Dræber flere end trafikken: Nordjysk underviser advarer om, at lærlinge udsættes for dødelig støv
Trods masser af fokus er der stadig problemer med det dødsensfarlige byggematierale asbest.
- Nogle er gode. Nogle tror, de er gode – og andre fjerner det bare.
Det dødsensfarlige mineral asbest, der årligt dræber flere end 300 danskere af asbestrelaterede kræftsygdomme, skader også unge mennesker landet over i dag.
Masser af lærlinge på erhvervsuddannelserne udsættes fortsat for stoffet.
Det skriver Fagbladet 3F.
Mineralet, der dræber flere, end der dør i trafikken, var udbredt frem til 80’erne, men Fagbladet afslører, det fortsat er et problem.
En af dem, der råber op, er Jesper Brandsager Iversen, der står for asbestuddannelsen på EUC Nord i Hjørring.
- Jeg hører fra lærlinge, at de bliver udsat for asbest. Nogle firmaer er gode til at håndtere det efter reglerne. Nogle tror, at de er gode til at håndtere det, og andre fjerner det bare, siger han til 3F.
Over en million tage har asbest
Jesper Brandsager Iversen og andre faglærere landet over er foragrede over gang på gang at høre om elever, der udsættes for asbest.
- Det står helt galt til, tordner en af Jesper Brandsagers Iversens kolleger i Horsens.
Forskere mener, at over halvanden million tage i landet har asbest.
Regeringen og Beskæftigelsesministeret har senest lagt op til at bevilge næsten 1,3 milliarder kroner – men ifølge 3F er der ingen informationer om, at nogle af midlerne går til asbestproblemerne.
Jesper Brandsager Iversen er utilfreds med den ringe kontrol på området.
- Problemet med asbest er, at der mange steder ikke er kontrol med, hvad der foregår, og der reelt ikke er nogen konsekvenser fra Arbejdstilsynet, hvis du bryder reglerne, siger den nordjyske lærer.
- Hvis du kører for stærkt i en bil, ved du, at der er en risiko for at blive snuppet i en fartkontrol, harcellerer han.
Tidligere har TV2 Nord afsløret omfattende konskevenser af et liv med asbest.
Asbests lange latenstid betyder, at sygdommen først kommer til live mange år efter, at man er blevet udsat for asbesten.
- Jeg har jo haft det godt i mange år, uden jeg har kunnet mærke noget til det. At det så kommer snigende efter 40 år, det er jo skræmmende at tænke over, har Jens Peter Jensen fra Aalborg, der i dag er dødeligt syg af lungehindekræft, tidligere fortalt.
Akkurat som de lærlinge Jesper Brandsager Iversen har i Hjørring, var han som ganske ung udsat for det livsfarlige støv.
Tirsdag startede forfandlingerne i Folketinget om en ny arbejsmiljøaftale.