DM i Hot Dog: Martin Munkholm fra Randers blev danmarksmester i hotdogspisning
Med en højdramatisk afslutning, hvor sekunderne blev afgørende, blev danmarksmesteren i hotdogspisning fredag aften kåret på havnen i Aalborg. Du kan se se hele konkurrencen med optakt i toppen af denne artikel.
Kampen var ultratæt til de sidste sekunder i DM-konkurrencen mellem sidste års mester i hotdogspisning Michael Berg Larsen og Martin Munkholm fra Randers.
De endte begge på at have fortærret ikke færre end 35 hotdogs på et kvarter, men en nærmere granskning af videooptagelser afslørede, at Martin Munkholm var den rette vinder af det voldsomme æderæs.
Læs mere om konkurrencen i dette link
Den nordjyske deltager Heine Klim fra Hirtshals var godt med fra start, men måtte hurtigt erkende, at førerfeltet var stukket af fra ham. Han endte med at spise 19 hotdogs på 15 minutter, hvilket i sig selv er en ganske imponerende præstation, vil mange nok være enige i.
Du kan se hele konkurrencen i videoindslaget øverst i denne artikel