Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Dobbelt så mange butikslokaler står tomme: Nu vender det - forhåbentlig

Der er kommet flere butikslokaler med et "til leje"-skilt på facaderne i Aalborg.

Hvis du i disse dage tager en spadseretur i de indre gader i Aalborg, vil du støde på flere tomme butikslokaler. 

I øjeblikket er der omkring 30 af dem, og det er mere end normalen. 

I årene før corona udsprang, var der omkring 15-18 tomme lokaler. Og udover pandemien har stigende råvarepriser og inflation også påvirket de erhvervsdrivende.

- Den fysiske detailhandel er udfordret. Internettet har fået mere medvind under corona. Der har været finanskrise, så der er mange ting, der har talt imod, siger Jes Asmussen, der er City Manager i Aalborg City. 

Se indslaget nederst i artiklen. 

Vejarbejde blandt årsagerne

De seneste år har der flere steder i Aalborg været vejarbejde. Det er blandt andet den nye plusbus, som har været årsag til det. 

- Det er klart, når halvdelen af byen har været gravet op de seneste fem år, så giver det udfordringer, siger Jes Asmussen.

Arbejdet med plusbussen er ved at være færdiggjort, og derfor fylder vejarbejdet ikke længere lige så meget i gadebilledet. Derfor er både butiksindehavere og Jes Asmussen positive overfor fremtiden. 

- Jeg synes, der er en udvikling nu. Der begynder at komme nye forretningsdrivende ind i de tomme lokaler. Så jeg synes, vi ser frem mod lysere tider for Aalborg midtby, siger Thomas Nedergaard Kristiansen, der sammen med sin kone er indehaver af Kaffebaren. 

Den 30. marts åbnede Kaffebaren sin tredje forretning i Aalborg. Derfor er Thomas' forretning en af dem, der forhåbentlig er med til at fylde flere af butikslokalerne ud. En udvikling som Jes Asmussen forudser. 

- Der er positiv stemning efter utrolig mange år med vejarbejde og opgravning af midtbyen.

- Vi kan mærke stemningen er ved at ende, så man gerne vil ind til byen og udvikle midtbyen, siger han. 

Ekspert: Flere butikker kommer til storbyen

Per Østergaard Jacobsen er ekspert i detailhandel & ekstern lektor på CBS.

Det har taget hårdt på butikkerne, at de har skulle lukke ned under coronaen og stigende energipriser. Nu er nogle af dem på vej op igen - men vil det tage tid, før de når op på normal omsætning igen?

- Omsætning kan komme relativt hurtigt, men dele af detailhandlen har en forpligtelse til tilbagebetaling af lån osv og har måske ekstraordinære omkostninger i forbindelse med covid, siger han.

De fysiske butikker er hårdt presset af nethandel. Kan de overleve den stigende nethandel i de kommende år?

Grundlæggende har vi en udfordring; vi har et butiksnet, som har en overkapacitet hvis vi sammenligner med resten af europa, og det indikerer jo, at der en del butikker, der på en lange bane vil lukke. Men vi har også bevægelse fra land til by, som gør, at der er større efterspørgsel. Så der vil måske komme flere forretninger der og lukke nogle i yderområderne i stedet for, svarer Per Østergaard Jacobsen.

Ifølge Jes Mortensen er der flere af byens tomme lokaler, som snart vil blive overtaget af nye forretninger. Og håber er, at der om få år er lige så få tomme lokaler, som der var før corona. 

- Om et par år håber jeg, vi er nede på det niveau, vi havde før finanskrisen og corona. Så jeg håber, vi ser 5-10-15 tomme lokaler henover året i et ruld, siger han. 


Bo har søgt 500 jobs uden held: 'Det gør altså nas'

Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord

Hvorfor vil ingen have Bo?

13 år og 500 søgte stillinger senere har Bo Østlund stadig intet arbejde. Og det er ifølge ham selv ikke af egen fri vilje, men fordi han er for gammel.

'Det handler om ikke at kunne bruges på grund af sin dåbsattest, og det gør altså nas', skriver Bo Østlund i et LinkedIn opslag.

Bo Østlund fra Ålbæk har i sin karriere arbejdet for store dele af den danske mediebranche. Efter over 30 år som journalist på dansk jord hev han teltpløkkerne op og bosatte sig i Sverige. Her levede han af at være freelancer og har i årenes løb udgivet mere end 30 bøger. Så da Bo Østlund i 2014 og i en alder af 55 år besluttede sig for at vende hjem igen i, var det med en forventning om, at et arbejde - det skulle han nok få.

Men sådan skulle det langt fra gå.

Afslag efter afslag

Fingrene dansede over tasturet og skrev den ene ansøgning efter den anden, men responsen udeblev. Bo Østlund er aldrig blevet inviteret til en jobsamtale.

- De kunne lige så godt sige 'du er for gammel', lyder det til TV2 Nord fra Bo Østlund om den manglende interesse fra medievirksomhederne.

Bo Østlund mener, at der generelt er tale om aldersdiskrimination på det danske arbejdsmarked. At han langt fra er den eneste, der oplever at blive valgt fra på grund af sin alder.

Hos Konsulenthuset ballisager er man ikke uenig i den betragtning. At det simpelthen er sværere for personer over 50 år at få et job:

'Seniorerne er ikke kun upopulære ved jobsøgningsdøren, men nu ser vi altså, at de også mødes med nogle forbehold ude på arbejdspladserne', skriver administrerende direktør i Konsulenthuset ballisager, Morten Ballisager i en artikel på deres hjemmeside.

Upopulær på arbejdsmarkedet

En ny undersøgelse fra ballisager på baggrund af tal fra Danmarks Statistik viser desuden, at risikoen for at blive ledig stiger, allerede når man er fyldt 51 år. Og har man mistet sit job i en høj alder, er det ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sværere at få arbejde igen. Når man så er fyldt 60 år, stiger antallet af langtidsledige markant.

Ifølge Bo Østlund er det helt forkert at vælge de ældre aldersgrupper fra.

- Man glemmer, at der er en bonus i al den erfaring at have levet et liv. Jeg kan skrive, som jeg har gjort det i 50 år, siger Bo Østlund.

Men er der ikke en risiko for, at du bare er for kræsen i din jobsøgning?

- Jeg er ikke spor kræsen. For et år siden overvejede jeg at søge job som bedemand, taxachauffør eller buschauffør. Men jeg vil bare gerne lave det, jeg er god til: At skrive og lave podcast. Det er der vel ikke noget forkert i, lyder det afslutningsvist spøgende Bo Østlund.


Efter kø og trafikkaos: Flere spærringer ved nordjysk knudepunkt

Foto: Per Frank Paulsen (Arkivfoto)

Som bilist på E45 ved Aalborg har man i lang tid oplevet vejarbejde. I de kommende uger kommer der endnu mere.

Det er stort set et problem morgen efter morgen.

Det store vejarbejde med støjskærme langs E45 ved Aalborg - især ved den spærrede Aalborg Syd-afkørsel - skaber i myldretiden kø, længere køretid og nedsat hastighed.

På de seneste har flere afkørsler været spærret på den Nordjyske Motorvej, men det er slet ikke slut endnu. I de kommende uger vil der nemlig komme flere spærrede afkørsler og mere vejarbejde.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen medgiver Vejdirektoratet også, at tålmodigheden er blevet en fast passager for bilister ved Aalborg, men de kommer også med, hvilke nyt arbejde som nu begynder.

På Øster Uttrups vej bliver frakørselsrampen i nordgående retning spærret fra uge 40 til og med uge 42 - det er sidste gang, frakørslen spærres i forbindelse med opsætning af støjskærme, skriver vejmyndigheden.

Også tilkørselsrampen til motorvejen på Øster Uttrup vej i sydgående retning spærres. Det bliver den i uge 44.

Frakørsel 27 Aalborg C bliver igen spærret i uge 43.

Foto: Vejdirektoratet.

Rammer også tæt på

Nu bliver det ikke kun på motorvejen, hvor opsætningen af støjskærme vil give gener - veje tæt ved bliver også ramt af spærringer og trafiklys.

Det går først udover Jens Baggesens Vej, da der sættes støjskærm op på motorvejsbroen over den. På vejen vil der i uge 40 og 41 kun være ét spor tilgængeligt, og der bliver derfor sat et trafiklys op, der dirigerer trafikanter i begge retninger. I uge 42 vil vejen være totalspærret.

Gugvej, som krydser under motorvejen, vil der i uge 44 og 45 blive sat trafiklys op, og i uge 46 vil den blive totalspærret.


Josefin beskyldes for grov svindel: 'Der er ikke flere penge'

TV2 Nord har afdækket, hvordan Josefin Bjerkensø Canfield blandt andet skylder 30.000 til en nordjysk danser.

Nordjyske Melissa Kjær fortalte tidligere på ugen til TV2 Nord, hvordan en drøm om danseoplevelser og uddannelse hurtigt blev til et mareridt, efter hun blev svindlet for 30.000 kroner af den forhenværende indehaver af Copenhagen Dance Education og Copenhagen Dance Space, Josefin Bjerkensø Canfield.

Nu har den omstridte hovedperson for kritikken selv valgt at stille op til et interview om den påståede økonomiske svindel.

Du kan se interviewet længere nede i artiklen.

'Jeg har altid bare tænkt, det går nok'

Da elever som Melissa Kjær sidste år valgte at betale op mod 170.000 kroner for at starte på Copenhagen Dance Education, vidste ejeren af danseuddannelsen, Josefin Bjerkensø Canfield, godt, at hun manglede penge for at uddannelsen kunne løbe rundt.

- Jeg lever et liv, hvor jeg ikke konsekvens beregner, så når jeg gør noget, tænker jeg, det går. Jeg altid har været bevidst om det, men jeg har tænkt, at det går nok, fortæller hun.

Der er ikke flere penge, lyder det videre.

- For to uger siden får jeg at vide, at det er slut. Hullet er for dybt. Du kan ikke grave dig ud af det, siger dansedronningen.

Josefin Bjerkensø Canfields historik for dårlig økonomistyring trækker også spor helt tilbage til for ti år siden. TV2 Nord har tidligere torsdag talt med en familie fra Roskilde, der fortæller om et beløb på omkring 260.000 kroner, som de lånte Josefin Bjerkensø Canfield, men de har aldrig fået deres penge tilbage.

- De her mennesker, har jo lånt mig penge, fordi de har troet på mig og på, at det (Copenhagen Dance Space, red.) kunne blive noget stort. Der er mange, der også har haft vilde oplevelser, på grund af Copenhagen Dance Space, forklarer Josefin Bjerkensø Canfield.

Regningen, der kom, da Josefin Bjerkensø Canfield vælger at sælge Copenhagen Dance Space og lukke Copenhagen Dance Education, falder derfor ikke kun på hende, men også på dansere som Melissa Kjær, der endnu ikke har fået sine penge.

- Det var først 35.000, hun skyldte mig, men jeg fik 5000, inden hun tog til USA, lyder det fra Melissa Kjær.

Se det fulde interview med Josefin Bjerkensø Canfield her:

Et dyrt mønster

Det var en veninde, der for få måneder siden overtalte den nu tidligere dansestudieejer til at trække sig ud af firmaet. Konsekvensen var, at alle elever, der var tilknyttet det kommende år på Copenhagen Dance Education, havde brugt op mod 170.000 på en uddannelse, der hurtigt fik sin ende efter bare tre uger.

Mange af de elever og tidligere elever har efter Josefin Bjerkensø Canfields pludselige exit oprettet en Facebook-gruppe, der går under navnet Victims of Josefin's Fraud (Ofrene for Josefin's svindel, red.). I blandt dem finder man også Melissa Kjær.

De 30.000 kroner, som hun ikke har fået tilbagebetalt, indgår som en del af et større regneark, der er oprettet i Facebook-gruppen. Her fremgår det blandt andet, at Josefin Bjerkensø Canfield, angiveligt, skylder gruppens medlemmer op mod 780.000 kroner i alt.

- Alt, jeg har gjort siden marts i år, var at løbe så hurtigt, at jeg kunne tjene de penge, så jeg kunne betale alle tilbage. Jeg ved i mit hjerte, at det aldrig var min intention at snyde nogen, lyder det undskyldende.

Andre medier har også dækket sagen, der har avlet mange vidnesbyrd og fortællinger om økonomisk svindel, manipulation og et såkaldt 'giftigt' undervisningsmiljø.


Kunst i trappeopgangen: Nyt galleri og museum er åbnet

Foto: Foto: Lisbet Christensen

En trappeopgang behøver ikke bare at være et sted, hvor man transporterer sig selv fra en etage til en anden. Det mener gallerist Rasmus Fischer.

Man kan se det nedefra. Eller oppefra. Trappeopgangen på Boulevarden 42 i Aalborg er blevet omdannet til et gratis kunstmuseum – The Staircase Museum.

-  Jeg har lavet et stort hus fyldt med kunst. Det er mit bud på, hvordan man kan lave et museum, og hvordan man kan vise kunst frem på en anden måde, siger gallerist og museumsejer Rasmus Fischer.

The Staircase Museum er gratis at besøge. Det løber op igennem Rasmus Fischers nye galleri HAGD Contemporary. Her sælger han kunst fra unge danske og internationale kunsterne. Prislejet er alt fra 2800 kroner til 300.000 kroner. Halvdelen af værkerne er allerede solgt. Ifølge galleristen er nordjyderne ikke nærige, når det kommer til kunst.

Nordjyder vil gerne betale for kunst

- At nordjyder ikke vil betale for kunst er en fordom, der ikke holder. Min oplevelse er, at Nordjylland er en af de stærkeste steder i Danmark at handle kunst. Der er mange omkring Aalborg og i hele Nordjylland, der gerne vil den internationale kunst, siger Rasmus Fischer.

Galleristen har tidligere været kunstkurator hos Galleri Wolfsen i 10 år. For 18 måneder siden åbnede han et galleri i et mindre baggårdslokale i Urbansgade. Nu har han så købt og er flyttet til den noget større ejendom på Boulevarden.

- Jeg begyndte at samle på kunst som 15-årig. Min mor har fortalt mig, at jeg allerede som 18-årig drømte om at lave et museum. Nu er det her så, siger museumsejeren, mens han viser billederne på trappen frem.

Gæsterne må ikke falde i søvn

Den ene etage har rå mursten og slidte gulve. De andre har hvide stilrene vægge. Det miks er helt bevidst.

- Kontrasten er vigtig for, at folk ikke falder i søvn. Hvis det hele var hvidt, så ville du i så stort et hus være sneblind, inden du havde set det hele, siger Rasmus Fischer.

Og så er der det med navnet HAGD. Det betyder 'have a good day'.

- I galleriverdenen har det været sådan, at galleriejeren ofte kalder galleriet sit eget navn og sætter sig selv i centrum. Jeg vil hellere sætte min kunder, kunstnere og folk der kommer forbi i centrum og bare ønske dem en god dag, siger Rasmus Fischer


Ekspert vurderer: Det skal du spise midt på dagen

Fra franske hotdogs til cæsarsalat. Der er mange muligheder for at fange frokost på farten. Men nogle valg er klart sundere end andre.

Er man ikke så heldig at have en frokostordning på arbejde - eller arbejder man en del ude af huset - kan frokosten nemt blive et måltid, der skal klares på farten.

Og her er det langtfra ligegyldigt, hvilket take-away tilbud man tyr til, forklarer klinisk diætist Lone Rosenkilde.

- Frokosten er et vigtigt måltid. Det er det, vi spiser i de timer, hvor vi skal være allermest arbejdsdygtige og på. Og bliver frokosten gang på gang et usundt valg, så påvirker det også den samlede sundhed, siger hun.

Dermed ikke sagt, at korthuset vælter, fordi man en enkelt dag får lidt for lidt af det grønne og lidt for meget fedt. Men bliver det en tendens, er det altså uhensigtsmæssigt.

Heldigvis er der meget at hente ved at følge nogle simple råd.

- Det handler meget om sammensætningen af måltidet. Der skal gerne være noget grønt, noget protein og noget fuldkorn. Og det kan man sagtens få, også selvom man køber frokosten ude, siger Lone Rosenkilde.

En uhensigtsmæssig klassiker

Sted: Føtex, 15 kroner

Type af frokost: Fransk hotdog

Den franske hotdog er nok et go-to for mange, hvis sulten skal stilles på farten. Men det er ikke et valg, som diætisten vil anbefale.

- Der mangler alt det grønne, og der mangler fuldkorn. Der er protein i form af kød, men her er der tale om kød med meget fedt, så der er plads til forbedring, siger Lone Rosenkilde.

Så selvom den franske hotdog umiddelbart stiller sulten, tilfredsstiller den altså ikke kroppens behov - og mætheden hænger heller ikke ved, vurderer Lone Rosenkilde.

- For mange velvoksne mænd vil en hotdog formentlig ikke være nok. Og fordi der mangler det grønne og fuldkornet, giver den ikke en langvarig mæthed. Derfor vil mange nok føle et behov for mere at spise nogle timer efter, siger Lone Rosenkilde.

Tyr man til hotdoggen, har hun et godt råd.

- Hav noget gnavegrønt ved siden af. Det kan være små gulerødder eller andet, som man kan købe vaskede og spise lige fra posen.

Sådan tester vi

TV2 Nord har i samarbejde med diætisten udvalgt en række forskellige frokostmuligheder, som afspejler forskellige aspekter af, hvad man skal være opmærksom på. Hver ting er et eksempel på en frokostmulighed, som man kan finde forskellige steder. Det er altså ikke den specifikke hotdog eller salat, men koncepterne, der er i fokus.

Brødet kan snyde

Sted: Nadias Sandwich, 52 kroner

Type af frokost: Fuldkornssandwich

Sandwichen er også lidt af en klassiker, når frokostsulten melder sig. Og det kan faktisk være et rigtig fint bud på en alsidig frokost. Så længe man har blik for faldgruberne.

- Jeg vil altid anbefale, at man vælger fuldkornsbrød. Fuldkorn er med til at forebygge en række sygdomme, og det er det sundeste valg. Men det kan være svært at spotte, hvad fuldkornsbrødet egentlig er, siger Lone Rosenkilde.

For at der reelt er tale om fuldkorn, skal brødet være bagt med 50 procent fuldkornsmel. Men det er altså ikke altid, at fuldkornsbollen eller det grove stykke lever op til det. Heller ikke, hvis det ser sådan ud.

- Man kan nemt komme til at gå efter det mørke brød, fordi man tænker, at det er sundest. Men det behøver altså ikke være fuldkorn, der giver den mørke farve, siger diætisten, og anbefaler, at man spørger stederne. De skal nemlig kunne oplyse, hvad brødet er bagt på.

Man kan vælge den ene dressing fra, for tit behøver man den ikke

Lone Rosenkilde

- Derudover er det vigtigt, at der er godt med grønt i en sandwich, og så kan man vælge den ene dressing fra, hvis man vil oppe sundheden. Tit er brødet smurt med enten mayonnaise, hummus eller andet, og så kommer der dressing i derudover. Det behøver man måske ikke, siger Lone Rosenkilde.

Med de rette valg er sandwichen et godt bud på en god frokost til en fair pris.

Grønt i mange nuancer

Sted: Freddy Green, 89 kroner som take-away

Type af frokost: Cæsarsalat

Der findes et hav af salater, man kan fange på farten. Fra pastasalater i supermarkedet til de grønne alternativer uden pasta, bulgur eller spelt.

- De rene salater kan være det bedste valg, fordi mange pastasalater er lavet på hvid pasta. Men man skal være opmærksom på, at der er nok af det grove grønt i salaten. Gerne noget kål og gulerødder, siger Lone Rosenkilde.

Hvis salaten primært består af iceberg eller romainesalat holder mætheden nemlig ikke så længe.

- Hvis man kan finde en salat, hvor der så også er noget sprødt i form af lidt fuldkornscrutoner eller mandler, og noget grønt der er tilberedt eller syltet, så er det rigtig godt, siger Lone Rosenkilde.

Kan man kun finde pastasalater, kan det også være okay, hvis fordelingen mellem pasta og grønt er i orden, og der er en god proteinkilde som fisk eller kylling.

- Ligesom med sandwichen er det vigtigt at være opmærksom på mængden af dressing. For meget dressing kan være det, der gør, at for stor en del af energien kommer fra fedt, og det er uhensigtsmæssigt, siger Lone Rosenkilde.

En fyldig salat, der ikke svømmer i dressing, er et godt bud på en god frokost. Men det kræver, at den byder på mere end et hakket salathoved med lidt agurkestykker.

Det er det rundt om, der tæller

Sted: Espresso House, 44 kroner

Type af frokost: Croissant med fyld

Noget fyld af kalkun eller skinke med ost mellem to stykker brød er nok en kending for de fleste. Og det er der faktisk ikke noget galt med i sig selv.

- Kombinationen af skinke eller kalkun og noget ost er faktisk fin. Det er gode proteinkilder. Men man skal være opmærksom på, hvad fyldet ligger imellem og gerne kombinere det med noget grønt, siger Lone Rosenkilde.

Jo mere kedeligt et måltid er i smag og indtryk, jo hurtigere vil vi få lyst til at ty til noget andet

Lone Rosenkilde

En croissant er eksempelvis et dårligt valg.

- Der er ingen fibre og vi kommer også til at mangle noget at tygge på, som vi ville have i et fuldkornsbrød. Det at tygge maden og have noget modstand er faktisk en vigtig pointe for et godt måltid, siger Lone Rosenkilde.

Hun vil desuden opfordre til, at hvis man får en form for toast eller lignende, at man krydrer den med lidt grønt ved siden af.

- Pålæg og ost i neutralt brød er ikke en stor smagseksplosion, og det vil påvirke vores lyst til at spise kort tid efter. Jo mere kedeligt et måltid er i smag og indtryk, jo hurtigere vil vi få lyst til at ty til noget andet for at tilfredsstille et behov, som frokosten ikke stillede i sig selv, siger hun og påpeger, at man på den måde lidt kommer til at fylde sig med søde og usunde sager.

Croissanten er ikke et eksempel på en nærende frokost. Men fyldet kan være fint i en anden indpakning.

Fuld plade på sundhed

Sted: Caspars, 95 kroner for en lille

Type af frokost: Poke Bowl

Lone Rosenkilde var ikke meget i tvivl. Den varierede bowle med fisk som proteinkilde, gode fedtstoffer fra avocado og nødder, godt med kål og gulerødder toppet med en lille mængde dressing, var dagens bedste bud på en sund frokost.

- Man kan få en god og nærende frokost mange steder - især hvis man er lidt opmærksom på at tage nogle gode valg og eventuelt spæde frokosten til med lidt ekstra fra grøntafdelingen, som man kan snacke ved siden af. Men vil man have det hele i en, så er poke bowlen et virkelig godt bud.

Hun ville ønske, at risene havde været fuldkorn, og kan man få det, er det at foretrække, forklarer hun.

- De hvide ris giver noget fylde, men det er også det. De brune er sundere. Heldigvis var fordelingen af ris og grønt fin i bøtten her, siger Lone Rosenkilde, og fremhæver desuden edamamebønnerne.

- Vi danskere skal spise mange flere bælgfrugter, og en måde at gøre det, er som her, ved at bruge dem i en god blandet salat.

Poke Bowlen er et eksempel på en frokost, der mætter maven, sanserne og opfylder kroppens behov. Det havde dog været endnu bedre med farvede ris.