En ny lukkelov skal ifølge politikerne på Christiansborg gøre det nemmere for de mindre byer at skabe liv og tiltrække turister, men i flere af de byer, som lovændringen kommer til at gælde, jubler de ikke.

Faktisk mener handelslivet i både Aars og Hobro, at forslaget til en ny lukkelov er tæt på ubrugeligt.

- For mig at se - i bedste fald - er det kun tidsspilde, siger Peter Møller, formand for Hobro Handel, om det lovforslag, politikerne i Folketinget i øjeblikket er ved at lægge sidste hånd på.

- For mig at se er det symbolpolitik. Vi vil aldrig nogensinde komme til at udnytte den, siger formanden for Aars Handel, Mogens Kristensen.

Se indslaget her:

Svært at skaffe personale

Regeringen foreslår, at butikker i bymidten af byer med mindre end 15.000 indbyggere fremover skal have lov til at holde åbent året rundt modsat i dag, hvor detailbutikkerne skal holde lukket 12,5 dage årligt.

Hvis loven bliver vedtaget, vil det dermed i Nordjylland fremover kun være detailbutikker i Aalborg, Nørresundby, Hjørring og Frederikshavn, der er omfattet af bestemmerne om at holde lukket på eksempelvis helligdage.

- Hvis vi åbner noget mere i Hobro for eksempel, så er der ikke flere kunder af den årsag. Vi har åbent fra klokken 10 om formiddagen til klokken 17.30 hver dag og hver lørdag til klokken 14, og det dækker behovet, siger Peter Møller.

Hans formandskollega i Aars er enig.

- Det vil kræve, at vi får flere på arbejde i weekender, og det er i forvejen svært nok at skaffe personale om lørdagen. Det kan vi ikke bruge til noget, siger Mogens Kristensen.

Vigtigt at skabe liv

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) ønsker ikke at kommentere på kritikken fra handelslivet i Hobro og Aars, så længe forhandlingerne om den nye lukkelov stadig er i gang.

I forhold til, hvorfor der i det hele taget er brug for en ny lukkelov, siger ministeren i et skriftligt citat:

'Mange af os, der enten er vokset op i eller nu bor i Danmarks små byer og mindre lokalsamfund kender det: Lukker købmanden, bageren eller skobutikken mister lokalsamfundet livsnerve og arbejdspladser. Det skal vi undgå. Derfor vil regeringen give vores lokalsamfund bedre mulighed for at udvikle et handelsliv, der kan skabe liv, flere arbejdspladser og styrke turismen i mindre byer og lokalsamfund.'

Både i Aars og Hobro har de samme ønsker til fremtiden. Drop den nye lukkelov og brug pengene på at udvikle de mindre byer i stedet for.

- Lav nogle puljer til, at de enkelte kommuner kan udvikle deres bymidter, siger Mogens Kristensen.

En sådan pulje blev faktisk lanceret tidligere i år.

- Jeg tror ikke, der kommer flere turister, fordi vi holder længere åbent. Der skal helt andre ting til. Gågaden skal syne helt anderledes. Det er det, der er væsentligt, siger Peter Møller.

'Der er mangel på læger.'

Den sætning har alle efterhånden hørt, men det skal vi muligvis høre mindre i fremtiden.

Med regeringens nye sundhedsreform, som fredag formiddag blev præsenteret, åbnes der op for markant flere studiepladser på medicinstudiet - især i Aalborg.

- Det er en god dag for Nordjylland, det nordjyske sundhedsvæsen og for patienterne i Nordjylland.

Sådan lyder begejstringen fra rektor ved Aalborg Universitet, Per Michael Johansen.

Aalborg Universitet vil fremover kunne tilbyde 70 ekstra studiepladser på medicinuddannelsen, som i alt giver plads til omkring 250 studerende.

De nye pladser falder ifølge rektoren på et meget tørt sted.

- For hver studerende, vi optager, er der mellem tre og fire, der søger pladsen. Så der er masser af dygtige unge mennesker derude, der gerne vil være læger, fortæller Per Michael Johansen.

Læger vil blive i Nordjylland

Det er ikke meget værd at uddanne flere læger i Nordjylland, hvis ikke de bliver i Nordjylland. Ifølge regionsrådsformanden i Region Nordjylland, Mads Duedahl ()V, vælger en stor procentdel dog at blive.

- Vi kan se, at når man bliver uddannet på Aalborg Universitet i medicin og får sin lægeuddannelse i Nordjylland, så er det op mod 80 procent, der faktisk bliver her bagefter og nedsætter sig som praktiserende læge, siger han.

Han fortæller videre, at fremtiden ser meget lys ud for nordjyderne.

- I fremtiden kan vi se, at kurven for første gang i mange år knækker. Der er faktisk flere unge læger, der går ind på arbejdsmarkedet, end der går på pension. Så vi står det helt rigtige sted. Med de nyuddannede på medicinstudiet, kan vi se ind i, at der bare kommer flere og flere læger til gavn og glæde for Nordjylland, siger Mads Duedahl.

Rektoren mener, at netop de studerendes ønske om at blive i regionen, vil gavne yderområderne.

- De studerende, vi har her, vil helst blive i regionen og gennemføre deres videre uddannelse. Derfor vil der også være rigtig mange af dem, der ender som praktiserende læger, og som kan overtage de ydernumre, som der er så hårdt brug for, at nogen overtager i Nordjylland, fortæller Per Michael Johansen.

Regionsrådsformanden mener, at lægerne i fremtiden vil komme tættere på borgerne, men det vil tage tid.

- Hvis man spørger, om det løser sig i morgen, så er svaret 'nej'. Det tager jo tid, men nu sætter man gang i nogle tandhjul, der gør, at vi får flere læger på uddannelsen, og jeg er sikker på, at det også betyder, at vi får mange flere læger tæt på nordjyderne i fremtiden.

Men er det nok?

Men selvom de 70 ekstra pladser ifølge både rektoren og regionsrådsformanden er en meget positiv udvikling, er spørgsmålet om det er tilstrækkeligt.

- 70 nye er det, man fra politisk hold mener, er det rigtige nu. Hvad der er behov for fremadrettet, det må de fremtidige prognoser jo vise, siger Per Michael Johansen og fortsætter:

- Men jeg tror, at de 70, vi får nu, i hvert fald vil gøre os i stand til at imødekomme den største del af den efterspørgsel, der er i Region Nordjylland.

Radioværten og komikeren Anders Wortmann har normalt altid et friskt svar klar oppe i ærmet.

Men han blev anderledes fåmælt, da han blev inviteret med på spøgelsesjagt på Børglum Kloster med spøgelsesjæger Mikkel Egelund.

Her ender Anders Wortmann nemlig med at sidde alene i et rum i kælderen i et forsøg på at komme i kontakt med ånder.

Og det går ikke stille for sig!

Se seneste afsnit af 'Er der nogen?' her:

Og spørger man den erfarne spøgelsesjæger Mikkel Egelund, så er netop Børglum Kloster et sted, hvor der er masser af spøgelser på spil.

- Der er steder her, hvor jeg ikke vil være alene. Det sted her, det er hjernedødt, fortæller Mikkel Egelund.

Faktisk har Anders Wortmann fra start sagt, at han ikke skal være alene under spøgelsesjagten. Men han lader sig alligevel overtale til sidst.

Sengen rykkede sig

Selv om det er Anders Wortmanns første spøgelsesjagt, så er det ikke hans første oplevelse med det overnaturlige.

For 14 år siden boede Anders Wortmann sammen med en kammerat i en lejlighed af ældre dato.

I den lejlighed - i hans soveværelse - oplevede han flere gange uforklarlige hændelser, når han lå og sov.

Det skete ved, at hans seng bevægede sig. Og det skete flere gange.

- Det føltes simpelthen som om, at nogen sad og rykkede i den, forklarer Anders Wortmann.

Komikeren oplevede det flere gange, og han blev også vækket af det.

Og det er ikke eneste uforklarlige oplevelse, Anders Wortmann har haft.

Datter fortæller om mand i hjørnet

I tiden op mod, at Anders Wortmann skal deltage i optagelserne til 'Er der nogen?' på Børglum Kloster oplever han flere gange, at datteren Nellie på fem år vågner om aftenen, efter hun er blevet puttet.

Datteren kalder på sine forældre og råber, at der er nogen inde på hendes værelse.

Senest sker det et par dage før optagelserne på Børglum Kloster.

- Så siger hun igen: 'Far, der er en oppe i hjørnet.' Som om der er en eller anden, der lige stikker hovedet ned fra loftet, fortæller Anders Wortmann.

Han fornemmer ikke, datteren er bange. Han spørger nysgerrigt ind til, hvad datteren ser, og hun fortæller, at det er en gammel, skaldet mand med runde briller, som hun ser inde på værelset.

Datteren fortæller, manden ikke siger noget, men at han bevæger munden, som om han taler.

Anders Wortmann deler efterfølgende sin oplevelse på Instagram og får mange beskeder omkring opslaget.

- Jeg overvejede faktisk, om jeg selv lige skulle tage en nat inde på Nellies værelse sammen med Nellie. Bare lige for at se. Men så kan jeg godt mærke, efter at jeg allerede har været med her i dag, det kan godt være, jeg trækker lidt i land igen på det, siger Anders Wortmann.

Du kan høre mere om Anders Wortmanns oplevelser i videoen her:

Find alle afsnit af 'Er der nogen?' på www.tv2nord.dk/play

- Det er dybt kritisabelt. Det er ikke Fætter Guf, som lige har spist af Bedstemor Ands kager. Det er alvorligt.

Sådan lyder det fra Danmarksdemokraternes byrådsmedlem i Frederikshavn Kommune, Jens Nygaard Johansen, efter han har hørt flere minutter fra den lækkede lydoptagelse, som TV2 Nord er i besiddelse af.

En lydoptagelse, der dokumenterer, at en ansat i Frederikshavn Kommune tilbage i december sidste år erkender at have undladt at sende oplysninger videre til offentligheden om Frederikshavn Havn og Frederikshavn Kommune.

På lydfilen instruerer medarbejderen samtidig Frederikshavn Havn i, hvordan havnen kan gøre det samme.

Se indslaget her:

Flere minutter af lækket lydfil

TV2 Nord har tidligere bragt brudstykker af den lækkede lydfil. Nu offentliggør TV2 Nord yderligere oplysninger fra optagelserne.

Det er de optagelser, som Jens Nygaard Johansen nu reagerer på.

- Jeg kan høre, at vedkommende ikke er grøn og ved, hvad der skal siges. Tonen er kammeratlig, og vedkommende kan måske godt fornemme, at jorden bliver varm under dem, siger Jens Nygaard Johansen.

'Det er ikke en personalesag'

Også Christina Lykke Eriksen, der er byrådsmedlem fra SF, har lyttet til flere minutter af den lækkede lydfil, og hun er overrasket over den tone, der finder sted, for sådan taler man ifølge hende ikke i Frederikshavn Kommune.

- Jeg tænker, at det er dybt alvorligt, det jeg hører, og jeg tænker, at det kan vi ikke blive ved med at kalde personalesag. Vi er nødt at få kigget på det her, og hvor langt strækker det ud i vores organisation, siger Christina Lykke Eriksen.

Et flertal i byrådet i Frederikshavn besluttede for nyligt, at sagen med lydfilen er en personalesag.

'Vi klapper den lige af'

På lydoptagelserne siger den kommunale medarbejder: 'Nu prøver han så nede ved jer, om I lukker mere ud, end jeg har lukket ud her. Og så er det sådan, at jeg med det samme, da jeg så den her tænkte, nå nå. Vi klapper den lige af.'

Den ansatte henviser til, at TV2 Nords journalist Jesper Christiansen har søgt aktindsigt først hos Frederikshavn Kommune og nu hos Frederikshavn Havn.

TV2 Nord har modtaget dokumenter fra Frederikshavn Kommune, og den ansattes instruktion til havnen er, hvordan man derfra skal håndtere den aktindsigtsanmodning, som TV2 Nord har sendt til havnen.

Instruktionen går på, at havnen kan udlevere det samme, som kommunen har gjort, for som den ansatte siger: 'Jeg har selvfølgelig en afledt interesse i, at I afspejler det arbejde, jeg har lavet (...) Hvis I går frem efter den her - som egentlig er relativ harmløs, kopier det her - så er der ingen ko på isen.'

Det skrider med egne regler

Særligt vendingen med, at den kommunale medarbejder forklarer, at vedkommende ingen instruksbeføjelse har til at sige til havnen, at de skal gøre som kommunen, men at det er en hjælp, når havnen skal søge noget frem, overrasker politikerne.

De er forundrede over, at samtalen finder sted, og at man taler og agerer sådan.

- Jeg synes, at det er groft, fordi det rykker ved den tillid, borgerne har til det kommunale system. Det hele skrider, når en afdeling begynder at lave sin egne regler, siger Jens Nygaard Johansen (DD).

Ankestyrelsen, som fører tilsyn med kommunerne, følger sagen fra Frederikshavn og har bedt kommunen om en redegørelse på baggrund af TV2 Nords afsløringer.

 Foreløbig har Frederikshavn Kommune svaret Ankestyrelsen, at man vil gennemgå aktindsigterne igen, men generelt mener kommunen ikke, der er sket fejl.

Et flertal i byrådet bakker op om, at kommunen undersøger sig selv, men det er ikke godt nok, mener mindretallet.

- Det her er vi nødt til at tage hårdt på, for det kan vi ikke leve med, og det skal vi have undersøgt. Derfor er jeg også glad for at Ankestyrelsen er gået ind i sagen, og så må vi se om, de vil rejse en tilsynssag, siger Christina Lykke Eriksen (SF).

TV2 Nord har spurgt kommunaldirektør Thomas Eriksen til den interne undersøgelse og redegørelsen til Ankestyrelsen, men han ønsker ikke at udtale sig til TV2 Nord.

'En epoke er slut.'

Sådan indleder baptistspejderne i Vrå et opslag på deres Facebook-side om, at foreningen i år ikke kommer til at sælge juletræer til byens borgere.

'Indkøbspriserne er steget, og vores ressourcer hertil er ikke som før, så vi stopper, mens legen stadig er god,' skriver spejderne som begrundelse for ikke længere at sælge juletræer.

Beslutningen om at droppe juletræssalget har været svær og vemodig at træffe, fortæller spejderleder Iben Nørlund til TV2 Nord.

- Juletræssalget har været et samlingspunkt i byen i mange år, hvor spejderne har været med til at sprede julestemning. Vi har ikke bare solgt juletræer for at generere et overskud, fortæller Iben Nørlund.

Indkøbspris fordoblet

I de seneste år har den indkøbspris, spejderne skal betale producenterne for et juletræ, været stigende. Tidligere gav de omkring 50 kroner for et træ, men i år er prisen oppe over 100 kroner.

Derfor kan spejderne ikke længere tjene så meget på at sælge træerne videre.

Kunne I ikke bare sætte salgsprisen op med 50 kroner?

- Det kan vi ikke, fordi så er vores priser ikke længere konkurrencedygtige i forhold til supermarkeder og andre forretninger, der sælger juletræer. Det er vores erfaring fra de seneste år, hvor indkøbsprisen løbende er blevet højere, siger Iben Nørlund.

Baptistspejderne har brugt overskuddet fra juletræssalget til at tilbyde medlemmerne af spejderforeningen lavere kontingent. Spejderlederen siger, at der nok ikke er udsigt til, at juletræssalget vender tilbage, da der ud over stigende priser heller ikke er de samme frivillige ressourcer at trække på længere.

- Vi ser nok nye veje og forsøger at tænke nyt i forhold til at lave aktiviteter, som kan være et aktiv for byen, og som kan give en indtjening, der kan give spejderne et lavere kontingent, siger Iben Nørlund.