Dronningen gæster Aalborg i anledning af gallafinale
Dronningen ankommer her i anden anledning til Musikkens Hus i Aalborg.
Det bliver med royal overværelse, når der lørdag den 31. oktober er gallafinale for Wagnersangere. Hendes Majestæt Dronningen har nemlig meldt sin ankomst til Musikkens Hus i Aalborg.
Og det er langtfra første gang, at repræsentanter fra kongefamilien besøger Musikkens Hus.
- Det er nu 11. gang i husets seks år lange levetid, at vi modtager royalt besøg, og det er lige stort hver gang, lyder det fra direktør i Musikkens Hus og Aalborg Symfoniorkester, Lasse Rich Henningsen.
Dronningens besøg sker i forbindelse med verdens største Wagner-sangerkonkurrence. Det er Aalborg Symfoniorkester, der står bag konkurrencen, der bliver afholdt for fjerde gang.
Hendes Majestæt Dronningen er protektor for sangerkonkurrencen ved navn The Lauritz Melchior International Singing Competition.
- Det er med stor glæde, at vi nu kan byde Dronning Margrethe velkommen tilbage til Aalborg og Musikkens Hus i anledningen af finalen i The Lauritz Melchior International Singing Competition, som i en årrække har bidraget til at sætte Aalborg og Danmark på det kunstneriske verdenskort, lyder det fra adm. direktør i Musikkens Hus og Aalborg Symfoniorkester, Lasse Rich Henningsen.
The Lauritz Melchior International Singing Competition
• I 2010 vandt Allison Denise Oakes fra USA
• I 2014 vandt Tiina-Maija Koskela fra Finland
• I 2017 vandt Cornelia Beskow, Sverige
• Deltagerne kommer fra hele verden - i år er deltagerne fra Brasilien, England, USA, Finland, Sverige, Danmark, Norge og Canada
- Det er med stor glæde, at vi nu kan byde Dronning Margrethe velkommen tilbage til Aalborg og Musikkens Hus i anledningen af finalen i The Lauritz Melchior International Singing Competition, som i en årrække har bidraget til at sætte Aalborg og Danmark på det kunstneriske verdenskort.
Kunstnerisk chef for Aalborg Symfoniorkester glæder sig også over besøget.
- Vi er beærede over Dronningens overværelse af gallafinalen af LMISC 2020. Vi ser frem til at byde hende velkommen ved denne prestigefyldte begivenhed, siger Tecwyn Evans, kunstnerisk chef for Aalborg Symfoniorkester.
Dronningen ankommer til Musikkens Hus umiddelbart forud for gallafinalen, og hun modtages af Lasse Rich Henningsen, adm. direktør for Musikkens Hus og Aalborg Symfoniorkester, Tecwyn Evans, kunstnerisk chef for Aalborg Symfoniorkester og Poul Elming grundlægger af The Lauritz Melchior International Singing Competition.
Det er en af verdens største Wagnertenorer nogensinde, Lauritz Melchior, der har lagt navn til konkurrencen.
Se eller gense indslaget med Dronning Margrethe, da hun åbnede Skagens Museum:
Se eller gense indslaget med Dronning Margrethe, da hun åbnede ny udstilling på Kunsten: