Det ser sort ud: AaB stadig uden sejr og livsvigtige point
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
AaB har ikke formået at vinde en kamp i Superligaens forårssæson.
AaB tabte fredag aften med 2-1 ude mod OB i endnu en opgør om vigtige point i kampen for overlevelse i Superligaen. Dermed ser det fortsat sort ud for den nordjyske fodboldklub, der stadig befinder sig i bunden af tabellen.
Og det var også en slukøret AaB-målmand, som TV2 Nord fangede lige efter kampen.
- Vi startede godt ud, men blev overmatchet resten af kampen, siger Theo Sander.
Alt gik i sort
Det så sort ud allerede fra begyndelsen. I bogstaveligste forstand, selvom AaB kom godt fra start spillemæssigt.
For da startfløjtet lød og alle sad klar foran skærmen, var der intet at se. Et nedbrud hos TV3Sport resulterede nemlig i, at kampen ikke blev vist før et godt stykke inde i første halvleg.
Bedst fra start men langt fra land
Derudover så det ikke bedre ud i selve kampen, hvor hjemmeholdet fik bragt sig foran med 1-0 på et straffespark efter 33 minutter. Det var Bashkim Kadrii, der bragte OB i spids, selvom Theo Sander var tæt på at redde straffesparket.
Anden halvleg gjorde det heller ikke bedre for AaB-mandskabet. For 10 minutter inde fik Franco Tongya bragt fynboerne yderligere foran med 2-0, Selvom de rød/hvid-stribede også kom godt fra start ligesom i den første halvleg.
Hamren var gal i skralden
Den ellers så flinke og til tider så rare træner Erik Hamren viste i aftens kamp mod OB en ny side af sig selv.
Erik Hamren har trods nederlag på nederlag rost spilleren på holdet for deres attitude, men til sidst i interviewet med TV2 Nords udsendte tog han sig til hovedet og til brystet for at demonstrere, hvad det var hans spillere manglede i aftenens nederlag på 2-1 til OB.
- Det er heroppe og pegede på hovedet, det er galt. Og derefter skød Hamren brystet frem … og her det også er galt, sagde han.
Det kan man vel kun tolke, som om spillerne ikke var mentalt klar “oveni” til kampen. Og at i det hele taget var for få af spillerne, der skød brystet frem og viste, at man ville vinde den her livsvigtige kamp.
AaB'erne skabte nærmest ingenting fremad, og det var symptomatisk for kampen, at det var en forsvarsspiller, der havde AaB’s størst chance i første halvleg, og ligeledes at det var en forsvarsspiller, der scorede AaBs enlige mål.
Igen var det også en 18-årig målmand, Theo Sander, der var AaB’s bedste spiller, hvilket siger noget om, hvad bolden var et meste af tiden.
Derfor var den sindige svensker, Erik Hamrén, godt gal i skralden og skuffet
Og man kan kun give Erik Hamren ret! Efter to gode præstationer mod Viborg og FC Midtjylland var vi mange, der troede, at formkurven var på vej op. Men nu er vi lige vidt. AaB er er i kæmpe nedrykningsfare.
Det var først i kampens overtid og døende minutter, at det endelig lykkedes AaB at få sendt bolden i nettet for første gang i Superligaens forårssæson. Det var
Daniel Granli, der fik reducerde til 2-1, men det var altså stadig ikke nok til at hive point med hjem fra Fyn.
Dermed har AaB altså ikke formået at vinde en kamp i Superligaens forårssæson endnu.