Egholmfærgen genoptager sejlads
Opdateret klokken 20.57.
Egholmfærgen indstillede onsdag eftermiddag sejladsen på grund af tekniske problemer. Det oplyste man i en SMS.
Klokken 20.54 oplyste færgeselskabet i en ny SMS, at man genoptager sejladsen.
Opdateret klokken 20.57.
Egholmfærgen indstillede onsdag eftermiddag sejladsen på grund af tekniske problemer. Det oplyste man i en SMS.
Klokken 20.54 oplyste færgeselskabet i en ny SMS, at man genoptager sejladsen.
Opdateret
Nordjyllands Beredskab er torsdag aften rykket talstærkt til en større brand på et skib, der ligger til på Hirtshals Havn.
- Der meldes om kraftig røgudvikling i maskinrummet, skriver Nordjyllands Beredskab på X.
Udrykningen var klokken 22:15 fremme og påbegyndte det store slukningsarbejde.
Der er tale om et større skib, lød meldingen.
Klokken 23:20 var branden ifølge beredskabet slukket, og man bruger nu de tidlige nattetimer på efterslukning.
Fredag morgen ser ud til at blive en blæsende og glat affære for dem, der skal ud i trafikken.
Der kan nemlig riskere at komme snestormslignende tilstande, når et lille, men hidsigt lavtryk sender en front ned over Nordjylland. Det betyder, at der kan komme kraftig snefald og blæst med vindstød af stormstyrke.
Det vil i sær give sneglatte veje til morgentrafikken, og det får nu Nordjyllands Politi til at rådgive bilister til at finde lidt ekstra tid til at komme ud af starthullerne, så man både kan nå at skrabe bilen fri for is og til at køre forstandigt på job.
Et snevejr ramte også Danmark i januar 2024, og det gav i følge Forsikringsselskabet Topdanmark især skader som påkørsler bagfra og solouheld.
- Vi ved af erfaring, at disse uheld forekommer oftere, når der er snevejr og minusgrader. Med udsigt til snebyger natten til fredag opfordrer vi derfor bilister til at være særligt opmærksomme i morgentrafikken fredag, så de ikke kommer galt afsted, siger, Rasmus Ruby-Johansen, der er skadedirektør i Topdanmark, og tilføjer:
- Som bilist skal man huske på, at bremselængden øges i glatføre, ligesom man accelerer langsommere. Sænk derfor farten og hold ekstra god afstand. Og har man ikke vinterdæk på, bør man overveje at lade bilen stå.
Lavtrykket vil allerede natten til fredag give vindstød af stormstyrke ved de nordvendte kyster.
I 2024 var der lige knap 1,5 millioner rejsende, der benyttede sig af Aalborg Lufthavn, når de skulle rejse.
Det er en fremgang på 1,8 procent sammenlignet med året før, skriver Aalborg Lufthavn i en pressemeddelelse.
Mens antallet af indenrigsrejsende faldt med godt 37.500, er fremgangen drevet af en stigning i de passagerer, der rejser udenrigs, og som rejser på charterferie.
- Man må sige, at 2024 var et godt år for udenrigstrafikken i Aalborg Lufthavn, hvor vi måned efter måned kunne notere stigende rejseaktivitet – senest i december, hvor der også samlet var en mindre fremgang i antallet af rejsende. Udenrigsfremgangen for året skyldes en markant vækst for prominente ruter til både Amsterdam og Malaga samt nye og udvidede ruter, siger lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen.
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
|
Indenrigs |
784.310 |
360.350 |
573.000 |
826.940 |
795.294 |
757.770 |
Udenrigs |
474.850 |
111.652 |
132.388 |
356.543 |
434.180 |
483.289 |
Charter |
203.347 |
40.498 |
70.401 |
174.390 |
193.550 |
207.312 |
I alt |
1.462.507 |
512.500 |
775.789 |
1.357.873 |
1.423.024 |
1.448.371 |
Kilde: Kilde: Aalborg Lufthavn
Således har lige knap 50.000 flere passagerer brugt lufthavnen, når de skulle rejse til udlandet, mens knap 14.000 flere har benyttet lufthavnen til at rejse på charterferie.
Det er især de græske charterdestiantioner, der har bidraget til stigningen.
Den tidligere lokalpolitiker Per Zeidler er blevet dømt for rufferi i Vestre Landsret.
Dermed har landsretten stadfæstet den dom, som byretten i Aalborg kom frem til i 2023, hvor den tidligere politiker blev idømt ni måneders fængsel.
Landsretten fandt dog, at der blot skulle konfiskeres 10.000 kroner fra den dømte politiker, altså godt 6000 mindre end det, byretten kom frem til.
Samtidigt skal Per Zeidler betale sagens omkostninger.
Trods en nytårsnat med blæst og regn blev der skudt en del nytårskrudt af.
Netop affyring af fyrværkeri synes at have ført til, at en carport ved Hørkærhytten i Frederikshavn brændte ned til grunden.
Nordjyllands Politi mistænker, at branden brød ud på grund af børneløjer. Det oplyser de over for TV2 Nord.
Branden blev anmeldt 1. januar klokken 01.06, hvorefter det blev vurderet, at den formentlig var påsat.
De Grønne Pigespejdere står nu uden depot, da det var, hvad carporten blev brugt til.