Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Familie har stået i spidsen for Papegøjehaven i 50 år

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

I 50 år har familien Mouritzen stået i spidsen for den velkendte restaurant Papegøjehaven i Aalborg og bespist tusindvis af AKKCs gæster

Se de to afsnit i miniserien "Papegøjehaven og familien Mouritzen" nederst i artiklen - og husk, at du altid kan finde vores programmer på tv2nord.dk/tv.

51-årige Lars Mouritzen inspicerer den legandariske frokostbuffet i Restaurant Papegøjehaven. Alt er som det skal være, ja, også den traditionsrige tatar med rå æggeblomme er på plads, ganske som det har været det de seneste 50 år, hvor familien Mouritzen har stået i spidsen for forpagtningen af Papegøjehaven og dermed bespisiningen af dem mange tusinder af gæster hos naboen, Aalborg Kongres- og Kultur Center (AKKC).

Tredje generation i Papegøjehaven

Tre generationer har foreløbigt som forpagtere og direktører stået i spidsen for Papegøjehaven i nu 50 år. Men egentlig kan familien Mouritzen skrive hele fire generationer på, da Lars' oldefar som den første slog sig ned som restauratør i Aalborg.

Men det var Lars' farfar, Torkild Mouritzen, der blev den første restauratør i Papegøjehaven - et drømmejob, der dog meget hurtigt skulle blive et mareridt for ham.

Han beordrede derfor - og på mindre end to timer - sin søn Peter Mouritzen at overtage jobbet. Et job, som han bestemt ikke følte sig udrustet til at varetage, da hans baggrund var en isenkræmmeruddannelse, andre jobs og nogle år som sin fars samarbejdspartner i den dengang så berømte smørrebrødsforretning "Favoritten" i Aalborg.

Peter Mouritzen om dengang, hans far pludselig beordrede ham til at overtage jobbet på Papegøjehaven.

Psykologi, logistik og de store buffeter

Der er stor forskel på at bestyre en smørrebrødsforretning og til at bespise mange, rigtig mange gæster på samme tid. Og det var netop udfordringen, Peter Mouritzen stod overfor.

Papegøjehaven er nemlig fra starten sat i værk for at servicere alle de gæster, der har deres gang til udstillinger, møder, messer, kongresser og konferencer med mere i AKKC.

Så Peter Mouritzen gik videnskabeligt til værks! Han indkøbte en masse videokameraer og filmede gæsternes adfærdsmønstre, når de gik ombord i de store buffeter, og her fandt han ud af en måde, hvorpå han kunne få gæsterne til at fordele sig bedre, så ingen stod længe i kø. Og det er vigtigt, når gæsterne har kort tid til at spise i, og i øvrigt ser forplejningen som en væsentlig og hyggelig del af deres arrangement. Det har derfor spillet en stor rolle, når AKKC gennem tiden har skulle tiltrække arrangører af store begivenheder til Aalborg.

Tradition og fornyelse

Lars Mouritzen overtog direktørposten i 2003, da hans far gik på pension. Hans erfaring med branchen var større end faderens: Lars fik en hotel- og restaurationslederuddannelse, læste international økonomi og drog så til London og Herning for at få praktisk erfaring inden han til sidst tilbage til Aalborg og i 1996 blev ansat som restaurantinspektør under sin far.

Lars spørger stadigvæk gerne indimellem sin far til råds, men tiden er en anden, og det betyder fornyelse - på flere måder. AKKC har fået ny direktør, Nikolaj Holm, og han har valgt at inddrage Lars i AKKCs ledelse.

Konkurrencen om de store events er nemlig blevet meget skarpere de seneste år, så det handler nu mere end før om at få det hele til at spille godt sammen, så Aalborg stadig kan kaldes sig "Kongresby nr. 1".

Bæredygtighed

Tiden er en anden, også når det handler om arrangørernes krav til forplejningen under især de store events som kongresser og konferencer. Flere og flere stiller krav til bæredygtighed, især når det handler om maden.

Det betyder blandt andet, at Kommunernes Landsforening (KL) har skiftet det røde kød ud med kylling. Fødevarer fra nærområdet har længe været i brug hos Papegøjehaven, men nu skal der også tages flere og flere hensyn til eksempelvis allergikere, vegetarer og veganere.

Baglandet

Lars Mouritzen er perfektionist og hader kritik, så han bruger megen tid på jobbet - også om aftenen og i weekenderne. Heldigvis har Lars en forstående hustru, den 46-årige Majlis, som han faldt pladask for i ungdommen.

Parret har tre børn sammen på henholdsvis 22, 18 og 16 år. De to døtre på 18 og 16 år bor stadig hjemme, og de savner deres fars selskab. Majlis er it-ekspert og ansat i et firma i København, så hun rejser også meget.

Alligevel lykkes det familien at holde sammen og dyrke familiefællesskabet med blandt andet løb, gode diskussioner og ferieture. Men Majlis og Lars er også gode til at give hinanden plads til at foretage sig noget sammen med andre.

Lars løber, cykler, går på jagt og kører gerne ture i sin bil, når der er tid til det, og Majlis får tid til at dyrke veninderne.

Ny passion

Kontrakten med forpagningen af Papegøjehaven løber foreløbigt frem til 2024. Indtil videre tyder intet på, at den ikke vil fortsætte. Spørgsmålet er, om Lars Mourtizen til den tid ønsker det, eller om han vil kaste sig over nye eventyr.

Han har nemlig købt Rønnes Hotel ved Slettestrand for at redde det fra konkurs og fordi han føler en "samfundsmæssig forpligtigelse" til at redde stedet.

Men Lars Mouritzen bruger også en del tid på sit formandsskab for brancheforeningen Horesta i Nordjylland.

Næste generation

Papegøjehaven har i nu 50 år været familien Mouritzens omdrejningspunkt. Sprøgsmålet er nu, om næste generation har paner om at videreføre familietrationen? Nej, lyder det samstemmende fra både Lars' og hans søskendes børn. Prisen er for høj, mener de.

Men, som Lars' søster Lotte Mouritzen Østergaard siger: "Man skal aldrig sige aldrig".

For 13 år siden trådte hun nemlig selv ind i familiefirmaet som bookingchef med det store overblik og sans for de små, men vigtige detaljer.

Lotte har også gjort brug af sin sans for indretning og har moderniseret både restauranten, festlokalet og den nye lounge i keglebanen. Og dermed følger hun også lidt i sin mor, Bodil Mouritzens fodspor. Bodil stod i mange år for især blomsterdekorationerne til de mange arrangementer.

Så, hvem ved, man skal aldrig sige aldrig...

Se de to afsnit i miniserien "Papegøjehaven og familien Mouritzen" her - og husk, at du altid kan finde vores programmer på tv2nord.dk/tv.

Papegøjehaven og familien Mouritzen (1:2)
Papegøjehaven og familien Mouritzen ​​(2:2)

Uhyggeligt styrt får ingen indflydelse på Vingegaard-beslutning

Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Hvis ikke Jonas Vingegaard vender retur til Baskerlandet Rundt, er det udelukkende grundet sportslige overvejelser.

I løbet af året har Jonas Vingegaard leveret store resultater, og blandt andet sluttede han som nummer to i Tour de France.

Alligevel husker mange nok bedst danskerens uhyggelige styrt tilbage i april under Baskerlandet Rundt, hvor Vingegaard var så slemt tilredt, at han troede, han skulle dø.

Vingegaard brugt det spanske etapeløb som forberedelse til Touren de seneste mange år, men er det overhovedet et scenarie at vende tilbage til et løb, hvor man potentielt har traumer efter så enorme smerter?

- Det er selvfølgelig noget, som jeg og holdet overvejer, om jeg skal køre. Men vi tænker kun på, hvad der er den bedste forberedelse til Tour de France. Så hvis vi synes, at det er en god forberedelse til Touren, så er det det, jeg kører, men jeg tror personligt, at jeg godt kunne tænke mig at prøve noget andet end Baskerlandet, som jeg har kørt de sidste fem-seks år.

Er der noget mentalt i det?

- Nej, det betyder ikke noget, synes jeg. Jeg tror, jeg har kørt det fem gange, og jeg føler egentlig, at der er andre World Tour-løb, jeg har lyst til at køre, og det er mere der, det stammer fra, forklarer Vingegaard til TV 2 Sport.

Styrtet sidder stadig i kroppen

Da Vingegaard styrtede i årets udgave af Baskerlandet Rundt, punkterede han en lunge, brækkede flere kraveben og ribben. Skaderne var så slemme, at der gik over en måned, før danskeren overhovedet satte sig på en cykel igen.

Styrtet kostede også en masse muskelmasse, og det er nu det, der er danskerens største hovedbrud.

De muskler skal tilbage i benene, så der kan trædes de nødvendige watt.

- Jeg er stadig ikke helt på den samme muskelmasse (som før styrtet, red.). Det er stadigvæk noget, vi arbejder på. Jeg prøver at genopbygge muskelmassen, og træningen går godt, så det er lovende i forhold til næste år, lyder det optimistisk fra Jonas Vingegaard.

Du kan læse meget mere om Vingegaards planer for den kommende sæson i artiklen nedenfor.


AaB-træner afviser: - Jeg vil ikke snakke om placering

AaB's cheftræner Menno van Dam i superligakampen mellem AaB og Viborg FF på Aalborg Portland Park, søndag den 24. november 2024.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Efter 16 spillerunder ligger AaB på en niendeplads med 17 point.

AaB fik fire på stribe, da det er den fjerde kamp i streg, hvor klubben tager ét point med sig.

AaBs hollanske cheftræner vælger dog den positive vinkel på pointet - trods AaB i nu seks kampe, ikke har vundet:

- Hvis de andre hold taber fire kampe, og man ser på det ud fra det, så har vi vundet fire point. Ét point er bedre end nul.

En kedelig affære

Søndagens opgør endte nemlig 0-0 mod Viborg FF i en kedelig affære, hvor det var udeholdet, der dominerede.

Dermed missede AaB chancen for at nå næsten op på siden af Viborg - i stedet hedder afstanden nu fire point.

Men den snak preller af på AaB-træneren:

- Jeg vil ikke snakke for meget om placering. I dag tager jeg et rent bur med fra kampen. Vi forsvarede os godt, og vi er generelt blevet bedre i vores spillestil de sidste uger.

Især i første halvleg holdt udeholdet fra domkirkebyen AaB i et jerngreb, og i starten af anden halvleg måtte AaB's målmand, Vincent Müller, diske op med en mirakelredning.

Trods dominansen fra Viborg, mener AaB's cheftræner dog ikke, at der kun var tale om envejstrafik.

- Hvis man ser på de sidste 25 minutter af anden halvleg, så var det også god fodbold, siger den hollandske cheftræner.

Efter 16 spillerunder ligger AaB på en niendeplads med 17 point.


Store stjerner vækker interesse for sporten: Det mærker man hos nordjysk forening

Unge svømmetalenter fra hele Danmark har i weekenden været samlet til Aalborg Cup 2024.

Svømmehud mellem tæerne, rosinhud på fingerne og den karateristiske duft af klor.

Det er noget 11-, og 12-årige Josephine Emilie Lykke Andersen og Rikke Lund fra Aabybro Svømmeklub i den grad kender til.

I weekenden har svømmere fra hele Danmark dystet i forskellige discipliner og distancer ved i Aalborg Cup 2024.

- Det er sjovt, og man får nogle gode venner, foræller Rikke Lund, og hendes svømmekammerat er enig.

- Det har været rigtig hyggeligt, vi har været meget sammen, så det har været rigtig dejligt, lyder det fra Josephine Emilie Lykke Andersen.

Mødte OL-svømmer

De mindre og nyere svømmere fik i weekenden også lejlighed til at møde mere erfarne svømmere. Martine Damgaard fra KVIK Kastrup, der deltog ved OL i sommer var med til cuppen i dag.

Det samme var Karoline Kjeldstrup fra Aalborg Svømmeklub, der i sidste uge vandt guld ved DM i hold.

- Det betyder megameget at få lov til at være her og give noget tilbage, som jeg har fået, da jeg var helt lille, fortæller hun.

Stor interesse

Siden coronatiden har det danske foreningsliv haft svært at få startet op, men det går godt i de nordjyske svømmeklubber. Tal fra Dansk Idrætsforening i 2022 viser, at SvømDanmark havde 186.185 medlemmer.

En stigning på 10 procent på fem år.

- Vi kan sagtens mærke, at der er interesse for konkurrencesvømning, alle vores hold er rigtig godt fyldte. Så det er der stor tilslutning til, så der mangler vi ikke nogen, fortæller talentudvikler ved Aalborg Svømmeklub, Anders Kjær Pedersen.

Ifølge ham er der en effekt, når man, som Aalborg Svømmeklub, har navne, der konkurrerer på eliteplan.

- Det er det, de unge spejler sig i. Det er det, de drømmer om, selvom det er et nåleøje at komme igennem, forklarer han.

OL-drømmene spirer stadig

Fremtiden ser lys ud for talentudviklingen i det nordjyske svømmelandskab.

- Fra vores klub er vi godt på vej. Vi har en god fødekæde til fremtiden, både på juniordelen, men også på seniordelen.

Fremtidsdrømmene er store hos de de unge svømmertalenter.

- Altså jeg håber da selvfølgelig at jeg kan være med på den helt store internationale scene, altså det ville da være drømmen, fortæller Karoline Kjelstrup.

- Jeg har en drøm om at komme med til OL igen, og gerne i 2028, hvis det kunne være en mulighed, lyder det aflsutningsvis fra Martine Damgaard.


Foto: Henning Bagger (Ritzau/Scanpix)

I en ret så kedelig affære var der én spiller, der kunne have gjort forskellen.

I den råkolde nullert i Aalborg, hvor AaB og Viborg delte i porten på Portland Park, var det Ibrahim Said fra Viborg, der var ualmindelig tæt på.

I første halvleg kreerede han selv et stolpeskud, mens han i anden halvleg så AaBs tyske keeper, Vincent Müller, imitere en blanding af Gordon Banks og Peter Schmeichel med en feberredning helt nede ved højre rod.

- Det var faktisk helt utroligt – en god redning. Jeg gjorde alt for at score, men han er god. Jeg var ikke særlig heldig i dag, siger Ibrahim Said.

Hør, hvad målmanden selv havde at sige om redningen herunder:

Ydmyg helt

Efter kampen var AaBs redningsmand ikke meget for at rose sig selv.

- Det er jo min opgave at beskytte målet og hjælpe holdet med at blive i kampen ved at holde målet rent, indleder han, da han bliver spurgt til redningen.

Du er meget ydmyg?

- Selvfølgelig er jeg stolt, men jeg er ikke typen, der står her og siger, at jeg så er 'kampens spiller', fordi jeg lavede tre gode redninger. Jeg kigger først og fremmest på holdet, men jeg er selvfølgelig glad og stolt over min egen indsats, uddyber den tyske målmand, der kom gratis til AaB i sommer fra Duisburg, der netop var rykket ud af 3. Bundesliga.

Ingen bebrejder skurk

Den 24-årige har siden været AaB en god mand, hvor han blandt andet har fundet vej til Månedens Hold tidligere på efteråret, da Morten Bruun udtog det.

Samme Bruun kårede søndag Ibrahim Said som kampens bedste, trods uheld og Müllers kongeredning.

- Den lille dribler var kampen igennem den, der var tættest ved at bryde dødvandet i Aalborg, roser eksperten.

AaB's tidligere sportschef Lynge Jacobsen og frue i superligakampen mellem AaB og Viborg FF på Aalborg Portland Park, søndag den 24. november 2024.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

- Nogle gange har man brug for en lille smule held. Jeg troede, da jeg afsluttede, at bolden ville gå ind, men ud af det blå dukkede han op. Jeg var en lille smule sur, for i en kamp som denne skal man gerne score på de chancer, man har, forklarer Ibrahim Said efter kampen.

AaB fik med pointet lagt en afstand på fire point ned til Sønderjyske på 10. pladsen.


AaB-talismand blev "udsultet", mener ekspert

Foto: Bertram Bailey / TV2 NORD

AaBs offensive es var helt ude af kampen. - Så må man switche.

Der er to alternativer til uafgjort, siger Morten Bruun ofte.

I dag måtte AaB derfor være glade for det ene point, der var tættest på at blive konverteret til nul af de to duellanter søndag eftermiddag, AaB og Viborg.

Så meget køber AaB's anfører, Mathias Jørgensen også ind på.

- Jeg er rimelig godt tilfreds med det point, vi får lavet i dag. Det er ikke vores bedste kamp. Når vi har sådan en dag på kontoret, er det godt at komme herfra med et point, siger han og roser samtidig modstanderholdet Viborg.

Da de to hold mødtes tidligere på sæsonen, vandt AaB 3-2 i Viborg, hvor selvsamme Jørgensen scorede et af sæsonens mål. Dengang var det begge hold, der var farlige kampen igennem.

- Jeg er jo også afhængig af mine holdkammerater

Denne søndag i november var trafikken på hovedvej 13 mellem Aalborg og Viborg noget mere envejs.

Især blev talismanden Jørgensen holdt mere eller mindre væk.

- En spiller som Mathias Jørgensen blev jo nærmest udsultet, skrev Morten Bruun, TV 2 Sports ekspert i sin karaktergivning.

- Der er ingen tvivl om, at i dag er jeg slet ikke lige så meget på bolden, som jeg gerne vil. Jeg er jo også afhængig af mine holdkammerater, så det går ud over ens egen indsats, at vi ikke har bolden så meget. Så er man nødt til at switche oppe i hovedet. At tage arbejdshandskerne på og prøve at tage så mange defensive meter som muligt, erkender angriberen efter nullerten.

Aalborgs Vincent Müller leverede en vild redning på Viborgs Ibrahim Saids skud og hjalp holdet med at holde sig inde i kampen.

Frustrationerne var tydelige i første halvleg, hvor Menno van Dam gestikulerede højlydt over Viborgs jerngreb. Det blev da også bedre i anden halvleg, mener Mathias Jørgensen.

- Vi snakkede om, at vi var bedre på bolden end det, vi viste i første halvleg, og det syntes jeg også, vi går ud og viser i dele af anden halvleg.

AaB-topscoreren kunne dog ikke føje flere mål til statistikken søndag, og når man ikke selv leverer i den ene ende, må rosen nødvendigvis sendes ned i den anden. I hvert fald uddeler anføreren store roser til sin målmand, Vincent Müller, der blandt andet leverede en gigantisk feberredning i starten af anden halvleg.

- Det var dejligt, siger anføreren om det alternativ til uafgjort, der blev sikret.