Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Dyb krise i AaB: Nu forklarer direktøren

Foto: Mick Knive Anderson / TV2 Nord

Thomas Bælum Aab

Flagskibet hænger fast under nedrykningsstregen, hvor både fans og iagterere kigger bekymret på tingenes tilstand.

14. april vandt AaB 1-0 på Brøndby Stadion mod de forsvarende danske mestre i mesterskabsspillet.

På søndag er Brøndby Stadion igen rammen – og syv måneder senere virker pludselig meget længe.

AaB har siden sejren vundet tre fodboldkampe og ligger under nedrykningsstregen.

Er det her den værste sportslige krise for AaB siden Tim Janssen scorede i Randers i 2011?

- Vi har vel ikke kontinuerligt ligget så lavt i så langt tid, så jeg vil tro, vi skal tilbage dertil, lyder fra AaBs Thomas Bælum, der er sat stævne på sit kontor med udsigt til træningsbanen.

Se hele indslaget nederst.

Ambitionerne er store hos AaB. Kommercielt og fanmæssigt er klubben i bedre gænge end nogensinde, men sportsligt kradser krisen i klubben, der derfor har haft både fans og fodboldfolks kritiske øje på sig.

Hvad er dit eget ansvar?

- I sidste ende er det jo mit ansvar som administrerende direktør og så bestyrelsen ovenover, der har ansvaret for at drive klubben, siger Thomas Bælum, der siden de seks sorte dage i september, hvor først Lars Friis blev fyret og siden Inge Andre Olsen forlod klubben, har dobbeltjobbet som sportschef.

Præsenterer strategi november

’I kan ikke fyre jer ud af egen inkompetance. Pilen peger på bestyrelsen.’

Så hård var beskeden til Erik Hamréns comeback-kamp i Aarhus mod AGF.

Før det havde AaB-fans også rettet kritikken mod nu afgåede sportschef, Inge André Olsen.

Det siger fanklubben:

- Krisen er til stede, men vi skal noget længere hen i sæsonen for vi for alvor er bekymret. Frustrationen vil vokse, men det er ikke det samme som tilliden mindskes.

- Grundlæggende har vi tillid til de mennesker, der sidder der til at tage de sportslige beslutnigner. Men spillemæssigt kan man godt blive lidt bekymret, særligt efter i mandags (1-3 mod Viborg, red.).

- Så længe at det eneste hold vi kan slå er Lyngby, har vi et sportsligt problem. Nogen ting føles som i 2011 – nogen ting gør ikke. Men materialet er til meget mere.

Laura Meisner, AaB Support Club

Det vakte opsigt, da formand Thorben Fristrup i et interview på TV3 Sport for en måned sagde at der ikke forelå nogen plan for en nedrykning. 

Noget som Thomas Bælum dengang bakkede op.

AaB ligger dog stadig under stregen.

- Alt siger det er et spørgsmål om tid inden resultaterne vender, siger Thomas Bælum.

Bestyrelsesformand Torben Fristrup sagde for en måned siden, at der ikke var nogen plan for en AaB-nedrykning.

Han forklarer at AaB-ledelse "naturligvis" udviser rettidig omhu, uanset hvilket scenarie man står i til foråret.

- Nogen gange skal man ikke lade sig grave helt ned i øjebliksbilleder, men det klart, der har været sjovere tider, fortsætter AaB-direktøren og understreger at AaB budgetmæssigt hører til på Superligaens 5.-6. plads.

Derfor har man i de seneste tre år reelt ’spillet til par’, som Bælum udtrykker det.

Og i næste måned skal han præsentere et udkast til den kommende sportslige retning for det nordjyske fodboldflagskib.

Hvad er deres kompetence til at rådgive dig?

- Det er jo et super bredt spørgsmål, men vi har jo en sammensætning, som vi evaluerer hvert år. Der skal gerne være både kommercielt, økonomi, jura og noget fodbold. Vi har altid to fra 1885 (moderklubben, red.), som udvælges fra rendyrket fodboldfaglighed, siger Thomas Bælum og understreger, at bestyrelsens sammensætning er den samme som i mange år.

Med undtagelse af den periode Lynge Jacobsen sad der.

Og i øvrigt minder om ”90 procent af andre fodboldklubber.”

- Den helt specifikke fodboldfaglighed skal være nedefra i organisationen. Bestyrelsen skal have orverordnede blik og skal udfordre de rigtige steder.

Fragmenteret spillertrup

I sommer forsvandt to markante spillere i Rasmus Thelander og Jakob Rinne. Lige nu sidder den dyrt indkøbte serber, Milan Makaric helt udenfor truppen. I stedet spiller tilbagevendte Marco Ramkilde, der ikke har spillet en hel professionel fodboldkamp trods sine 24 år.

På bænken er et af de store salgsobjekter, Malthe Højholt, mens sidste års topscorer Louka Prip ikke har scoret endnu.

FAKTA: Tre sejre i de seneste 22 kampe.

Siden 1-0-sejren over Brøndby 14. april har AaB spillet 22 kampe inklusive en playoff-kamp:

FCM – AaB 2 - 0

AaB – SIF 1 - 2

SIF – AaB 4 - 2

AaB – FCM 1 - 2

RFC – AaB 2 - 2

AaB – BIF 1 - 3

FCK – AaB 3 – 0

Europa Playoff:

AaB – VFF 1-1 (tabt efter str.)

Ny sæson:

VFF – AaB 2 - 1

AaB – FCK 1 - 3

AaB – ACH 0 - 0

SIF – AaB 3 - 1

AaB – FCN 0 - 0

AaB – BIF 2 - 1

RFC – AaB 1 - 0

FCM – AaB 0 - 2

AaB – LBK 1 - 1

AGF – AaB 3 - 1

AaB – OB 1 - 1

ACH – AaB 0 - 0

LBK – AaB 0 - 2

AaB – VFF 1 - 3

Thomas Bælum ser dog stadig en både harmonisk og homogen trup ud af vinduet fra sit kontor.

- Men sådan et hieraki skal sætte sig igen. Det skulle det også, da vi på et halvt år mistede Augo, Wurtz og Risgaard, siger han.

Kan du forstå dem der siger det ser broget ud i forhold til trupsammensætningen i AaB?

- Jo, når jeg kigger på resultaterne. Selvfølgelig leder folk efter forklaringer, men det jeg ser til dagligt er en klub, der har det godt sammen. Men selvfølgelig er der spillere der har underpræsteret, men det er sådan det vil være

Nødplan a la 11

Da AaB i 2011 tabte i Parken til FCK, men vandt pladsen i Superligaen med Tim Janssens famøse mål i Randers, skete det med et hold, der blev markant oprustet i vinterpausen.

Dengang lå AaB også under stregen, men den fungerende sportschef kommer som udgangspunkt til at holde budgettet, når der kan handles til januar.

- Men jeg kommer ikke ind på hvor stort det er. Det ville være dårlig forhandlingsmodel, siger han og forklarer, at det ER muligt at indstille til bestyrelsen, at gå over budget. Akkurat som i 2011.

- Det kommer helt an på hvad der er tilgængeligt på markedet, og hvad vi har i truppen og hvordan det udvikler sig de næste kampe, slutter han.

AaB mangler i sine sidste tre kampe Brøndby søndag – herefter de to tophold, Silkeborg og FCN.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.