Forskningen i DNA bliver hele tiden forfinet, og for nylig har den påvist, at to skeletter, som blev fundet i en køkkenmødding i Ertebølle i 1890’erne, er far og søn.

Dengang fandt man skelettet af en 40-årig mand - og senere fandt man også skelettet af en toårig dreng.

- Barnet bliver taget op, men det er altså også i meget dårlig forfatning. Der er hele kranieskallen i små bitte dele, så nogle børneknogler er jo ikke ret stabile, siger Louise Villadsen, Arkæolog og leder af Stenaldercenter Ertebølle.

Tidligere i år blev man færdig med en stor dna-undersøgelse, som kiggede på overgangen fra jægerstenalderen til bondesamfundet - cirka 4000 år før vores tidsregning.

Undersøgelsen blev ledet af den anerkendte stjerneforsker og professor Eske Willerslev, hvor man altså fandt ud af, at skeletterne tilhørte far og søn.

- Vi tog noget, der hedder petrous-knoglen. Den her knogle er den mest kompakte knogle i hele vores krop. Det er den, der blev dannet allertidligst. Derfor er DNA'et specielt godt velbevaret i petorus-knoglen. Der kan man så tage den knogle ud, og så kan man opløse den, og så udvinde DNA'et. Det kan sige noget om, hvor nært beslægtet er to individer med hinanden. Og der finder man ud af, at det er far og søn, fortæller Eske Willerslev.

Drømmer skeletterne hjem

Netop den opdagelse gjorde indtryk på lederen af centeret i Ertebølle, da de to skeletter pludselig blev til mere, end de hidtil har været.

Skeletterne ligger dog i København på Panum Instituttet - det kommer de ikke til permanent, hvis det står til Louise Villadsen.

- Jeg drømmer selvfølgelig om, at de skal hjem til Ertebølle. I en eller anden forstand skal de i hvert fald have lov til at fortælle deres historie, lige her, hvor den har udspillet sig, fortæller hun.

13 år og 500 søgte stillinger senere har Bo Østlund stadig intet arbejde. Og det er ifølge ham selv ikke af egen fri vilje, men fordi han er for gammel.

'Det handler om ikke at kunne bruges på grund af sin dåbsattest, og det gør altså nas', skriver Bo Østlund i et LinkedIn opslag.

Bo Østlund fra Ålbæk har i sin karriere arbejdet for store dele af den danske mediebranche. Efter over 30 år som journalist på dansk jord hev han teltpløkkerne op og bosatte sig i Sverige. Her levede han af at være freelancer og har i årenes løb udgivet mere end 30 bøger. Så da Bo Østlund i 2014 og i en alder af 55 år besluttede sig for at vende hjem igen i, var det med en forventning om, at et arbejde - det skulle han nok få.

Men sådan skulle det langt fra gå.

Afslag efter afslag

Fingrene dansede over tasturet og skrev den ene ansøgning efter den anden, men responsen udeblev. Bo Østlund er aldrig blevet inviteret til en jobsamtale.

- De kunne lige så godt sige 'du er for gammel', lyder det til TV2 Nord fra Bo Østlund om den manglende interesse fra medievirksomhederne.

Bo Østlund mener, at der generelt er tale om aldersdiskrimination på det danske arbejdsmarked. At han langt fra er den eneste, der oplever at blive valgt fra på grund af sin alder.

Hos Konsulenthuset ballisager er man ikke uenig i den betragtning. At det simpelthen er sværere for personer over 50 år at få et job:

'Seniorerne er ikke kun upopulære ved jobsøgningsdøren, men nu ser vi altså, at de også mødes med nogle forbehold ude på arbejdspladserne', skriver administrerende direktør i Konsulenthuset ballisager, Morten Ballisager i en artikel på deres hjemmeside.

Upopulær på arbejdsmarkedet

En ny undersøgelse fra ballisager på baggrund af tal fra Danmarks Statistik viser desuden, at risikoen for at blive ledig stiger, allerede når man er fyldt 51 år. Og har man mistet sit job i en høj alder, er det ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sværere at få arbejde igen. Når man så er fyldt 60 år, stiger antallet af langtidsledige markant.

Ifølge Bo Østlund er det helt forkert at vælge de ældre aldersgrupper fra.

- Man glemmer, at der er en bonus i al den erfaring at have levet et liv. Jeg kan skrive, som jeg har gjort det i 50 år, siger Bo Østlund.

Men er der ikke en risiko for, at du bare er for kræsen i din jobsøgning?

- Jeg er ikke spor kræsen. For et år siden overvejede jeg at søge job som bedemand, taxachauffør eller buschauffør. Men jeg vil bare gerne lave det, jeg er god til: At skrive og lave podcast. Det er der vel ikke noget forkert i, lyder det afslutningsvist spøgende Bo Østlund.

Det er stort set et problem morgen efter morgen.

Det store vejarbejde med støjskærme langs E45 ved Aalborg - især ved den spærrede Aalborg Syd-afkørsel - skaber i myldretiden kø, længere køretid og nedsat hastighed.

På de seneste har flere afkørsler været spærret på den Nordjyske Motorvej, men det er slet ikke slut endnu. I de kommende uger vil der nemlig komme flere spærrede afkørsler og mere vejarbejde.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen medgiver Vejdirektoratet også, at tålmodigheden er blevet en fast passager for bilister ved Aalborg, men de kommer også med, hvilke nyt arbejde som nu begynder.

På Øster Uttrups vej bliver frakørselsrampen i nordgående retning spærret fra uge 40 til og med uge 42 - det er sidste gang, frakørslen spærres i forbindelse med opsætning af støjskærme, skriver vejmyndigheden.

Også tilkørselsrampen til motorvejen på Øster Uttrup vej i sydgående retning spærres. Det bliver den i uge 44.

Frakørsel 27 Aalborg C bliver igen spærret i uge 43.

Rammer også tæt på

Nu bliver det ikke kun på motorvejen, hvor opsætningen af støjskærme vil give gener - veje tæt ved bliver også ramt af spærringer og trafiklys.

Det går først udover Jens Baggesens Vej, da der sættes støjskærm op på motorvejsbroen over den. På vejen vil der i uge 40 og 41 kun være ét spor tilgængeligt, og der bliver derfor sat et trafiklys op, der dirigerer trafikanter i begge retninger. I uge 42 vil vejen være totalspærret.

Gugvej, som krydser under motorvejen, vil der i uge 44 og 45 blive sat trafiklys op, og i uge 46 vil den blive totalspærret.

Nordjyske Melissa Kjær fortalte tidligere på ugen til TV2 Nord, hvordan en drøm om danseoplevelser og uddannelse hurtigt blev til et mareridt, efter hun blev svindlet for 30.000 kroner af den forhenværende indehaver af Copenhagen Dance Education og Copenhagen Dance Space, Josefin Bjerkensø Canfield.

Nu har den omstridte hovedperson for kritikken selv valgt at stille op til et interview om den påståede økonomiske svindel.

Du kan se interviewet længere nede i artiklen.

'Jeg har altid bare tænkt, det går nok'

Da elever som Melissa Kjær sidste år valgte at betale op mod 170.000 kroner for at starte på Copenhagen Dance Education, vidste ejeren af danseuddannelsen, Josefin Bjerkensø Canfield, godt, at hun manglede penge for at uddannelsen kunne løbe rundt.

- Jeg lever et liv, hvor jeg ikke konsekvens beregner, så når jeg gør noget, tænker jeg, det går. Jeg altid har været bevidst om det, men jeg har tænkt, at det går nok, fortæller hun.

Der er ikke flere penge, lyder det videre.

- For to uger siden får jeg at vide, at det er slut. Hullet er for dybt. Du kan ikke grave dig ud af det, siger dansedronningen.

Josefin Bjerkensø Canfields historik for dårlig økonomistyring trækker også spor helt tilbage til for ti år siden. TV2 Nord har tidligere torsdag talt med en familie fra Roskilde, der fortæller om et beløb på omkring 260.000 kroner, som de lånte Josefin Bjerkensø Canfield, men de har aldrig fået deres penge tilbage.

- De her mennesker, har jo lånt mig penge, fordi de har troet på mig og på, at det (Copenhagen Dance Space, red.) kunne blive noget stort. Der er mange, der også har haft vilde oplevelser, på grund af Copenhagen Dance Space, forklarer Josefin Bjerkensø Canfield.

Regningen, der kom, da Josefin Bjerkensø Canfield vælger at sælge Copenhagen Dance Space og lukke Copenhagen Dance Education, falder derfor ikke kun på hende, men også på dansere som Melissa Kjær, der endnu ikke har fået sine penge.

- Det var først 35.000, hun skyldte mig, men jeg fik 5000, inden hun tog til USA, lyder det fra Melissa Kjær.

Et dyrt mønster

Det var en veninde, der for få måneder siden overtalte den nu tidligere dansestudieejer til at trække sig ud af firmaet. Konsekvensen var, at alle elever, der var tilknyttet det kommende år på Copenhagen Dance Education, havde brugt op mod 170.000 på en uddannelse, der hurtigt fik sin ende efter bare tre uger.

Mange af de elever og tidligere elever har efter Josefin Bjerkensø Canfields pludselige exit oprettet en Facebook-gruppe, der går under navnet Victims of Josefin's Fraud (Ofrene for Josefin's svindel, red.). I blandt dem finder man også Melissa Kjær.

De 30.000 kroner, som hun ikke har fået tilbagebetalt, indgår som en del af et større regneark, der er oprettet i Facebook-gruppen. Her fremgår det blandt andet, at Josefin Bjerkensø Canfield, angiveligt, skylder gruppens medlemmer op mod 780.000 kroner i alt.

- Alt, jeg har gjort siden marts i år, var at løbe så hurtigt, at jeg kunne tjene de penge, så jeg kunne betale alle tilbage. Jeg ved i mit hjerte, at det aldrig var min intention at snyde nogen, lyder det undskyldende.

Andre medier har også dækket sagen, der har avlet mange vidnesbyrd og fortællinger om økonomisk svindel, manipulation og et såkaldt 'giftigt' undervisningsmiljø.

Man kan se det nedefra. Eller oppefra. Trappeopgangen på Boulevarden 42 i Aalborg er blevet omdannet til et gratis kunstmuseum – The Staircase Museum.

-  Jeg har lavet et stort hus fyldt med kunst. Det er mit bud på, hvordan man kan lave et museum, og hvordan man kan vise kunst frem på en anden måde, siger gallerist og museumsejer Rasmus Fischer.

The Staircase Museum er gratis at besøge. Det løber op igennem Rasmus Fischers nye galleri HAGD Contemporary. Her sælger han kunst fra unge danske og internationale kunsterne. Prislejet er alt fra 2800 kroner til 300.000 kroner. Halvdelen af værkerne er allerede solgt. Ifølge galleristen er nordjyderne ikke nærige, når det kommer til kunst.

Nordjyder vil gerne betale for kunst

- At nordjyder ikke vil betale for kunst er en fordom, der ikke holder. Min oplevelse er, at Nordjylland er en af de stærkeste steder i Danmark at handle kunst. Der er mange omkring Aalborg og i hele Nordjylland, der gerne vil den internationale kunst, siger Rasmus Fischer.

Galleristen har tidligere været kunstkurator hos Galleri Wolfsen i 10 år. For 18 måneder siden åbnede han et galleri i et mindre baggårdslokale i Urbansgade. Nu har han så købt og er flyttet til den noget større ejendom på Boulevarden.

- Jeg begyndte at samle på kunst som 15-årig. Min mor har fortalt mig, at jeg allerede som 18-årig drømte om at lave et museum. Nu er det her så, siger museumsejeren, mens han viser billederne på trappen frem.

Gæsterne må ikke falde i søvn

Den ene etage har rå mursten og slidte gulve. De andre har hvide stilrene vægge. Det miks er helt bevidst.

- Kontrasten er vigtig for, at folk ikke falder i søvn. Hvis det hele var hvidt, så ville du i så stort et hus være sneblind, inden du havde set det hele, siger Rasmus Fischer.

Og så er der det med navnet HAGD. Det betyder 'have a good day'.

- I galleriverdenen har det været sådan, at galleriejeren ofte kalder galleriet sit eget navn og sætter sig selv i centrum. Jeg vil hellere sætte min kunder, kunstnere og folk der kommer forbi i centrum og bare ønske dem en god dag, siger Rasmus Fischer