Faderen er smuttet: Håndboldstjernes søn scorer ny AaB-kontrakt
Han var den 11. yngste spiller til at få debut for AaB's førstehold, da han bare 16 år og 319 dage gammel fik debut i august i år.
Det drejer sig om den 17-årige islandske ungdomslandsholdsspiller Nóel Atli Arnórsson. Han har forlænget kontrakten med AaB til udgangen af 2026.
Den venstrebenede midterforsvarer er desuden søn til den tidligere islandske håndboldspiller Arnór Atlason, der blandt andet havde en glorværdig karriere som spiller for Islands landshold og som spiller og assistenttræner for Aalborg Håndbold.
Mens faderen er taget videre for at være cheftræner i TTH Holstebro og være en del af trænerteamet for det islandske landshold, fortsætter sønnen sin færden på i det nordjyske i jagten på fodbolddrømmen.
- Som tidligere nævnt er det en klar strategi og prioritet for os at få spillere igennem fra AaB Akademiet, hvis de har den krævede kvalitet, og forlængelsen med Nóel Atli Arnórsson er endnu et bevis på, at vi er på rette vej, lyder det fra AaB's sportsdirektør, Ole Jan Kappmeier, i en pressemeddelelse.
Nóel Atli Arnórsson er i gang med sin første sæson som U/19 Ligaspiller efter at have været i AaB, siden han var 11 år, hvor han kom fra Aalborg KFUM.