Fastelavnsbollen er retur: Er det for tidligt?
Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord
Fastelavnsbollen er tilbage, og den er blevet woke.
Er det for tidligt, eller er det på tide?
Det er der mange meninger om, men de fleste klager ikke.
- For min skyld måtte de godt være der året rundt, fordi der er jo mange forskellige smage, så det er vildt lækkert, siger Anne Bolet Larsen, der er studerende.
Januar måned kan jo godt være lidt kedelig, så det er lidt mere festligt med en fastelavnsbolle
Line Rune Balling, healinginstruktør
Så snart kalenderen skiftede fra december til januar, kom fastelavnsbollerne i ovnen hos de fleste bagere, fordi så populære er de nemlig blevet.
- Der er folk, der står her om morgenen for at sikre sig, at de når at få fastelavnsboller, siger Jonas Nikolai Hütscher-Hejlesen, der er indehaver af Penny Lane.
Men hvorfor sælger I fastelavnsboller allerede i januar?
- Jamen, hvorfor ikke? Vi kan sælge en masse fastelavnsboller og gøre folk glade. Så hvorfor skulle vi læne os tilbage og se de andre sælge en masse fastelavnsboller, siger indehaveren.
En ældgammel bolle
Fastelavnsbollen har de senere år fået sig noget af en renæssance. Den stammer nemlig helt tilbage fra 1600 tallet, hvor fyldet primært bestod af kardemomme og rosiner.
I dag har landets bagerier kastet sig over den fyldte bolle, der efterhånden findes i alverdens former, farver og smage.
- Vi har udsolgt hver dag. Nogle dage er det klokken 12, andre dage i løbet af dagen, siger Maria, der er tjener hos Penny Lane.
Hos på cafeen har salget af den glaserede bolle ændret sig i løbet af årene.
- For nogle år siden startede vi i ugerne op mod fastelavn, men for seks år siden gik der hype i den, siger Jonas Nikolai Hütscher-Hejlesen.
30.000 boller på disken
600 fastelavnsboller bliver langet over disken hver dag i caféen i Aalborg. Op mod fastelavn stiger antallet til 1.000 boller om dagen. Den produktion kræver hele to paller med smør, ifølge Jonas Nikolai Hütscher-Hejlesen.
Fastelavnsbollen er dermed også den mest populære i køledisken.
- Januar måned kan jo godt være lidt kedelig, så det er lidt mere festligt med en fastelavnsbolle. Jeg forbinder det også med, at vi går en lysere tid i møde, og så sætter det også lidt krymmel på dagligdagen, siger Line Rune Balling, der er healinginstruktør.
- Jeg ved i hvert fald, at herinde på Penny Lane skal man være hurtig, og så er de bare helt vildt gode, siger studerende Anne Bolet Larsen.
Hvor stammer fastelavnsbollen egentlig fra?
Fastelavnsbollen stammer angiveligt fra Tyskland og blev opfundet i 1600 tallet. Dog ikke som vi kender dem i dag, men primært fyldt med appelsin og rosiner.
I den kristne fase, 40 dage før påske, måtte man hverken spise mel, sukker, æg eller kød.
Inden fasten spiste man derfor alt det, man skulle undvære i de 40 dage. Der opstod hvide tirsdag, hvor man spiste mel, æg og sukker og her opfandt de fastelavnsbollen.