Foto:
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Else Marie boede 30 år på åndssvageanstalt: - Vi fik skældud og blev slået

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil på vegne af regeringen give en undskyldning til de tidligere anbragte, der har været udsat for svigt og overgreb.

Else Marie Hansen sætter sjældent sine ben i Hammer Bakker.

- Det er helt forfærdeligt, konstaterer hun.

Det var nemlig her, hun var anbragt i 30 år, og hun har mange dårlige minder herfra.

- Vi fik skæld ud og blev slået. Jeg kom på hovedet i seng. Du kan tro, at det ikke var sjovt, forklarer hun.

Var på åndssvageanstalt i 30 år

Else Marie er udviklingshæmmet, og hun boede hjemme, indtil hendes mor døde i en trafikulykke, da Else Marie var otte år gammel. Myndighederne i egenskab af sognefogeden lagde pres på hendes far, for at få hende anbragt på den daværende åndssvageanstalt i Vodskov, og sådan blev det.

- Jeg kunne ikke lide at være deroppe, påpeger hun. 

Efter 30 år på åndssvageanstalt fik Else Marie Hansen lov til at flytte ud. I dag klarer hun sig selv, og den eneste hjælp hun får er fra en bostøtte, der kommer en time om ugen.

- Jeg har boet mange år i min egen bolig, og jeg har et godt liv, forsikrer hun.

Se hele indslaget med Else Marie Hansen herunder: 

Regeringen vil undskylde 

Sidste år kastede den historiske udredning af sær- og åndssvageforsorgen i perioden 1933 til 1980 lys over et mørkt kapitel i dansk historie. Børn, unge og voksne blev udsat for svigt og overgreb under statens varetægt. 

Sådan skriver Social-, Bolig- og Ældreministeriet i den pressemeddelelse

Derfor vil social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil på vegne af regeringen give en undskyldning til de tidligere anbragte, der har været udsat for svigt og overgreb. 

- De tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen har ventet længe på en undskyldning, som jeg er glad for endelig at kunne give på regeringens vegne. Det er skæbner og historier, som har berørt mig dybt, og som det er vigtigt, vi lytter på og lærer af. Derfor er det eneste rigtige også at give en undskyldning fra statens side til de mennesker, der i statens varetægt blev udsat for horrible overgreb, der også dengang var ulovlige, udtaler Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Else Marie er glad for at hun får en undskyldning, men det er også svært for hende, for hun har også brugt hele sit voksenliv på at lægge de 30 år på anstalten bag sig.

- Nogen gange bliver jeg gal, andre gange bliver jeg ked af det. Det er ikke altid lige sjovt, påpeger hun. 


Foto: ProFlora

Kunderne valfartede til - men nu er farverig tradition fortid

Nordjyderne har været trofaste, men det har ikke været nok til at holde gammel tradition i live.

Blomsterauktioner er et overstået kapitel i Danmark.

Aalborg var lokationen, hvor ProFlora, der er et selvstændigt selskab under Plantas Group, afholdt den sidste af sin slags på Frederikstadvej i Aalborg.

- Man kan ikke drive den her fysiske blomsterauktion længere, fordi kunderne ikke er der til det, fortæller direktør hos ProFlora, Jesper Halgren Jensen.

- Vi skal tænke nyt, og der er onlineløsninger. Vi kommer til at tilbyde de samme blomster online.

ProFlora har indtil videre holdt til i GASA Aalborgs gamle lokaler, men flytter fredag til en ny lokation i Nørresundby, og det er også en del af grunden til, at den sidste auktion nu er afholdt, da lokalerne blandt andet ikke indeholder en tribune til auktion.

Billede fra den aller sidste blomsterauktion. Foto: ProFlora
Billede fra den aller sidste blomsterauktion. Foto: ProFlora

Trofaste nordjyder holdt traditionen i live

Den sidste blomsterauktion på landsplan blev altså på nordjysk jord, efter auktionsformen langsomt er blevet decimeret, som årene er gået.

Jesper Halgren Jensen nævner i flæng, hvordan blomsterauktioner er lukket i byer som Odense, Kolding og Aars siden 2017, indtil Aalborg tidligere torsdag lukkede som den sidste.

- I Nordjylland har de egentlig været trofaste, men også her er det blevet til færre og færre kunder og købere, lyder det fra direktøren.

Auktionarius på den sidste blomsterauktion i Danmark var Thomas Rasmussen, og han fortalte en anekdote videre til Jesper Halgren Jensen.

- I gamle dage kunne vi sælge for 750.000 kroner, og vi kan ikke engang sælge for 10 procent af det på en auktion i dag, gengiver direktøren om Thomas Rasmussens anekdote, der meget godt beskriver, hvorfor blomsterauktionerne nu er et overstået kapitel i Danmark.

Direktøren for ProFlora har store roser til overs for Thomas Rasmussen (på billedet, red.), der har været en stor støtte til blomsterauktionerne som auktionarius.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Stribevis af klager: Hjemløse skaber utryghed

Et borgermøde skal forhåbentlig åbne op for forslag og løsninger til, at beboere og udsatte borgere kan leve i harmoni.

Høje promiller, larmende musik og opstemt stemning er noget af det borgere i Aalborg oplever fra udsatte borgere i de sene aftentimer og tidlige morgentimer.

Og det gør flere beboere utrygge.

I hvert fald har Aalborg Kommune modtaget flere henvendelser fra beboere i Aalborg, der føler sig generet af hjemløse og udsatte borgere.

- Der er hotspots inde i byen, hvor der kan opstå udfordringer, når mange mennesker i udsatte positioner mødes. Det bliver lige højlydt nok, og det opleves utrygt for naboer, forklarer TinaMaria Larsen, der er centerchef hos Center for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune.

Borgerhenvendelserne har nu ført til, at Aalborg Kommune sammen med Midtbyens Samråd inviterer til borgermøde sent torsdag eftermiddag.

Her blev det for meget

Et udslagsgivende element for invitationen er situationen omkring Vor Frue Kirke i det centrale Aalborg, hvor østeuropæere med ulovligt ophold i Danmark i første omgang opholdt sig.

- Det fik vi faktisk i første omgang ved fælles hjælp dæmmet op for, men umiddelbart efter kom der en anden gruppe i nogenlunde samme område, der primært holder meget højlydte fester. Så det har vist sig at være svært at løse problemet i det her område, fortæller TinaMaria Larsen.

Centerchefen fortæller, at hun ikke før har oplevet, at en gruppe bare kommer og overtager en andens gruppes område på sådan en måde. Borgermødet skal nu være med til at finde forslag og forhåbentlig løsninger for beboere, erhvervsdrivende og de udsatte borgere.

- Jeg håber virkelig på, at der kommer nogle naboer, beboere og erhvervsdrivende tæt på, der har nogle gode forslag, siger TinaMaria Larsen.

- Det er svært at gøre noget ved, at der er udsatte mennesker i midtbyen, og derfor skal vi se på, hvad der skal til for, at vi har tryg og fredelig eksistens for alle, slutter centerchefen hos Center for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune.

Der vil være repræsentanter flere forskellige steder fra til torsdagens borgermøde.

Rådmanden for Job og Velfærd, Nordjyllands Politi, Café Parasollen, Midtbyens Samråd og Aalborg Kommune er til stede ved borgermødet, der foregår klokken 16.30 hos Frelsens Hær på Skipper Clements Gade i Aalborg.


Bagland i opråb til Mette Frederiksen: - Vi kan ikke mere

Vi kan ikke mere. Så kontant lyder det fra flere store fagforeninger. De opfordrer Mette Frederiksen til at tænke sig rigtig godt om.

Glem alt om at hæve pensionsalderen til 70 år. Vi kan og vil ikke mere. Opråbet er tydeligt fra flere store lokalforeninger i Danmarks største fagforbund, 3F, til regeringen.

- Stigningen i pensionsalderen skal stoppes. Vi ser allerede nu, at mange af vores medlemmers kroppe er slidt op. Kroppene ældes og kan ikke mere, siger Benny Vinter, formand for 3Fs afdeling i Aalborg med 15.000 medlemmer.

Han bakkes op af blandt andre 3F Ungdom.

- Jeg er faglært tømrersvend og skal arbejde til, at jeg bliver 74 år, siger formanden for 3F Ungdom, Jakob Dahl, til TV 2.

- Jeg er allerede blevet opereret som følge af mit arbejde og kan se, at min bedstefar, som havde et lignende job, havde været død i flere år, hvis han skulle pensioneres samtidig med mig.

S bør ikke stemme for at hæve pensionsalder

Udmeldingen fra fagforeningerne kommer efter flere ugers debat om pensionsalderen, som statsminister, Mette Frederiksen (S), selv kickstartede i august.

- Vores medlemmer kan ikke holde til at arbejde så længe, så de må lave de regnemaskiner om

Finn Jenne, formand 3F Frederikshavn

Her undsagde hun velfærdsaftalen fra 2006, der hæver danskernes pensionsalder i takt med, at levealderen stiger.

Mette Frederiksen meddelte, at næste afstemning om hævelsen af pensionsalderen i 2025 bliver sidste gang, Socialdemokratiet stemmer for. Her skal pensionsalderen hæves fra 69 til 70 år efter 2040.

Derefter vil partiet "genforhandle" aftalen for at se på, om man skal sænke farten på stigningen i danskernes pensionsalder.

Og partiet hilser alle forslag velkomne, lyder det fra politisk ordfører hos socialdemokraterne, Christian Rabjerg Madsen:

- Jeg har forståelse for, at 3F’ere, som jo repræsenterer de ufaglærte, er meget optagede af pensionsdiskussionen. Det er vi også i Socialdemokratiet. Det er derfor, at vi har sagt, at vi skal have et andet pensionssystem, hvor der er en bedre social balance og en større grad af retfærdighed. Så vi hilser den her debat absolut velkommen, lyder det fra den politiske ordfører, der understreger, at man langt fra har lagt sig fast på en model.

Men bare det at stemme for, at pensionsalderen skal hæves fra 69 til 70 år, er helt forkert, lyder det fra flere grene af det store fagforbund, 3F, som torsdag deltager i Lønmodtagernes Topmøde, hvor statsministeren skal holde tale.

- Vi opfordrer Mette Frederiksen til ikke at stemme for en forhøjelse af pensionsalderen. Mange af vores medlemmer må i dag gå på seniorpension og Arnepension, fordi de ikke kan mere, forklarer Benny Vinter fra Aalborg-afdelingen.

Velfærdsaftalen

Velfærdsaftalen fra 2006 blev indgået af den daværende regering bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Velfærdsaftalen er den politiske aftale, som regulerer en gradvis optrapning af pensionsalderen.

Aftalen går ud på, at Folketinget hvert femte år beslutter, om pensionalderen skal forhøjes, og det skal ske med 15 års varsel. Det vil sige, at når man til næste år skal kigge på pensionsalderen, så gælder det, man beslutter, fra år 2040.

Pensionsalderen kan max stige med ét år per gang.

Folketinget skal altså næste år stemme om, hvorvidt pensionsalderen skal være 70 år fra 2040.

Han bakkes blandt andre op af formanden for 3F Frederikshavn, Finn Jenne, som ser samme billede hos sine medlemmer.

FH går også for vidt

Og det er ikke kun statsministeren, som skal holde fingrene fra pensionsalderen. Fagforeningerne langer også ud efter formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christiansen. 

Han går for langt, når han taler om at fortsætte med at hæve pensionsalderen efter 2040, mener fagforeningerne.

Flertal i befolkningen vil stoppe stigningen i pensionsalderen

Fagbevægelsens opråb har et godt stykke hen af vejen også god klangbund i befolkningen.

En ny Megafonmåling, foretaget for TV 2, viser, at 69 procent af danskerne synes, at det er en god idé at lade stigningen i pensionsalderen stoppe.

Dog ikke ved de 69 år, som fagbevægelsen foreslår, men ved 70 år.

Også selv om at det vil kræve offentlige besparelser eller skattestigninger. 

Kilde: Megafon for TV 2

Fagbevægelsens Hovedorganisation støtter nemlig Pensionskommissionens forslag om, at for hvert år, der føjes til danskernes gennemsnitlige levealder, skal 80 procent bruges på arbejde og 20 procent på pension.

- Det holder jo ikke, fastholder Benny Vinther fra 3F Aalborg.

- Der er brug for en pause i pensionsstigningerne nu og til at tage andre metoder i brug for at sikre, at lønmodtagerne bliver længere på arbejdsmarkedet.

Det er dyrt at ændre pensionsalderen

Men det er ikke uden problemer at skære i de aktive arbejdsår. Det er nemlig dyrt for samfundsøkonomien.

Pensionskommissionen foreslog i sine anbefalinger, der kom i maj 2022, at nøjes med at bede danskerne om at arbejde 80 procent mere, hver gang levealderen stiger et år – og samtidig var kommissionen villig til at eftergive, at levealderen er steget mere end ventet i de senere år.

Det koster, ifølge kommissionens beregninger, cirka 18 milliarder kroner. Men formanden for Pensionskommissionen, Jørn Neergaard Larsen, har tidligere sagt til TV 2, at den danske økonomi er så robust, at vi har råd til det.

Han advarer derimod i skarpe vendinger mod at stoppe indekseringen af pensionsalderen nu.

- Vi var en enig pensionskommission, der afviste et sådant forslag. Det vil koste i omegnen af 45 milliarder kroner. Og regningen vil komme i en periode, hvor dansk økonomi i forvejen vil vise et underskud på de offentlige finanser, understreger Jørn Neergaard Larsen, som også er tidligere beskæftigelsesminister for Venstre.

Der skal andre midler til

Men det får ikke modstanderne til at slække på kritikken.

- Vores medlemmer kan ikke holde til at arbejde så længe, så de må lave regnemaskiner om, siger formanden for 3F Frederikshavn, Finn Jenne.

Han mener også, at der skal andre midler på bordet, hvis man skal holde de i forvejen nedslidte medlemmer længere tid på arbejdsmarkedet.

Den nuværende model med en præmie på godt 40.000 kroner, hvis man stadig er på arbejdsmarkedet det første år efter, at man er fyldt 68 år, er langt fra nok, lyder det.

- Det skulle der være meget mere af, understreger Benny Vinter fra 3F i Aalborg.


De har eksisteret i næsten hundrede år: - Vi kan ikke bare læne os tilbage og tro på fremtiden

I tæt på hundrede år har Tempo Bar været værested for mennesker, der trænger til samvær og omsorg.

Allerede kort efter middag er Tempo Bar godt fyldt. Både ved baren og bordene sidder det faste dagklientel og griner. Flaskeøl bliver langet over disken og båret ned til de tørstige. Nogle har startet festlighederne tidligt og mixer deres egne gin og tonics.

Der bliver skålet højlydt og snakken går.

- Spillemaskinerne der er hans, siger en mand og peger skiftevis på de to spillemaskiner og manden overfor sig.

- Han bruger alle sine penge der. Vi skulle have været på ferie sammen, men nu har han ikke råd, siger han drillende.

Den angivelige spillefugl ryster på hovedet. Griner. Tager en tår af sin drink.

Bag baren fløjter den kvindelige bartender. Hun synger også med på sangene, mens hun åbner flasker og vasker askebægre af. Når hun inden længe får fri, skynder hun sig ikke ud af døren, men sætter sig på den anden side af baren ved siden af Anne Marie og drikker en øl.

Hvor er de brune værtshuse i 2024

Ved at besøge tre brune værtshuse i Aalborg undersøger vi, om de sociale åndehuller stadig har en berettigelse i 2024 og hvilke bekymringer for fremtidem, der præger stederne.

I dag er det 'Prebsis' fødselsdag

Anne Marie er gift med Kent, der ejer stedet, og selvom hun ikke står bag baren, bruger hun meget af sin tid der. Det samme gør Kent.

Hun snakker med de andre ved baren. Både dem lige ved siden af sig, og dem, der sidder lidt længere væk. Så snakker de bare lidt højere.

For Anne Marie er det at være en del af Tempo mere end bare et arbejde. Det er omsorg.

- Vi skal lige spille en fødselsdagssang, er der en, der siger.

Preben, der sidder nede i hjørnet, fylder nemlig 70 år, og Anne Marie har skrevet en hilsen til ham på barens tavle.

Preben kommer på Tempo nogle gange om måneden.

- Ja, nogle gange kan det også være to gange på en uge, siger han, og tager en tår af sin alkoholfri øl.

- Jeg kan ikke tåle at drikke længere. Men jeg kan stadig godt lide smagen og lide at være her, siger han. Så får han en sludder. Lidt input. Kommer ud hjemmefra. Ud over værtshusene har Preben ikke mange fritidsinteresser. Han har tidligere rejst en del, men efter hans kone gik bort, bliver det ikke til noget.

Preben 'El Prebsi' er kommet på de brune værtshuse i mange år, og selvom han ikke drikker alkohol længere, nyder han stemnuingen.

Flere kommer hen og ønsker ham tillykke, og Preben går op og ringer på klokken. En omgang til alle.

Hvad sker der, når stamgæsterne falder bort?

Mange af gæsterne er omkring Prebens alder, og selvom der også denne onsdag sidder flere langs baren, der er bade 10 og 20 år yngre, så kommer man ikke udenom, at det velvoksne publikum er i overtal.

- Realistisk set vil en del af vores nuværende stamgæster ikke være her om 10 år, så vi gør meget for at trække nye til. Vi kan ikke bare læne os tilbage, siger Anne Marie, som er gift med Tempos ejer.

Derfor gør Anne Marie meget for at promovere Tempo Bar. For hun mener, det er vigtigt, at stedet bliver ved med at bestå. Ikke bare for de nuværende stamgæsters skyld, men for mange andre også.

- Vi er jo lidt et socialkontor. Vi er her for folk, når de er glade. Når de er kede af det. Vi hjælper dem, så meget vi kan. Både de gamle, men også de unge, som kommer herind og har brug for nogen at snakke med, siger hun.

Men hvis de unge skal have et sted at komme, er der også brug for et entourage i løbet af dagen.

- Hvis vi kun skulle leve af de unge, ville vi kun være et sted torsdag, fredag og lørdag, siger Anne Marie.

Og hendes spekulationer om fremtiden er ikke den eneste, der bliver udvekslet rundt om baren.

Udover at stå bag baren, bruger Morten en del tid på at hjælpe stamgæsterne med praktiske udfordringer som at tyde breve fra hospitaler eller greje digitale problemer.

- Gennem historien har værtshusene altid været det her sociale samlingspunkt. Og den funktion tror jeg, der er ligeså meget brug for i fremtiden, siger bartenderen Morten.

Men en bekymring lurer i hans stemme.

- Der går rygter om, at kommunen vil stramme vores bevillinger. Så kan vi enten blive nødt til at ansætte dørmænd eller lukke tidligere. Begge dele koster, siger han.

- En del af dem, der kommer her, har ikke alverden. Hvis vi skal skrue på priserne bliver det svært for dem, siger Morten og tænder en cigaret.


Helena Rosendahl Bach på sit studie på Aalborg Universitet. Foto: Kristian Steve Kristensen

Halvandet døgn efter OL stod den på eksamen: Elite-ordning hjælper atleter

OL-svømmeren Helena Rosendahl Bach læser erhvervsøkonomi ved siden af sin sportskarriere. Hun er en del af ordningen Nordjysk Elitesport, der hjælper atleter med at tilpasse studiet deres træning.

25 timers svømmetræning om ugen.

Det lyder måske voldsomt for selv den største vandhund, men det er altså en nødvendighed med så mange timer i klorbassinet for at være med i verdenstoppen inden for svømning.

Helena Rosendahl Bach er netop blevet nummer fire til OL i favoritdisciplinen 200 meter butterfly, og ved siden af elitesportskarrieren er hun tilmed netop startet på 5. semester på erhvervsøkonomi på Aalborg Universitet.

- Jeg kan godt lide at gå i skole og lære noget. Og det er også rart at tale med nogen, som ikke ved, hvad 200 meter butterfly er. Det er også fedt at have noget at falde tilbage på, når jeg ikke skal svømme mere, fortæller Helena Rosendahl Bach.

Butterfly-specialisten er en del af ordningen Nordjysk Elitesport, der har eksisteret siden 2008. Lige nu er der omkring 150 atleter, som benytter sig af rådgivnings- og støtteordningen der tilbydes på Aalborg Universitet og professionshøjskolen UCN.

- Som elitesportsudøver er det nødvendigt at dedikere en stor del af sit liv og sin hverdag til sin sport for at kunne være med på topniveau. Det kan derfor være svært at passe uddannelse ind, hvis man gerne vil forberede sig på den civile karriere, fortæller Jesper Thorup, der er elitesportskoordinator ved Nordjysk Elitesport.

En bedre svømmer

Nordjysk Elitesport hjælper for eksempel Helena Rosendahl Bach med at få særlige dispensationer samt at rykke rundt på eksamener. Hun var blandt andet til en eksamen halvandet døgn efter, at hun kom hjem fra OL i Paris.

- Det er meget afgørende med den her hjælp. Jeg er meget glad for, at de gerne vil hjælpe mig, siger den 24-årige svømmer.

Helena Rosendahl Bach har også fået en såkaldt study-buddy som tager noter ved forelæsninger og optager dem, når svømmeren er væk på træningslejr eller til stævne. Study-buddy'en videregiver altså vigtig information til Helena Rosendahl Bach og hjælper med at holde hende ajour, og Nordjysk Elitesport kvitterer så med et honorar til vedkommende. Nordjysk Elitesport er primært finansieret af Aalborg Universitet og UCN, men er også støttet af Team Danmark og SIFA.

Helena Rosendahl Bach føler ikke, at det kun er på sigt, at hun vil få gavn af sin uddannelse.

- Jeg tror og håber på, at jeg bliver en bedre svømmer ved også at have skole ved siden af svømningen. Det gør, at jeg har noget andet i hverdagen. Hvis jeg har en dårlig træning, så kan jeg tage i skole og fokusere på noget helt andet og så komme igen til træning om aftenen og have en god træning, forklarer Helena Rosendahl Bach.