Kamp mod cyberangreb: - Det skal ligge på rygmarven

Foto: Kristian Steve Kristensen

Cyberangreb er ikke bare fremtiden - de er også nutiden. Virksomheder i Nordjylland tager derfor affære.

- Vi skal vide, hvad vi skal gøre, når vi bliver angrebet.

Det fortæller direktør for cybersikkerhed og cloud ved TDC Erhverv, Claus Westergaard Kraft.

Når man hører ordet 'beredskabsøvelse', tænker man sandsynligvis på gule veste og blå blink. Men beredskabsøvelsen, der fandt sted i Aalborg tirsdag formiddag, var en helt anden slags.

Her stod den nemlig på en øvelse i beredskab mod cyberangreb med navnet Hele Danmark Øver.

Øvelsens deltagere kom fra en bred vifte af virksomheder, som blev præsenteret for et fiktivt scenarie, hvor en virksomhed udsættes for et cyberangreb. De skulle da diskutere en række spørgsmål og situationer med de andre deltagere, og hver især klikke deres svar ind på deres telefoner. Løbende blev resultaterne diskuteret i plenum.

- Vi skal vide på rygmarvsrefleks, hvad vi skal gøre, hvis vores data bliver stjålet, eller vi ikke kan få adgang til vores systemer længere. Det er ikke noget, der kan være i en støvet mappe i hjørnet, fordi der skal man altså agere hurtigt, fortæller Claus Westergaard Kraft.

Der var pakket, da en stor gruppe ansatte var samlet i Aalborg for at blive klogere på cybersikkerhed. Foto: Kristian Steve Kristensen Foto: Kristian Steve Kristensen

Kun 20% har cyberberedskabsplaner

Der var stærk opbakning til formiddagens øvelse, hvor omkring 60 ansatte lige fra Struer Fri Fagskole til Spar Nord var mødt op.

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, hvilket dog også er med til at skabe en høj risiko for cyberangreb.

- Risikoen er så stor, at ingen taler om, om man bliver angrebet, men alle taler om, hvornår bliver vi angrebet, fortæller Claus Westergaard Kraft.

Tidligere på året blev der ifølge direktøren lavet en analyse, der blandt andet spurgte ind til beredskabsplaner mod cyberangreb i nogle danske virksomheder.

- 80 procent af de adspurgte virksomheder følte sig klar til imødegå et cyberangreb, men blot 20 procent af dem havde beredskabsplaner. Så der var et kæmpe stort gab mellem, hvad der er selvopfattelsen, og hvad der er realitet. Og det gab bliver vi nødt til at få minimeret, fortæller han.

Claus Westergaard Kraft ser vigtigheden i at styrke cybersikkerheden i de danske virksomheder. Foto: TV2Nord

Små virksomheder er udsatte

Ifølge Claus Westergaard Kraft er de små virksomheder nemme at angribe, og konsekvenserne af angrebene kan være voldsomme ifølge nogle analyser.

- Omkring 60 procent af de små og mellemstore virksomheder, der bliver ramt, går konkurs efter et cybersikkerhedsangreb. Så det skal vi altså hjælpe hinanden med - også i Nordjylland - at det ikke bliver realiteten for vores virksomheder, siger han.

Claus Westergaard Kraft mener dog, at fremtiden tegner lys.

- Vi bliver nødt til som land at løfte os og se det her som en konkurrencefordel. Vi skal kunne modstå cyberangrebene, så vi kan fortsætte vores digitalisering. Det er jo digitaliseringen, der er den lykkelige historie. Der er vi rigtig langt fremme, og det skal vi holde fast i, lyder det fra direktøren.

Oktober måned er europæisk cybersikkerheds måned. 'Hele Danmark Øver' afholder en lang række gratis events rundt omkring i landet i løbet af måneden.

Se indslaget her:


81-årig lavede sin egen nummerplade - men så begyndte malingen at løbe

Foto: Grafik: Esben Kock Jensen, TV MIDTVEST

Der var næppe tale om hurtigttørrende maling, da en thybo kørte videre i en anmeldt bil med en falsk nummerplade.

Politiet i Thisted har opklaret en noget speciel sag om dokumentfalsk.

Det begyndte med meldinger om, at der i Thy kørte en bil rundt med falske nummerplader, og tirsdag fandt en patrulje så frem til bilen på Tigervej i Thisted.

Manden bag den falske nummerplade viste sig ifølge politiet at være en 81-årig mand fra den nordlige del af Thisted Kommune.

Den bil, han kørte i, er afmeldt og må dermed ikke køre på offentlig vej. 

Men det forsøgte den 81-årige at omgå ved at sætte en hjemmelavet nummerplade på bilen. Han havde simpelthen taget et stykke jern - formentlig fra en gammel prøveplade - og så selv malet et falsk registreringsnummer på.

Problemet var bare, at malingen var begyndt at løbe.

- Han har nok ikke valgt en hurtigttørrende maling. Patruljen kunne i hvert fald hurtigt se, at der var noget galt, konstaterer politikommissær Henrik Jensen.

Politiet har vurderet, at den falske nummerplade var en overtrædelse af straffeloven. Den 81-årige er nu sigtet for dokumentfalsk og kan formentlig senere se frem til at skulle en tur i retten.


Nordjysk kommune vil ikke indføre nikotinstop

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mens andre kommune udvider rygeforbuddet til nikotinprodukter, vælger Vesthimmerlands Kommune at gå en anden vej.

E-cigaretter, snus og tyggetobak.

Nikotinprodukter er ikke længere bare rygning.

Og hvor Mariagerfjord Kommune nu udvider deres rygeforbud til at gælde til andre nikotinprodukter udover cigaretterne, og forbyde deres ansattes forbrug af nikotin i arbejdstiden, så går Vesthimmerlands Kommune i en anden retning. For nu.

Det fortæller borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Per Bach Laursen (V).

- Det er mit indtryk, at det her er ikke noget medarbejderne synes, vi skal gøre med et forbud, men derimod køre en oplysningskampagne allerførst, lyder det fra ham.

I dag er det lige netop det punkt på dagsordenen, når der er møde i kommunens økonomiudvalg senere onsdag.

Her er det planen, at man vil stille nogle tilbud til rådighed for kommunens medarbejdere for at komme ud af et forbrug af nikotin i den ene eller anden omfang.

Tager det alvorligt

I Vesthimmerlands Kommune er cigaretterne for længst fortid. I 2018 indførte de som nogle af de første nordjyske kommuner røgfri arbejdstid.

- Når man laver sådan nogle forbud, så skal du også være i stand til at håndhæve dem, og der har vi også dannet os noget erfaring. Der er ingen tvivl om, at der er langt færre, der ryger i dag af medarbejderne, fortæller borgmesteren.

Per Bach Laursen (V) anerkender, at ønsket om at have nikotinfrie arbejdspladser er en del af en national dagsorden, der er vigtig. Særligt fordi stoppet har noget med sundhed i kommunens personalegruppe at gøre

Og selvom det er hans indtryk, at rygeforbuddet har fået rygningen til at falde i Vesthimmerlands Kommune, så er der andre nikotinprodukter, der har indtaget arbejdspladserne.

- Det har fået røgen væk, men det har jo ikke fået nikotinen væk, derfor er der noget i det her, vi skal tage alvorligt. Det er også derfor, vi har sat det på dagsordenen, siger han og fortsætter:

- Det kan godt ende i et nikotin forbud på et tidspunkt, men jeg tror ikke, det er det, vi kommer frem til i dag.


Havn dropper udvidelse til en milliard kroner

Foto: Hirtshals Havn

Hirtshals Havn dropper udvidelse til en milliard, for at erstatte det med et byggeri i etaper.

Det blev slået stort op, da Hirtshals Havn i 2020 løftede sløret for storstilede planer om at udvide havnen for intet mindre end en milliard kroner.

Men nu har havnen droppet projektet under hensyntagen til 'økonomisk ansvarlighed', skriver havnen i en pressemeddelelse.

I stedet for at lave en milliarddyr havneudvidelse på en gang, skal byggeriet i stedet deles op i etaper i en såkaldt 'Hirtshals-model', hvor udvidelsen sker i væsentligt langsommere tempo, fordi bestyrelsen ønsker, udvidelsen sker på forsvarlig vis.

- Det vil ganske enkelt sige, at vi sætter tæring efter næring. Havnen har en bundsolid økonomi, og så sent som sidste år overgik vi vores økonomiske forventninger. Det er utrolig vigtigt, at vi viser økonomisk bevidsthed, for ingen har interesse i, at vi påtager os en større risiko, end vi ønsker eller kan bære, siger Michael Lundgaard Thomsen, der er bestyrelsesformand for Hirtshals Havn.

For de tilbud, som havnen har fået fra interesserede entreprenører har været væsentligt dyrere, end den ene milliard, som havnen har budgetteret med.

Det har havnen taget konsekvensen af, og derfor har havnen annulleret den udbudsrunde, som de er i gang med lige nu.

Samtidigt forsikrer havnen, at det ikke får indflydelse på de ambitiøse projekter, der arbejdes med.

- Det er vigtigt, at vi på Hirtshals Havn hele tiden har en sund balance mellem vores udgifter og potentielle indtægter. Jeg kan bedst sammenligne beslutningen om at opdele havneudvidelsen i etaper med en familie, som vil renovere deres hus og bygge til, siger Michael Lundgaard Thomsen, der er bestyrelsesformand for Hirtshals Havn i en pressemeddelelse og fortsætter:

- De kan godt have et ønske om at få det hele gjort inden for et halvt år, men hvis de grundlæggende forudsætninger ændrer sig grundet uforudsete tekniske udfordringer eller budgettet overskrider den opsatte ramme, kan det godt være, at man skal vente et år eller to med at bygge en ny carport eller overveje alternative billigere løsninger. Det er altid et sundt princip at have styr på sit cashflow, siger bestyrelsesformanden.

Og den beslutning er der opbakning til hos ejerne af Hirtshals Havn, Hjørring Kommune.

- Som ejer af Hirtshals Havn kan vi hos Hjørring Kommune kun støtte op om, at havnen vælger at annullere det igangværende udbud. Det er med til at sikre, at udvidelsen sker i det rigtige tempo, der ikke påfører havnen – eller kommunens borgere – større økonomisk risiko end højst nødvendigt. Hirtshals Havn er en vigtig erhvervskatalysator i kommunen og vi ser frem til at følge de mange spændende projekter, som havnen hver dag arbejder benhårdt på at realisere, siger borgmester Søren Smallbro (V).


Aalborg Håndbold har mange skader før CL-gyser: - Det er frygteligt frustrerende

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I øjeblikket er fire Aalborg-spillere ude med skade.

Aalborg Håndbold står over for en ganske svær modstander onsdag aften, når de skal møde polske Vive Kielce i Champions League - og det bliver slet ikke med et fuldt hold.

Senest er stjernespiller Mads Hoxer blevet meldt ude i mindst fem måneder, men holdet måtte også undvære Niklas Landin, Sebastian Barthold og Rene Antonsen i seneste kamp mod TTH Holstebro.

- Det er det, der er alarmerende. Vi har selvfølgelig også en trup, der kan tåle en del. Men det er frygteligt frustrerende - også i forhold til at prøve at finde noget stabilitet og tryghed. For det er også det, vi står og mangler en lille smule i øjeblikket, fortæller Henrik Møllgaard til TV2 Nord.

Netop stabiliteten har ikke været på aalborgensernes side, hvor det er blevet til to nederlag i herreligaen og en bumpet begyndelse på Champions League-gruppespillet.

- Nu får vi så et langt træk uden Hoxer og skal jo vende os til det. Det kan selvfølgelig give en smule sikkerhed på højre back, i forhold til at det nu er Martin (Larsen, red.) og Jack (Thurin, red.) at gå med. Og det skal vi så have arbejdet noget mere ind, siger Henrik Møllgaard og fortsætter:

- Men selvfølgelig er det frygteligt frustrerende, at vi ikke kan komme af med alle de her skader.

Stor trup redder

Som Møllgaard også fortæller, har Aalborg Håndbold en stor trup, som lige nu tæller 19 spillere - inklusiv lejemålmand Anton Hellberg.

Når alle er klar, giver det også problemer - formentlig i luksusafdelingen.

- Nu er der andre, der stepper op. Det skal vi jo. Det er også derfor, vi har 18 dygtige spillere i truppen. Når alle er klar, er det et problem. Fordi at alle kan, og alle vil spille, og alle er klar og kan bidrage, siger Møllgaard og tilføjer, at den store trup nu redder dem:

- Andre topklubber i Danmark kan ikke tåle at have det samme antal spillere ud, som vi ofte kan i et tæt kampprogram.

Når skaderne er lagt til side, glæder Møllgaard sig dog også til, at Aalborg-holdet skal møde Kielce på udebane.

- Det er frygtelig svært. Men også en sjov opgave. Det er et sjovt hold, som kan mange ting. Virkelig dygtige individualister og godt sat sammen. Som jeg siger, så de laver store resultater og spiller noget fantastisk sjov håndbold. En lille smule anderledes med rigtig, rigtig dygtige stregspillere, og de tør mange ting i forsvaret, hvor de tør at tage noget initiativ.

Det er klokken 20.45 onsdag aften, at Aalborg spiller mod Kielce.


Nordjysk projekt vinder "særlig" pris til grisekongres

Foto: Claus Fisker

Nordjysk projekt, der skal vise 8. klasses elever, at flæskestegen ikke kommer fra køledisken, vinder pris fra Landbrug og Fødevarer.

Det er en helt særlig indsats, som projektet 'Slagt og æd' gør indenfor uddannelse og landbrug.

Det mener i al fald Landbrug og Fødevarer, der på deres årlige grisekongres har givet det nordjyske projekt en pris sin 'fremragende indsats'.

Projektet, der blev startet i 2018, skal give 8. klasseselever en større forståelse af, hvor råvarer kommer fra, og hvordan de ender på middagsbordet.

- Målet er mange mål, synes vi selv. Det er egentlig at vise de unge mennesker, at flæskestegen den ikke kommer nede fra køledisken. Vise dem, at det er levende dyr, vi har med at gøre, og hvad formålet er bag de uddannelser, der ligesom har med disse dyr at gøre. Vise dem de her spændende, forskellige landbrug der er, og måske få dem til at tænke over, om det kunne være en mulighed som en uddannelse og en jobmulighed for dem, siger Thomas Overgaard, der er erhvervsplaymaker i Aalborg Kommune, og som er idemanden bag projektet.

Eleverne skal som en del af forløbet besøge grisestalde, deltage i slagtning og partering af grise samt tilberede kødet i samarbejde med en kok.

I projektet er der også tilknyttet fire landmænd, som åbner deres gårde for fem skoleklasser og er med til at skabe tværfaglig undervisning for de fem deltagende 8. klasser.

En af dem er Mogens Højholt Hansen fra Jerslev.

- Jeg er gået med i det her projekt, fordi jeg godt kan lide at formidle vores erhvervs situation og forklare, hvordan man producerer en gris i Danmark. Jeg vil helt klart opfordre mine kollegaer i resten af landet til at prøve at formidle det. Vi har det også i Åbent Landbrug, og når køerne skal på græs. Den formidling er bare vigtig, fordi der er så mange, der ikke har kendskab og relationer til os i dag, siger han i en pressemeddelelse.

TV2 Nord fulgte projektet i 2018. Se indslaget her: