Sognepræst om julen:
- En højtid til at være sårbare
I Indblik i denne uge reflekterer sognepræst Hanne Dahl over julen og sit nye job som leder af Folkekirkens Hus.
Lyt til artiklen
Stop afspilningen
Genoptag afspilning
Når julen nærmer sig, er det ikke kun forventningens glæde, som melder sig. Det gør den tunge del af følelsesregistret også. Men det er naturligt og helt okay, lyder det fra en sognepræst.
Der er næppe nogen højtid i Danmark, som er forbundet med flere følelser end julen. Faste traditioner, familiesammenkomster, hygge, juletræets magi – for nu bare at nævne et par eksempler.
For når juletiden melder sig – og det dertilhørende forventningspres – bliver vi alle sammen en lille smule 'bims'. Sådan lyder det fra sognepræst ved Budolfi Kirke i Aalborg, Hanne Dahl.
- Vi går fuldstændig amok! Der er ikke noget tidspunkt på året, hvor vi køber så meget: Vi køber julepynt, vi køber gaver, vi laver mad og alt skal være perfekt. Vi vil have, at det skal være så godt, siger hun.
Men midt i en tid, hvor hjemmebagte småkager pludselig bliver noget, der skal laves og dugen ikke kan lægges på julebordet uden at blive strøget først, kommer alle de svære følelser også snigende.
I programmet reflekterer hun over sit karriereskift fra sognepræst til virksomhedsleder - og over den højtid, som venter lige om hjørnet.
- Der er masser af juleaftener, hvor mennesker sidder og for første gang føler savnet efter en, som ikke er der. Det kan være den første juleaften efter en skilsmisse eller første juleaften efter et nært familiemedlem er gået bort, fortæller hun.
(Artiklen fortsætter under videoen.)
Fra savn til minde
Selv husker hun tydeligt, hvordan savnet efter afdøde familiemedlemmer ofte er dukket op juleaften, når familien er samlet. Og det er egentlig ikke så mærkeligt, ja, faktisk giver det fint mening, hvis man spørger den erfarne sognepræst.
- Vi taler om, hvad morfar ville have gjort, og hvad farfar ville have gjort. Og det er jo i en grad, hvor de dårlige vittigheder, som ens bedsteforældre har fortalt, bliver gentaget. Og på den måde er der jo noget smukt i, at et savn pludselig bliver til et minde, fortæller hun.
For Hanne Dahl indkapsler det netop en side af julen, som vi næppe hører om så tit:
At det også er en højtid for at være sårbare – og lade følelserne få frit løb, hvis man har behov for det.
- Det er selvfølgelig sjovere, hvis vi alle sammen bare danser rundt om juletræet og er glade, men jeg tror, at der er noget væsentligt i, at vi også har en højtid til at være sårbare, siger hun.
Samtidig er det i sagens natur meget forskelligt, hvor stærke savn eller minder, julen vækker hos mennesker. Det kan ikke sættes på formel, men det er dog Hanne Dahls erfaring, at der altid er en enkelt fællesnævner, når mennesker af den ene eller anden grund er tynget af sorg eller savn i juletiden.
- Det er én ting, jeg kan sige til alle: Det er værst den første gang. Når du har været alene et år, så har du vænnet dig til at være alene. Så har du prøvet det. Så ved du, hvordan det er, fortæller hun.
Du kan se Indblik med Hanne Dahl allerede nu i playeren længere oppe i artiklen eller i forlængelse af Nyhederne onsdag aften. Du finder alle episoder af Indblik på tv2nord.dk/indblik
Klimasikring er på dagsordenen i Aalborg Kommune, men det koster dyrt.
Området omkring Kulturbroen i Aalborg Vestby ligger endnu engang under vand.
Et tilbagevendende problem, der skaber frustrationer fra foreningslivet i området, bilejerne der dukker op til halvdruknede biler og forbipasserende der må gå en bue udenom.
En udfordring de godt kender til hos By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune.
- For tre år siden havde vi afsat penge på budgettet til at løse udfordringen ved Kulturbroen, men det var forudsat, at vi kunne få nogle penge fra en statslig pulje. Det fik vi ikke, siger Jan Nymark Rose Thaysen (V), rådmand for By- og Land.
Men:
Onsdag aften offentliggjorde Kystdirektoratet en ny kortlægning af de oversvømmelsestruede områder i Danmark, som steg markant. Helt konkret fra 14 til 25.
Heraf indbefatter tre af de nye områder nordjyske kommuner: Vestlige Limfjord, Østlige Limfjord og Mariager Fjord.
På billedet ses en oversigt over de tidligere udpegede risikoområder samt de udpegninger for 2024.
Foto: Kystdirektoratet
Som det kan ses på kortet, er Nordjylland efter de nye risikoområder er blevet bestemt, særligt udsat i forhold til potentiel oversvømmelse.
Rådmand Jan Nymark Rose Thaysen (V) mener, at det giver rigtig god mening, at området omkring Limfjorden nu er på listen over risikoområder.
- Det er et udtryk for rettidig omhu, at vi langt om længe er kommet med på det her kort og nu skal til at lave en risikostyringsplan, siger rådmanden.
Alene ved Kulturbroen vil klimasikringen koste 100 millioner kroner, og det er ifølge rådmanden ikke noget, man bare lige gør.
- Jeg håber, at nu hvor vi er på listen over risikoområder, at vi kan blive løftet op på prioriteringslisten og få en del af de penge i puljen, siger Jan Nymark Rose Thaysen (V).
En af de måder hvorpå det er muligt at sikre Kulturbroen mod oversvømmelse er at lave såkaldte 'resiliente havnefronte', hvor man laver noget bolværk, der hæver kajen hele vejen rundt.
Rådmanden fortæller, at det er en af de løsninger, de vil se ind i.
Forinden har Aalborg Kommune forsøgt at sikre nyt byggeri mod at stå i en situation, hvor en potentiel oversvømmelse truer. Al nybyggeri skal bygges 2,5 meter væk fra kajen.
Ved Thyborøn-kanalen, påpeger Nymark Thaysen, har man arbejdet på en indsnævring af udløbet af Limfjorden til Vesterhavet og dermed sikret sig mod oversvømmelser.
- Det samme kunne vi gøre her, hvor vi er påvirket af Kattegatsiden ved Hals-Egense. Kunne man lave et eller andet der, som samfundsøkonomisk er billigere, fordi så sætter man ind et sted, og løser mange problemer på samme til, afslutter rådmanden.
Hendes private billeder blev delt som 'juleguf' på socialt medie
Privatfoto
Lyt til artiklen
Stop afspilningen
Genoptag afspilning
Gymnasieelever landet over bliver postet som "juleguf" på Instagram-profiler.
Hun var iklædt en bikinitop fra Calvin Klein og havde en god sommerkulør.
18-årige Jessica Palacio Bertelsen syntes selv, at hun så ret godt ud på det billede, hun havde lagt op som et opslag på sin Instagram-profil.
Alligevel gav det et sæt i hende, da hun midt i samfundsfagstimen opdagede, at billedet var blevet delt på en anden Instagram-profil med de “24 dejligste nisser på Aalborghus Gymnasium”, hvor Jessica Palacio Bertelsen selv går.
Jeg synes, det er pinligt
Jessica Palacio Bertelsen, elev på Aalborghus Gymnasium
Profilen er en slags julekalender, hvor skolens elever – og andre følgere – i december kan kigge med, når der dagligt bliver lagt et nyt billede op af en af skolens "frække nissepiger" eller "nissemænd".
Jessica Palacio anede ikke, at hun ville blive postet på julekalender-profilen, før hun så billedet blive delt.
Pludselig var hun uden at have givet samtykke udnævnt og delt som "fræk nissepige".
Og hun fik med det samme ondt i maven, da hun så opslaget.
For i teksten beskrives hun blandt andet som en "fræk brunette", der kan "holde dig varm hele vinteren".
- Jeg synes, det er pinligt. For hvad hvis folk tænker, at jeg er sådan en vovet type, siger Jessica Palacio Bertelsen.
Hun forklarer, at hun synes, det er meget utrygt, at billedet af hende ligger på en profil med en masse følgere, som hun ikke har kontrol over.
Samtidig bliver hun dog også lidt smigret. For det må betyde, at nogen på skolen synes, hun er pæn.
Men egentlig ville hun mest af alt ønske, at profilen ikke fandtes.
Når nu nogen har ønsket at dele et billede af hende, ville hun gerne selv være blevet spurgt til, om det var okay med hende. Hun vil også gerne vide, hvem der står bag profilen.
Fræk brunette kan holde dig varm i vinteren
Jessica Palacio Bertelsen og de andre elever fra Aalborghus Gymnasium er langt fra de eneste, der i december bliver udvalgt til julekalendere på Instagram.
Efter en hurtig søgning på Instagram har TV 2 Echo fundet 15 lignende profiler, hvor elever fra gymnasier landet over deles som julekalender i december.
Mange medier har de seneste år beskrevet, hvordan der hvert år ved juletid dukker nye, anonyme profiler op med "nissepiger" og "julehunks" fra forskellige gymnasier.
Det samme mener 19-årige Freja Vendt, der også er blevet postet, og som ifølge profilen er "en lækker snack".
- Det var lidt et chok. Jeg føler, at man bliver overvåget. Det er bare lidt noieren, siger hun.
Det genkender 18-årige Celina Hornstrup, der også er elev på Brøndby Gymnasium, men som endnu ikke har været udvalgt til kalenderen.
Hun synes ikke, at kalenderen skaber en rar kultur på skolen, fortæller hun.
- Det er en bestemt beauty-standard, der bliver fokuseret på, så alle os, der ser lidt anderledes ud, kan nemt føle os udenfor, siger Celina Hornstrup.
17-årige Celina Hornstrup ville ønske, at kalenderen i stedet fokuserede på elevernes fede personlighed eller faglighed frem for deres udseende.
Ubehageligt for alle
Det undrer ikke ekspert i internetkultur Maia Kahlke Lorentzen, at ingen af de elever, som TV 2 Echo har talt med, er blevet spurgt, før deres billeder er blevet delt.
Alle os, der ser lidt anderledes ud, kan nemt føle os udenfor
Celina Hornstrup, elev på Brøndby Gymnasium
- Unge er præcis lige så dårlige til at forstå digitale rettigheder som de ældre. Vi tror, at når noget ligger på internettet, så har vi ret til at bruge det, siger Maia Kahlke Lorentzen.
Hun arbejder som konsulent for netværket Cybernauterne, der blandt andet afholder workshops om digitale rettigheder på folkeskoler og ungdomsuddannelser.
Men ikke desto mindre må man som privatperson aldrig dele andres billeder uden deres tilladelse, understreger hun.
- Og så er det dårlig stil at sætte folk ind i en seksualiseret kontekst, som de her julekalendere er, uden at de har sagt ja, siger hun.
- Helt uacceptabelt, siger rektor
Den specifikke Instagram-profil, hvor 18-årige Jessica Palacio Bertelsen fra Aalborghus Gymnasium er blevet delt, har ikke lavet opslag siden 8. december.
Til gengæld findes der stadig en lignende profil med elever fra Aalborghus Gymnasium, der stadig poster.
TV 2 Echo er dog ikke bekendt med, om profilen indhenter samtykke fra de elever, den poster.
Skolens rektor, Torben Poulsen, har de seneste par år forsøgt at få julekalender-profiler med skolens elever lukket.
Det bliver noget, vi sammen skal have en snak om
Pia Sadolin, rektor på Brøndby Gymnasium
Han anede ikke, at kalenderne var tilbage i år, før TV 2 Echo kontaktede ham.
- Det er helt uacceptabelt, og det er kun endnu værre, hvis der ikke er samtykke, siger Torben Poulsen,
Han forklarer, at skolen ikke vil tolerere den slags "mobning" og "sexistisk kultur", som han mener, at kalenderne er et udtryk for.
Derfor vil han nu forsøge at få lukket profilerne, siger han.
- Et hyggeligt og harmløst initiativ
På Brøndby Gymnasium har rektor Pia Sadolin kendt til kalenderen, siden den gik i luften 1. december.
Ud fra de få opslag, eleverne har vist hende, synes hun, at den er "et hyggeligt og harmløst initiativ".
Det kommer dog bag på hende, at profilens bestyrer ikke har indhentet samtykke fra de elever, der lægges op.
- Det er forkasteligt. Det bliver noget, vi sammen skal have en snak om, siger Pia Sadolin.
Hun har ikke nogen planer at forsøge at få profilen lukket nu og her, men vil som minimum bringe spørgsmålet om samtykke på banen, når eleverne i foråret har en dag, hvor de i fælleskab skal tale om respekt og mobning.
TV 2 Echo har rakt ud til både profilen med elever fra Brøndby Gymnasium og de to profiler med elever fra Aalborghus Gymnasium. Men personerne bag har ikke ønsket at stille op til interview.
Det er ifølge ekspert i internetkultur Maia Kahlke Lorentzen den helt rette vej at gå.
Hendes klare overbevisning er, at langt de fleste elever sagtens vil kunne forstå, hvorfor det er fedest, at dem, der optræder i kalenderen, er dem, der rent faktisk har lyst.
- På den måde kan man få lov at sige fra uden muligvis at blive hængt ud som én, der bare ødelægger den gode stemning. Dem, der bare syntes det er sjovt og hyggeligt, kan få lov at være med i julekalenderen uden at blive udskammet, siger Maia Kahlke Lorentzen.
18-årige Jessica Palacio Bertelsen fortæller, at det for hende og hendes veninder fylder en del, hvorvidt de bliver postet på kalenderen.
Den model kan Jessica Palacio Bertelsen sagtens se pointen i.
Hun synes dog, det ville være nemmest, hvis kalenderen blev droppet. For hun forestiller sig, at det ville blive svært at sige nej, uden at man kommer til at høre for det.
Så er hun nok alligevel mere tilbøjelig til at hoppe med på legen. For når alt kommer til alt, er det meget fedt, at folk synes, man ser godt ud, fortæller hun.
Opstand, kritik og politiske intriger og inhabilitet. Og nu et helt år, frem til i dag, hvor projektet har været i venteposition. Lige indtil denne afgørelse fra Planklagenævnet, som er en klagesag rejst af både beboere og et botilbud i området.
Se interview med borgmesteren herunder:
- Planklagenævnet mener, at miljøvurderingen skal forholde sig til anlægsfasen, og det har man ikke gjort tilstrækkeligt, og det skal vi have gjort. Hvis ikke der allerede er nogen, som er i gang med at arbejde med det nu, forventer jeg, at det bliver første opgave efter nytår, siger borgmesteren til afgørelsen.
Han fortæller, at det i første omgang - set fra borgmesterstolen - betyder, at projektet bliver skubbet "lidt."
En stopklods, men...
Til aftenens byråd i Mariagerfjord Kommune bliver Klochhuset derfor - igen-igen - et tema, og første punkt på dagsordenen, siger Mogens Jespersen. Han vil således bede byrådet tage punktet om "endelig vedtagelse" af.
- Vi har hele næste år til at godkende kommuneplanen, så vi har ikke travlt, siger han og fortsætter:
- Vi ønsker stadig at fremme projektet, men afgørelsen er en stopklods for projektet lige nu, for der kan ikke bygges noget, når lokalplanen ikke gælder.
Ærgrer det dig, at projektet nok engang møder modstand?
- Alle har ret til at klage, så jeg kan ikke tillade mig at synes, at det er træls.
Dyr i drift:
Aflivede elefanter åd 25 procent af Aalborg Zoos madbudget
Arkivfoto
Lyt til artiklen
Stop afspilningen
Genoptag afspilning
Det var ikke helt billigt at fodre Aalborg Zoos helt store turistattraktion.
Tidligere i år måtte Aalborg Zoo sige endegyldigt farvel til to af de mest garvede hunner, de havde i zoologiske have.
Elefanterne, Tanja og Mai, havde fulgtes i tykt og tyndt- og så havde de delt en ekstrem mængde af måltider sammen.
'Jeg har igennem 20 år endnu ikke mødt nogen, der ikke gætter for højt, når de spørger om prislejet', skriver Henrik Vesterskov Johansen, der er direktør i Aalborg Zoo, i en besked til TV2 Nord.
I Aalborg Zoo har man i 2024 haft et årligt madbudget på svimlende 2.639.000 kroner til dyrene. Her udgjorde elefanterne hele 25 procent af det samlede beløb.
'Næste år er budgettet så 1.969.000 kroner, nu hvor vi ikke har elefanterne mere. Det er svarende til 670.000 kroner, eller 25 procent af det samlede beløb, som der nu spares', lyder det fra Henrik Vesterskov Johansen.
Tanja og Mai har altså haft et årsbudget på mad svarende til:
558 akvarier, svarende til 67 'Lassier' eller 24 gennemsnitsdanskere.
Se hvad Aalborg Zoo sagde, dengang de måtte aflive de to hun-elefanter her: