Du skal være opmærksom: Borgerservice rykker ind i cafe
Tag over hovedet er meget rart, når vi bevæger os ind i de kolde og mørke måneder.
Netop taget på borgerservice i Nordjyllands største by skal have sig en tur, og det kan få betydning for dig, der skal have styr på MitID, pas, kørekort eller sygesikring.
Frem til udgangen af året bliver Rantzausgades borgerservice-kontor derfor rykket ned på Hovedbiblioteket i Nørregade.
Her bliver der hjælp at hente - fysisk - i den tidligere Café Nørregade.
Om torsdagen er det dog stadig muligt at gå i Rantzausgade, men resten af ugens dage skal du altså en tur i gågaden og den tidligere café.
Der kan dog ikke bestilles eller betjenes pas og kørekort i caféen.
Bor du i Aalborg Kommunes oplandsbyer er der dog stadig betjening på bibliotekerne i Hals, Vodskov, Nibe, Svenstrup og Storvorde.