.

- Jeg kunne sagtens have valgt den billige løsning. Problemet med det er, at det hurtigt kommer til at se slidt ud, og det appellerer ikke til de mere voksne gæster. De vil gerne have nogle ordentlige rammer, og det forstår jeg godt. Det vil jeg også selv, siger han.

Og når han kigger på, hvorfor Jomfru Ane Gade er gået fra at være fuld af liv til at ligge død størstedelen af ugen, er rammerne netop en del af forklaringen. Derfor har det også været et meget bevidst valg, at bruge ekstra krudt på den del. En anden del er koncepterne.

- På et tidspunkt rykkede der nogle steder ind med koncepter, som i høj grad er målrettet de unge og som trak dem til. Det er fint, de unge må hjertens gerne være her. Men det har spredt sig mere og mere, og der har ikke været en modvægt.

Den modvægt ser han nu. Både med sit eget sted og med flere af de nye steder, som popper op.

- Med stedet her prøver jeg at lave et koncept, der hele vejen igennem er interessant for de lidt mere voksne gæster. Det er i alt fra indretningen til valget af bartendere til musikken og servicen. Hvis de unge vil feste med er det fint, men det er ikke dem, jeg aktivt prøver at ramme, siger Daniel Lehmann.

Kampen om kunderne

Samlet set håber Daniel Lehmann, at Gaden kan og vil forandre sig til glæde og gavn for både beværtninger og gæster. Men udviklingen er heller ikke uden bekymringer.

For som det er nu, kæmper de fleste af stederne i den lille gade om de samme gæster. En situation, som ikke er holdbar. Men ved at gøre Gaden mere divers, stiger mængden af konkurrenter også. For så er det pludselig steder i hele byen, de er oppe imod.

- Det er en kæmpe bekymring. Men jeg tror på, at der er gæster nok til det hele. Til både byens vinbarer og cocktails hos os. For det er forskellige fester, vi tilbyder, siger han.