Endelig noget at glæde sig over i AaB: Tager første sejr mod Viborg
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Det er ikke lykkedes for Aab i den danske liga, men i torsdagens første pokalkamp mod Viborg, var heldet med.
Det var en stille første halvleg, der endte 0-0 og udsigterne til en nordjysk sejr lod vente på sig, men den kom.
Louka Prip stod for nordjydernes to mål, der endte i en sejr på 2-0 i det første af to kvartfinale-opgør mod Viborg.
Efter 50 minutters spilletid kunne han trille bolden over målstregen til 1-0.
Og der gik ikke engang fem minutter, før han var på pletten igen til 2-0.
Det har ellers ikke været mange sejre, AaB har kunne prale af det sidste lange stykke tid, men nu var der endelig en, der altså giver et godt udgangspunkt for de bolsjestribede, der nu kan se frem til returopgøret mod Viborg med selvtillid i bagagen.
Nordjyderne kom ellers til kampen med endnu et nederlag i bagagen, efter at have tabt 1-0 mod FCK.
Prip prikkede to mål.
Louka Prip blev manden der endelig forløste AaB, med to scoringer indenfor 5 minutter i anden halvleg sikrede AaB’s topscorer fra sidste sæson sejren på 2-0 over Viborg.
Desværre giver sejren ingen point, men kun et godt udgangspunkt til returkampen i pokalturneringen i April måned, hvor de to hold mødes igen. Og en samlet sejr til AaB vil betyde adgang til semifinalen i Pokalturneringen.
Og på dagen, hvor AaB offentliggjorde et kæmpe underskud på 15,8 millioner kroner og varsler store besparelser, så spørger mange, var det her så vendepunktet for AaB, er det nu man endelig ser spillere, der har underpræsteret for alvor viser hvad de står for, som f.eks den dobbelte målscorer Prip?
Det får vi måske allerede svar på om 48 timer, når AaB tager imod FC Midtjylland mandag kl 19.00 på Aalborg Portland Park i 3F ligaen, hvor AaB lige nu ligger til nedrykning, og har gjort det længe.
Kan spillerne finde noget af det spil, de viste i anden halvleg, og med træner Erik Hamrens mest benyttede ord de seneste interviews “ attitude “ frem, så begynder det at ligne noget. Men taber AaB på Mandag, så er vi lige vidt, så kan jublen og opbakningen fra de kun 5000 tilskuere ikke bruges til noget.
Så kære AaB spillere, det er mandag toget kører, det er her, I skal bevise at sejren i aften ikke kun var en enlig svale vis “attitude”.