Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter over 60 års snak: Her er skæbnedagen for anlægsloven til den tredje limfjordsforbindelse

Foto: Illustration: 3. Limfjordsforbindelse.nu

Lovforslaget skal behandles tre gange i folketingssalen. Den første gang er i morgen, tirsdag 19. marts.

Seks uger. 

Det er, hvad der er lagt op til, at medlemmerne af Folketingets transportudvalg skal bruge på at afklare eventuelle tvivlsspørgsmål i forhold til anlægsloven om en ny Limfjordsforbindelse over Egholm.

Lovforslaget skal behandles tre gange i folketingssalen. Den første gang er i morgen, tirsdag 19. marts.

Derefter foregår de fleste af drøftelserne i Transportudvalget.

Udvalgets medlemmer drager normalt deres konklusion i en såkaldt betænkning. Den vil vise, om der er ændringsforslag, hvem der i givet fald støtter disse - og hvordan partierne samlet set stiller sig til projektet, når den endelige afstemning sker i folketingssalen sammen med lovforslagets tredje og sidste behandling, som regeringen satser på vil finde sted inden sommerferien.

Af et udkast til en tidsplan for processen i Transportudvalget fremgår, at 24. april vil være sidste frist for at fremsætte ændringsforslag, og at der skrives betænkning 30. april.

Allerede når lovforslaget er til 1. behandling i morgen, får vi uden tvivl et ret klart fingerpeg om, hvordan partierne ser på forslaget. Men når der 30. april - hvis tidsplanen holder - skrives betænkning, kendes forslagets skæbne.

Inden da må transportminister Thomas Danielsen (V) mindst een gang belave sig på at skulle i samråd om sagen i Folketingets Transportudvalg. Folketingsmedlem Torsten Gejl fra Alternativet har allerede anmeldt et samråd med en række kritiske spørgsmål. Hvornår dette samråd holdes, ligger endnu ikke fast.

119 sider ekstra efter kritik fra Miljøstyrelsen

Medlemmerne af transportudvalget får under alle omstændigheder nok af læsestof. Senest har udvalget modtaget et 177 sider langt høringsnotat fra Vejdirektoratet. I det opsamler og kommenterer direktoratet de 1370 høringssvar, som blev indsendt, da en supplerende miljøkonsekvens-vurdering hen over jul og nytår var i høring samtidig med udkastet til anlægslov.

Ud af de 177 sider rummer de 119 Vejdirektoratets kommentarer til høringssvaret fra en anden myndighed, nemlig Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen havde en lang række kritiske bemærkninger til den supplerende miljøkonsekvens-vurdering.

Hvilket i sig selv var bemærkelsesværdigt, al den stund, at den supplerende rapport blev lavet, fordi den oprindelige vurdering blev kritiseret af ikke mindst Miljøstyrelsen.

I det aktuelle høringssvar signalerer Miljøstyrelsen, at detaljeringsgraden (fortsat) ikke er stor nok i en række kapitler. Det gælder ikke mindst beskrivelsen af situationen for beskyttede arter som padder, strandtudse, flagermus og odder.

Som direkte svar herpå har Vejdirektoratet i høringsnotatet lavet, hvad man kalder en “opsamling og uddybning”. Vejdirektoratet konkluderer, at med disse tilføjelser finder man selv, at “de nødvendige oplysninger foreligger”.

På nogle enkelte konkrete punkter vedgår Vejdirektoratet egentlige fejl i den supplerende miljøkonsekvens-vurdering: Et sted i den står, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger over for havpattedyr, mens der et andet sted står det modsatte. Men det er en fejl. Der ER behov for afværgeforanstaltninger, hedder det.

Ikke brug for ekstra rør “i nogen nær fremtid”

Ikke kun Miljøstyrelsens høringssvar kommenteres i høringsnotatet. Det gør også - men i mere overordnede vendinger - de mange andre svar, der blev indsendt. Hovedparten af dem kritiserede miljøkonsekvens-rapporten og projektet som sådan.

Et af mange elementer var den foreslåede metode til at skræmme oddere væk, når anlæggelsen af vejen over Egholm skal i gang. Her vil Vejdirektoratet blandt andet bruge hunde, der gør og gør, til med lyde og lugte at skræmme odderne.

I høringsnotatet forsvarer Vejdirektoratet sig med, at metoden foreslås efter blandt andet “dialog med flere forskere”.

I en række høringssvar anfægtes selve lovligheden af projektet med blandt andet den begrundelse, at alternativer ikke er undersøgt godt nok og i hvert fald ikke inden for de seneste år. Flere giver samtidig udtryk for, at projektet efter deres mening ikke aflaster Limfjordstunnelen i tilstrækkelig grad, og at en udvidelse af den under alle omstændigheder hurtigt vil blive aktuel.

Det sidste er Vejdirektoratet ikke enig i, fremgår det af høringsnotatet: Direktoratet afviser, at kapaciteten i Limfjordstunnelen vil være opbrugt “inden for nær fremtid”. Der er, hedder det, ikke brug for at udvide antallet af rør i tunnelen “i nogen nær fremtid efter anlæggelsen af en 3. Limfjordsforbindelse”.

Og så prøver Vejdirektoratet at berolige politikere, der - i lyset af kritiske røster om netop dette - måtte være bekymrede for, om projektet strider mod danske eller EU-regler: “Det er Vejdirektoratets vurdering, at projektet, herunder vurdering af alternativer og ændringsforslag, er i overensstemmelse med både national og international lovgivning,” hedder det.

Med Rasmus Prehn for bordenden

Når de 29 medlemmer af Folketingets transportudvalg skal behandle lovforslaget, bliver det i øvrigt under ledelse af en kollega, der kender diskussionen om den tredje Limfjordsforbindelse bedre end de fleste. Det er de enkelte partiers transportordførere, der - som titlen siger - fører ordet i blandt andet folketingssalen.

Men på samråd og andre møder om sagen i udvalget er mødelederen udvalgets formand, Rasmus Prehn (S).

Som byrådsmedlem i Aalborg var han i 2003 selv med til at træffe beslutning om den anbefaling, som projektets tilhængere siden har henvist til - nemlig at en ny vejforbindelse skulle gå vest om Aalborg og over Egholm. Prehn støttede dengang en vestforbindelse.

I 2005, hvor han opstillede til (og blev valgt til) Folketinget, lod Rasmus Prehn forstå, at han i mellemtiden var blevet overbevist om, at et ekstra tunnelrør var en bedre løsning.

Siden har han, blandt andet i en årrække som sit partis transportordfører, arbejdet for den ny forbindelse i pagt med sit partis officielle holdning, nemlig at man støtter Egholm-linjen. For få dage siden var Rasmus Prehn medunderskriver på et debatindlæg, hvori det blandt andet hedder, at den tredje forbindelse nu “ikke bare er noget, vi taler om og diskuterer. Men derimod noget, vi gør noget ved”. 


Tog en halv million fra Kunsten: Nu er der ny retssag på vej

Det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling til den nye stævning.

Tilbage i 2021 tiltrak kunstneren Jens Haaning sig en hel del opmærksomhed sammen med Kunsten i Aalborg, efter han var blevet booket til at lave et kunstværk for museet.

Det var dog to tomme billedrammer, som museet blev spist af med og overskriften "Take the money and run" (Tag pengene og løb, red.). I stedet havde Jens Haaning nemlig taget de 532.000 kroner selv.

Det udløste senere en retssag, hvor Kunsten i Aalborg i september sidste år fik medhold i, at Haaning skulle betale næsten en halv million kroner tilbage til museet, efter at museet havde lånt ham pengene.

Striden mellem de to parter endte dog i maj i år, da et forlig blev indgået, efter Den Obelske Familiefond løste den 'gordisk knude', som Kunstens direktør, Lasse Andersson dengang kaldet det.

Ny retssag i vente

Nu vækkes hele sagen dog igen til live i en ny retssag, efter kunstneren Jens Haaning har stævnet billedbureauet Ritzau Scanpix med et krav om betaling af 687.000 kroner plus renter.

Det skriver Ritzau.

Stævningen skyldes, at en fotograf fra bureauet besøgte den omdiskuterede udstilling på Kunsten i Aalborg i efteråret 2021 og tog billeder af de tomme billedrammer, der indgik i værket ifølge Jens Haaning.

Billederne blev efterfølgende solgt til bureauets mediekunder, hvilket er en krænkelse af kunstnerens ophavsret, hævdes det i stævningen.

Ritzau afviser dog selv at have gengivet et beskyttet værk, og det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling.

Det er blandt andet billedet her, der er skyld i stævningen fra Jens Haaning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Markant vejrskifte på vej: Sådan rammes Nordjylland

Foto: Øyvind Bertel Fabricius Holm / Privatfoto

Snart vil alt sneen smelt, når både et regnvejr og stigende temperaturer skal op over Danmark.

Inden weekenden er omme kan temperaturen være steget 23 grader.

Danmark er lørdag morgen stået op til endnu en kølig morgenstund – lokalt under seks graders frost.

Det kolde og stedvis snerige vintervejr bliver der imidlertid sat en stopper for, når et frontsystem med et stort regnvejr skal passere landet fra lørdag aften.

Herefter pumpes der usædvanlig varm luft for årstiden op over landet.

Her får du et overblik over det kommende vejrskifte og til sidst weekendens detalje.

Køligt, men pænt lørdagsvejr

Enkelte slud- og snebyger kan forekomme, men ellers er der udsigt til en pæn lørdag med tørvejr og særligt først på dagen nogen eller en del sol.

Efter en frostkold morgen flere steder, stiger temperaturen i løbet af dagen til mellem to og fem grader.

Fra sidst på formiddagen begynder flere skyer at trække op over landet fra sydvest, hvilket varsler det kommende regnvejr.

rognose lørdag eftermiddag. Efterhånden mere skyet fra sydvest. Op mellem to og fem grader. Foto: TV2 Vejret

Udbredt regn og slud

Ved 18-tiden holder det endnu tørt de fleste steder, men længst mod sydvest er de første regndråber begyndt at falde.

Som aftenen skrider frem, breder der sig et område med regn og slud op over det meste af landet. Ved midnatstid er det kun Bornholm, hvor det endnu holder tørt.

I første omgang er der størst mulighed for lidt hvidt i luften i form af slud ned gennem det centrale Jylland. Her vil temperaturen også falde til lige over frysepunktet.

Prognose lørdag aften. Udbredt regn og slud. Foto: TV2 Vejret

I løbet af natten bevæger nedbørsområdet sig videre østover, så der også bliver chance for slud i de østlige dele af landet.

Nedbøren forventes at nå Bornholm omkring klokken 2.

Regn og slud når knap nok at slippe landet, før nye forsyninger med regn ankommer. Derfor vil de fleste danskere stå op til silende regn søndag morgen.

Prognose søndag morgen. Våd start på dagen. Foto: TV2 Vejret

Regnvejret forventes at stå på gennem hele morgenen og formiddagen.

Først fra søndag middag bliver der efterhånden mulighed for opholdsvejr – til en start over de vestlige dele af landet.

Sammenlagt kan der falde op mellem 10 og 25 millimeter regn, inden weekenden er omme. Mest i det sydlige Jylland og på Sydfyn.

Søndag eftermiddag vil det fortsat regne mod nord og øst. Foto: TV2 Vejret

I forbindelse med regnvejret stiger temperaturen betydeligt. Temperaturen vil generelt toppe mellem 10 og 13 graders varme.

Til sammenligning er den gennemsnitlige maksimumtemperatur i november på 7,6 grader. Dermed er det meget varme vinde, der blæser op over landet fra søndag.

Weekendens detalje

Natten til lørdag faldt temperaturen til 10,4 graders frost ved Billund. I samme by er der udsigt til op imod 13 graders varme søndag.

Dermed stiger temperaturen med omkring 23 grader på under to døgn.


Hus stod i flammer: Natten til lørdag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planter, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.