Skal naturen have lov til at gå sin gang? Eller skal naturen beskyttes mod sig selv med stenrev, så unikke habitater ikke forsvinder for altid?

Det er kernen i en tvist mellem en gruppe borgere fra Lønstrup og Kystdirektoratet.

De to parter er ikke enige om, hvad det vil sige at beskytte området, som EU kræver beskyttet som Natura2000.

Det er en strækning på lidt mere end en kilometer langs kysten, som modsat resten af kysten ikke er beskyttet med hård kystsikring. Kystdirektoratet har nemlig givet afslag på, at det må sikres med stenrev, fordi de ikke er sikre på, om det vil ødelægge det dynamiske og naturlige i den fredede klint.

Foreningen For Kystsikring Lønstrup Syd-Vest mener dog, at det er en fejl. De mener ikke, at det er det er klitten i sin naturlige form, der er beskyttet af EU, men derimod de planter og den naturtype, som er på klitten - eller snarere var, for meget af vegetationen er forsvundet, fordi havet og vinden spiser af klinten.

- Fredningen er jo for at passe på de her naturtyper, så ikke de forgår. Kystsikrer man foran klinten, så får den ro, og det vil sige, at den begynder at vegetere, siger Heine Madsen, der er formand for foreningen.

Han mener, det er gået galt i oversættelsen af den oprindelige EU-tekst til dansk.

- Det er en udpegning af kyst, klint og klippe med vegetation - på originalsproget vegetated sea cliffs - og det harmonerer ikke specielt godt med den fredning, man praktiserer her, hvor man på en eller anden måde har skiftet vegetation ud med dynamik.

Et åbent sår

Står man på stranden, er forskellen let at få øje på. På strækningen, der er sikret med sten både i vandet og ved foden af klinten, er klinten grøn og frodig. Bevæger man sig hen på den ubeskyttede strækning, er sandet på stranden omkring en meter lavere, fordi der ikke sandfodres nær så meget, og klinten er bar og rå.

- Det er et åbnet sår, hvor det bare står og gnaver, og det næste skred, det kommer lige om lidt, siger Heine Madsen.

Det åbne sår gør især ondt på de lokale, fordi mere og mere af området forsvinder i havet sammen med huse og natur. Derfor har de stævnet staten for ikke at leve op til forpligtelsen med at beskytte Natura2000 området.

Det er faktisk syv år siden, men begge parter har løbende indleveret nyt materiale, og det har forsinket sagen.

Senest har borgergruppen modtaget et svar fra EU, der bekræfter, at forskellige typer vegetation i området skal beskyttes. Heine Madsen håber, at netop det kan være med til at afgøre sagen.

- Vi vil rigtig gerne bare have afklaret det her spørgsmål. Gør de det, de er pligtige til som medlemsstat? Det er det, vi skal have afklaret. Og hvis retten vurderer, at de gør det, så er det sådan her, det skal være, siger Heine Madsen.

- Bolden ligger hos dem selv

Ansvaret for kystsikring lå tidligere hos Kystdirektoratet, men ligger nu hos Hjørring Kommune. Den har givet samme svar som Kystdirektoratet, men er ifølge udvalgsformanden for teknik- og miljø åben for at se på løsninger.

- Vi har valgt at sige, at det her ser vi på med åbne øjne.Vi har jo 60 kilometer kystlinje i Hjørring Kommune, som vi gerne vil passe på over det hele. Men vi er også død og pine klar over, at når vi snakker Natura2000-området, så er det bare så specielt, at det ikke er noget, vi bare lige kan sidde og bestemme hen over et skrivebord, siger Søren Homann (K).

Han mener, at det er lodsejerne i området, der har bolden, hvis området skal kystbeskyttes.

- Det kan ikke lade sig gøre for skattekroner, så hvis der er nogen, der vil ud og lave det her, så skal man altså gøre det selv som lodsejer. Så næste skridt ligger faktisk ovre ved dem selv i, at de skal have søgt de undersøgelser hjem, man skal have lavet, inden man kan lave en hård kystsikring, siger Søren Homann.

Ifølge Heine Madsen er det dog urealistisk, at lodsejerne selv kan betale den nødvendige undersøgelse, da prisen på sådan en typisk ligger fra omkring en kvart million.

Formanden for den lokale borgerforening håber derfor, at retten vil afgøre, at ansvaret for at passe på området og lave hård kystsikring var Kystdirektoratets.

Begge parter er nu færdige med at indlevere dokumentation, så Heine Madsen regner med, at sagen snart kan komme for retten. På de syv år, der er gået, er der forsvundet adskillige meter klint og vegetation.

- Hvis ikke vi kystsikrer, er der et tidspunkt, hvor der ikke er noget, der hedder Lønstrup mere. Og der vil jeg ikke hen, siger Heine Madsen.

Hverken Kystdirektoratet eller Miljøministeriet har ønsket at stille op til interview i sagen.

Mads Philip Thomsen tørner normalt selv ud for Hjørring Futsal Klubs 1. hold. Han er én af flere liga- og 1. divisionsspillere der har brugt de sidste tre dage på at give campdeltagerne et indblik i futsal-sporten.

 - Jeg prøver at få dem til at se hvor fedt det er, og hvor fed en ny sport, det er i Danmark. Og give dem oplevelsen af nye venskaber, og hvad futsal kan i forhold til almindelig fodbold, fortæller han.

Hjørring er det helt rigtige sted at promovere den hurtige indendørssport, der på mange måder minder om almindelig fodbold. Byen er nemlig Danmarks futsal-by nummer 1. Hjørring Futsal Klubs ligahold er danske mestre og spiller - som det første danske hold nogensinde - med i Champions League. For at kunne fastholde positionen som topklub er det derfor vigtigt at få udbredt interessen for sporten.

På lægterne sidder Jakob Juul, der er holdleder for futsallandsholdet. Hans søn Jeppe er selv helt vild med sporten, og havde bedt sin far om at finde et sted at spille futsal i ferien. Derfor er de kørt hele vejen fra Lystrup ved Århus for at være med.

- Sporten er stadig ikke helt så stor, som vi er mange, der gerne vil have den. Men her i Hjørring går de foran, og gør et kæmpe stykke arbejde. Og heldigvis er andre klubber rundt omkring også ved at være med, fortæller han.

De tre dages camp slutter med en finale mellem de to mest vindende hold. Og måske løber nogle af fremtidens stjerne rundt på banen i Vendiahallen i Hjørring.

Det er en helt normal torsdag aften, da Daniel Lehka er på vej til en dagligvareforhandler i Thisted. Han håber på at nå at købe et par småting, inden butikken lukker. 

Klokken er cirka 21:30, da en sort bil trækker op bag ham, og to mænd stiger ud. De råber efter ham på et sprog, han ikke forstår. De forsøger at gøre opmærksom på, at de er fra politiet. 

Daniel Lehka kom i juni til Danmark fra Ukraine. Han er endnu ikke blevet god til hverken engelsk eller dansk. Han går derfor i panik og forsøger at flygte fra de to mænd. 

Mændene får fat på ham. De ligger ham ned på jorden og holder ham fast. Først da de giver ham håndjern på, går det op for ham, hvad der er sket.

Daniel Lehka bliver ført hjem til sin mor, Alona Lehka, af politiet. Hun er i første omgang i chok og får ikke sagt meget, før politimændene kører afsted igen.

Men på bagkant er hun overbevist om, at hendes søn har fået en unødig hårdhændet behandling.

- Jeg er i chok over, at det her er muligt i et land som Danmark mod et barn, som ikke har gjort noget ulovligt, siger Alona Lehka. 

Vil lægge sag an mod politiet

Hændelsen med Daniel Lehka fandt sted torsdag i sidste uge. Alona Lehka har siden forsøgt at klage til politiet af flere kanaler, men har endnu ikke hørt tilbage. 

Hun har nu været til lægen med Daniel Lehka for at dokumentere skaderne, ligesom hun har været i kontakt med en advokat, da hun påtænker at lægge sag an mod politiet.

- Jeg håber ikke, at det her sker for noget barn igen. Det er skamfuldt for et land, som vi har søgt asyl i, siger Alona Lehka.

Hun forklarer, at hendes søn løb væk fra politiet, fordi han ikke forstod, hvad de sagde. Så han frygtede, at det var to mænd, der ville kidnappe ham. 

- Han var bare bange. Han har i forvejen traumer fra Ukraine, og nu har han også fået et traume her i Danmark. Han tør ikke længere gå udenfor alene, fortæller Alona Lehka. 

Hun fortæller, at Daniel stadig har ondt i nakken og armen efter mødet med politibetjentene, men at det værste er de psykologiske skader. 

Sagen tages nu op af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, og Midt- og Vestjyllands Politi har af den grund ikke haft mulighed for at stille op til interview. 

I et skriftligt svar skriver politiet, at man er bekendt med sagen. 

- En civil-patrulje traf torsdag aften den 10. oktober en person i gågaden i Thisted. Den kørende patrulje rettede henvendelse til borgeren og tilkendegav, at de var fra politiet og at politifolkene ønskede at tale med den pågældende. Borgeren løb herefter fra stedet, skriver Midt- og Vestjyllands Politi.

Søndag formiddag gik helt som planlagt for Christoffer Bonderup, da han klokken 11:00 stadig lå i sengen og blev klar til dagen.

Pludselig måtte han dog spærre øjnene op en ekstra gang. For ud gennem gardinerne så han et dyr kravle rundt på familiens hegn i haven.

Det var den sorte og hvidstribede hale, der for alvor fik ham til at kigge en ekstra gang. Med det samme greb Christoffer knoglen og ringede til Aalborg Zoo, så de kunne komme forbi og hente den.

- Ja, og så ringede jeg selvfølgelig til min far og sagde, at vi havde en abe i haven, griner Christoffer Bonderup.

Ikke første gang de har haft zoo-gæster

Lemuren, der slap ud i lørdags, er til dagligt nabo med Christoffer Bonderup og hans forældre, som også tidligere har haft besøg af nogle af Aalborg Zoos dyr.

- Det er da sket, at påfuglene også har været i haven, siger Christoffer Bonderup.

For flere år siden har hans far også været vidne til grævlinge, der havde lagt deres vej forbi baghaven.

- Jeg synes jo, det er lidt sjovt, for man er jo ikke vant til den slags, fortæller Christoffer Bonderup.

Smuk, sød og se det blik

Selvom lemuren ser sød og harmløs ud, så skal man ikke nærme sig den.

- Han er ikke på nogen måde farlig, men han er uden for sit anlæg og væk fra sin flok. Er han i en presset situation, så kan han godt bide fra sig, lyder det fra chefdyrepasser, Louise Møller Boye.

Er der et specielt kald, man bruger, når man kalder på en lemur?

- Nej, der er desværre ikke noget, vi kan kalde. Men han kender de dyrepassere, der er i afdelingen, så det er dem, han vil tage kontakt til, hvis muligheden er der, fortæller Louise Møller Boye.