Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det begyndte med en lille trækvogn – nu er de blandt de største til Aalborg Karneval

Alkoholdet lige før det går løs til Aalborg Karneval.

Alkoholdet bruger måneder på at gøre sig klar til Stjerneparaden ved Aalborg Karneval. Mød dem i den nye serie “Kaos før karneval”.

Se “Kaos før karneval” nederst i artiklen.

Har man været til Stjerneparaden ved Aalborg Karneval, har man nok lagt mærke til de store vogne, der sætter stemningen i optoget med høj musik og konfettirør.

Vognene er typisk efterfulgt af hundredvis af glade mennesker, der hopper og danser gennem Aalborgs gader.

De få timer, hvor paraden går gennem byen, er kulminationen på måneders forberedelse for gruppen, der kalder sig ”Alkoholdet”.

Weekender, hverdage og helligdage – ja, omkring 2500 mandetimer om året – bruger medlemmerne tilsammen på forberedelserne til Aalborg Karneval. 

Der skal bygges vogn og sys kostumer.

- Det er alle arbejdstimerne værd. Når man er gået gennem paraden, og musikken stadigvæk spiller, så ved man, at man har gjort noget stort, siger Henrik Bengtsen fra Alkoholdet.

Banner på bambuspinde

Det var Henrik, der som 17-årig i 1997 tog første spæde skridt til dannelsen af gruppen. 

Hans mor havde en brudekjoleforretning med systue, og her syede han et banner, som han skrev ”Alkoholdet” på med en spraydåse.

Så satte han banneret på to bambuspinde – og Alkoholdet var født. 

Siden da har navnet fulgt gruppen, der bare har vokset sig større og større.

- Vi fandt ud af, at det var træls at gå rundt med en kasse øl i hånden, så det er gået fra en lille trækvogn til det der, siger han og nikker op mod den store vogn, der i år er lavet i Egypten-tema.

- Det er måske meget at gøre ud af det for at have en kasse øl med, men det er heller ikke vores formål mere. Nu er vores formål at lave underholdning, siger han.

Gennemførte kostumer

Mens Henrik er dybt involveret i byggeriet af vognen, er hans kone Jenni travlt beskæftiget i gruppens systue, hvor der skal måles, sys og tilpasses kostumer til de 20-25 medlemmer af Alkoholdet.

Intet er overladt til tilfældighederne, når forskellige materialer og stoftyper testes, så kostumerne bliver så flotte og gennemførte som muligt.

- Vi er færdige med kostumerne i den uge, der bliver afholdt karneval. Der er altid noget, der skal laves lige i sidste øjeblik, siger Jenni Bengsten.

Ligesom vognen følger kostumerne et egyptisk tema, og der bliver dekoreret kraver og målt op til guldbælter.

Koster tid og penge

Det er krævende arbejde at lave så stor en vogn, der både har bar, tagterasse, stort musikanlæg og konfettirør med bionedbrydeligt konfetti.

- Vi har datamatikere, elektrikere, mekanikere og smede på projektet. Det er næsten ikke til at undvære, siger Henrik Bengsten.

Alkoholdet bruger gerne 15.000 kroner på deres projekter, hver gang der er karneval. 

Et par uger inden den store Stjerneparade går de desuden hele ruten igennem og måler for at sikre sig, at der ikke er forhindringer på vejen, som den høje vogn støder på.

Særligt optagelsesritual

For Alkoholdet er den gode stemning vigtig. Derfor har de en særlig metode, når de optager nye folk i klubben.

De tager dem med ud for at drikke en øl eller to.

Festen og folks reaktion er ubeskrivelig. Jeg får gåsehud hver gang

Henrik Bengtsen, Alkoholdet

En del af festen involverer nemlig - som navnet også antyder – alkohol.

- Vi vil se, om folk for eksempel får boksehandsker på eller bliver rigtig kede af det, når de får noget indenbords. Vi vil gerne have medlemmer, der er totalt lalleglade, hvor vi bare kan hygge os og ikke skal lege far og mor for dem, siger Henrik Bengtsen.

Gåsehud hver gang

Alt er klappet og klart, når kalenderen endelig viser sidste lørdag i maj, og der igen er karneval i Aalborg. 

Hver gang bliver Henrik bekræftet i, at de mange, mange timer i værkstedet er det hele værd. Og sådan har det været i 26 år.

- Festen og folks reaktion er ubeskrivelig. Jeg får gåsehud hver gang, jeg ser det, siger han.

Se første afsnit af "Kaos før karneval", hvor vi også følger sambaskolen Poco Loco, lige her - og klik her for at finde alle fem afsnit.

Templer og tryouts - Kaos før karneval (S1:E1)

'Symbolpolitik': Lovforslag møder kritik fra nordjyske byer

Foto: Hans-Christian Lauritzen / TV2 Nord

Flere formænd i det nordjyske handelsliv kritiserer det udspil til en ny lukkelov, der er lagt frem.

En ny lukkelov skal ifølge politikerne på Christiansborg gøre det nemmere for de mindre byer at skabe liv og tiltrække turister, men i flere af de byer, som lovændringen kommer til at gælde, jubler de ikke.

Faktisk mener handelslivet i både Aars og Hobro, at forslaget til en ny lukkelov er tæt på ubrugeligt.

- For mig at se - i bedste fald - er det kun tidsspilde, siger Peter Møller, formand for Hobro Handel, om det lovforslag, politikerne i Folketinget i øjeblikket er ved at lægge sidste hånd på.

- For mig at se er det symbolpolitik. Vi vil aldrig nogensinde komme til at udnytte den, siger formanden for Aars Handel, Mogens Kristensen.

Se indslaget her:

Svært at skaffe personale

Regeringen foreslår, at butikker i bymidten af byer med mindre end 15.000 indbyggere fremover skal have lov til at holde åbent året rundt modsat i dag, hvor detailbutikkerne skal holde lukket 12,5 dage årligt.

Hvis loven bliver vedtaget, vil det dermed i Nordjylland fremover kun være detailbutikker i Aalborg, Nørresundby, Hjørring og Frederikshavn, der er omfattet af bestemmerne om at holde lukket på eksempelvis helligdage.

- Hvis vi åbner noget mere i Hobro for eksempel, så er der ikke flere kunder af den årsag. Vi har åbent fra klokken 10 om formiddagen til klokken 17.30 hver dag og hver lørdag til klokken 14, og det dækker behovet, siger Peter Møller.

Hans formandskollega i Aars er enig.

- Det vil kræve, at vi får flere på arbejde i weekender, og det er i forvejen svært nok at skaffe personale om lørdagen. Det kan vi ikke bruge til noget, siger Mogens Kristensen.

Vigtigt at skabe liv

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) ønsker ikke at kommentere på kritikken fra handelslivet i Hobro og Aars, så længe forhandlingerne om den nye lukkelov stadig er i gang.

I forhold til, hvorfor der i det hele taget er brug for en ny lukkelov, siger ministeren i et skriftligt citat:

'Mange af os, der enten er vokset op i eller nu bor i Danmarks små byer og mindre lokalsamfund kender det: Lukker købmanden, bageren eller skobutikken mister lokalsamfundet livsnerve og arbejdspladser. Det skal vi undgå. Derfor vil regeringen give vores lokalsamfund bedre mulighed for at udvikle et handelsliv, der kan skabe liv, flere arbejdspladser og styrke turismen i mindre byer og lokalsamfund.'

Både i Aars og Hobro har de samme ønsker til fremtiden. Drop den nye lukkelov og brug pengene på at udvikle de mindre byer i stedet for.

- Lav nogle puljer til, at de enkelte kommuner kan udvikle deres bymidter, siger Mogens Kristensen.

En sådan pulje blev faktisk lanceret tidligere i år.

- Jeg tror ikke, der kommer flere turister, fordi vi holder længere åbent. Der skal helt andre ting til. Gågaden skal syne helt anderledes. Det er det, der er væsentligt, siger Peter Møller.


Rektor jubler over sundhedsreform: - Det er en god dag for Nordjylland

Rektor ved Aalborg Universitet er begejstret for den nye sundhedsreform.

Hvis man vil uddanne sig til læge, bliver der fra næste år markant flere pladser på medicinuddannelsen i Aalborg.

'Der er mangel på læger.'

Den sætning har alle efterhånden hørt, men det skal vi muligvis høre mindre i fremtiden.

Med regeringens nye sundhedsreform, som fredag formiddag blev præsenteret, åbnes der op for markant flere studiepladser på medicinstudiet - især i Aalborg.

- Det er en god dag for Nordjylland, det nordjyske sundhedsvæsen og for patienterne i Nordjylland.

Sådan lyder begejstringen fra rektor ved Aalborg Universitet, Per Michael Johansen.

Aalborg Universitet vil fremover kunne tilbyde 70 ekstra studiepladser på medicinuddannelsen, som i alt giver plads til omkring 250 studerende.

De nye pladser falder ifølge rektoren på et meget tørt sted.

- For hver studerende, vi optager, er der mellem tre og fire, der søger pladsen. Så der er masser af dygtige unge mennesker derude, der gerne vil være læger, fortæller Per Michael Johansen.

Læger vil blive i Nordjylland

Det er ikke meget værd at uddanne flere læger i Nordjylland, hvis ikke de bliver i Nordjylland. Ifølge regionsrådsformanden i Region Nordjylland, Mads Duedahl ()V, vælger en stor procentdel dog at blive.

- Vi kan se, at når man bliver uddannet på Aalborg Universitet i medicin og får sin lægeuddannelse i Nordjylland, så er det op mod 80 procent, der faktisk bliver her bagefter og nedsætter sig som praktiserende læge, siger han.

Han fortæller videre, at fremtiden ser meget lys ud for nordjyderne.

- I fremtiden kan vi se, at kurven for første gang i mange år knækker. Der er faktisk flere unge læger, der går ind på arbejdsmarkedet, end der går på pension. Så vi står det helt rigtige sted. Med de nyuddannede på medicinstudiet, kan vi se ind i, at der bare kommer flere og flere læger til gavn og glæde for Nordjylland, siger Mads Duedahl.

Rektoren mener, at netop de studerendes ønske om at blive i regionen, vil gavne yderområderne.

- De studerende, vi har her, vil helst blive i regionen og gennemføre deres videre uddannelse. Derfor vil der også være rigtig mange af dem, der ender som praktiserende læger, og som kan overtage de ydernumre, som der er så hårdt brug for, at nogen overtager i Nordjylland, fortæller Per Michael Johansen.

Regionsrådsformanden mener, at lægerne i fremtiden vil komme tættere på borgerne, men det vil tage tid.

- Hvis man spørger, om det løser sig i morgen, så er svaret 'nej'. Det tager jo tid, men nu sætter man gang i nogle tandhjul, der gør, at vi får flere læger på uddannelsen, og jeg er sikker på, at det også betyder, at vi får mange flere læger tæt på nordjyderne i fremtiden.

Regionsrådsformanden tror på flere læger i yderområderne i fremtiden. Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

Men er det nok?

Men selvom de 70 ekstra pladser ifølge både rektoren og regionsrådsformanden er en meget positiv udvikling, er spørgsmålet om det er tilstrækkeligt.

- 70 nye er det, man fra politisk hold mener, er det rigtige nu. Hvad der er behov for fremadrettet, det må de fremtidige prognoser jo vise, siger Per Michael Johansen og fortsætter:

- Men jeg tror, at de 70, vi får nu, i hvert fald vil gøre os i stand til at imødekomme den største del af den efterspørgsel, der er i Region Nordjylland.


Stor prisstigning får spejdere til at droppe salg af juletræer

Foto: Kresten Mosbæk Gravesen / TV2 Nord

Arkivfoto.

En mangeårig tradition er forbi.

'En epoke er slut.'

Sådan indleder baptistspejderne i Vrå et opslag på deres Facebook-side om, at foreningen i år ikke kommer til at sælge juletræer til byens borgere.

'Indkøbspriserne er steget, og vores ressourcer hertil er ikke som før, så vi stopper, mens legen stadig er god,' skriver spejderne som begrundelse for ikke længere at sælge juletræer.

Beslutningen om at droppe juletræssalget har været svær og vemodig at træffe, fortæller spejderleder Iben Nørlund til TV2 Nord.

- Juletræssalget har været et samlingspunkt i byen i mange år, hvor spejderne har været med til at sprede julestemning. Vi har ikke bare solgt juletræer for at generere et overskud, fortæller Iben Nørlund.

Indkøbspris fordoblet

I de seneste år har den indkøbspris, spejderne skal betale producenterne for et juletræ, været stigende. Tidligere gav de omkring 50 kroner for et træ, men i år er prisen oppe over 100 kroner.

Derfor kan spejderne ikke længere tjene så meget på at sælge træerne videre.

Kunne I ikke bare sætte salgsprisen op med 50 kroner?

- Det kan vi ikke, fordi så er vores priser ikke længere konkurrencedygtige i forhold til supermarkeder og andre forretninger, der sælger juletræer. Det er vores erfaring fra de seneste år, hvor indkøbsprisen løbende er blevet højere, siger Iben Nørlund.

Baptistspejderne har brugt overskuddet fra juletræssalget til at tilbyde medlemmerne af spejderforeningen lavere kontingent. Spejderlederen siger, at der nok ikke er udsigt til, at juletræssalget vender tilbage, da der ud over stigende priser heller ikke er de samme frivillige ressourcer at trække på længere.

- Vi ser nok nye veje og forsøger at tænke nyt i forhold til at lave aktiviteter, som kan være et aktiv for byen, og som kan give en indtjening, der kan give spejderne et lavere kontingent, siger Iben Nørlund.


Unge faldt over video på TikTok - nu har de lavet deres egen tv-udsendelse

Fredag kulminerede en hel uges praktik for 16 elever, der har knoklet for at lave historier, finde deres egne kilder og selv optage interviews.

Det begyndte i mandags, hvor elever fra 8. til 9. klasse langsomt, men spændt gik ind ad døren hos os fra TV2 Nord i Aabybro. Vi havde glædet os til at byde erhvervspraktikanterne velkommen, og det var nogle seje hoveder, der var spændte på, hvordan programmet for ugen ville udfolde sig.

- Jeg havde virkelig set frem til at prøve værtsrollen inde i studiet og så selvfølgelig at møde Mogens Jørgensen, siger Mille Vester fra Ribe.

Se hele praktikanternes udsendelse her:

For på TikTok havde de set en video, der havde gjort dem sultne på at lave moderne journalistik, optage videoer og redigere dem, så det afspejlede det, de selv gad at se, når de bladrede igennem deres sociale medier.

- Det var en vildt fed video, og der var ikke andre steder i landet, der tilbød det, som TV2 Nord gjorde, så derfor skulle jeg selvfølgelig til Nordjylland, griner Rosa Christensen fra Rødovre.

Videoen har i skrivende stund mere end 300.000 visninger, og den har nået alt fra Rosa Christensen fra Rødovre til Mille Vester fra Ribe, der begge har brugt ugen hos os her i Aabybro.

Se videoen her.

NYT OM TV2 NORD

TV2 Nord ønsker at styrke dialogen med nordjyderne, øge forståelsen for den journalistik, som mediehuset laver, og gennem det synliggøre, hvordan TV2 Nord kan gøre en forskel for nordjyderne og for Nordjylland.

Derfor bringer TV2 Nord af og til nyheder fra egen verden. Det vil fremgå tydeligt af omtalen, når der er tale om, at TV2 Nord bringer nyheder om TV2 Nord.

'Den enlige mor fra Høje Taastrup'

Ligesom Rosa Christensen og Mille Vester har Lasse Rønne fra Brønderslev også glædet sig til at komme i gang, men han fik sig alligevel noget af en overraskelse, da vi bad ham og de andre praktikanter stille op i en rundkreds og lege den 'enlige mor fra Høje Taastrup' og agere 'tørretumbler' sammen med nogle nye mennesker, han endnu ikke kendte.

- Det var sgu' lidt specielt, det må jeg være ærlig at sige, men man skal jo være åben, når vi er her for at prøve noget nyt, lyder det fra Lasse Rønne fra Brønderslev.

Men heldigvis var legen hurtigt overstået, og så var det ellers i gang med gruppearbejde, hvor erhvervspraktikanterne blev fordelt ud i fire redaktioner.

Her skulle de blive enige om en historie, de skulle producere til TikTok, og bagefter startede de ellers selv med at ringe ud til de kilder, som de tirsdag skulle bruge til selve optagelserne.

- Det var lidt nervepirrende de første gange, vi ringede ud, men det var virkelig fedt, da det var overstået, og kilderne var friske, siger Magnus Hinnerup fra Fur.

Vild kameradebut

Nikotinprodukter, afskaffelse af 10. klasse, skolepres og black friday.

Ovenstående var temaerne, som de fire redaktioner kastede sig ud i tirsdag, hvor de første grupper drønede mod Aalborg for at optage på både Hasseris Gymnasium og Aabybro Sportsefterskole. Her prøvede Malthe Hougaard og Lasse Madsen sig af med at føre et kamera, imens Tilde Thrysøe og Silje Bested Marquartsen lavede deres første journalistiske optræden.

- Det var vildt fedt at få lov til at filme med et rigtigt TV-kamera. Vi lærte både at tage lange klips, og hvordan man holder rigtig på telefonen, når man skal optage til TikTok. Jeg troede, det var nok bare med billede, griner Malthe Hougaard fra Gug.

Den anden gruppe, bestående af Rosa Christensen, Mille Vester, Jeppe Kjær og Bille Hilfling var blandt andet i Det Gamle Apotek for at høre, om folk var nervøse for Nordjydernes Danmarksrekord for Temu-forbrug, når Black Friday om lidt rammer Danmark.

- Det var sjovt at komme rundt og snakke med folk. Og fordi jeg skulle filme, lærte jeg også, hvor interviewpersonerne skulle stå i billedet, så det så godt ud, siger Jeppe Nielsen.

Til eftermiddag skiftede de to hold plads, og så var det ellers i gang med historierne om unges forbrug af nikotinprodukter og det skolepres, som flere af erhvervspraktikanterne selv har oplevet. I den første af de to grupper debuterede Victor Fransen og Alexander Nielsen blandt andet som journalister, imens Rebecca Daudt styrede kameraet. De ville teste, om man som mindreårig kunne købe nikotinprodukterne, men kom derfra med en 0/6 score.

- Vi blev overrasket over, at der faktisk ikke var nogle, der ville sælge os noget. Det troede vi, de ville. Så vi måtte lave hele vinklen om og fortælle, at der var styr på det, forklarer Victor Fransen fra Frederikshavn.

Imens spurtede Valdemar Andersen, Emma Jensen, Frida Justesen og Magnus Hinnerup rundt for at spørge ind til de unges skolepres og høre om tips og tricks til, hvad man kunne gøre for at undgå det.

- Det bedste tip, vi fik, var, at man bare skulle gøre sit bedste. Og hvis man var presset, så var det en god idé med fritidsinteresser, så man kunne komme lidt væk fra det, siger Emma Jensen fra Pandrup.

Så var de med værten i studiet

Da de alle kom tilbage var hjernerne ved at forlade bygningen, så der var pizza og liveoptagelser i studiet, hvor erhvervspraktikanterne så kunne følge TV2 Nords egen Morten Pedholt i vores nyhedsudsendelse tirsdag aften

- Det var mega spændende at komme ind bag kameraerne. Det ser slet ikke ud, som man ser på fjernsynet, og så var det lidt nervepirrende selv at prøve at være vært, fordi vi jo gjorde det foran hinanden, forklarer Bille Hilfling fra Hou.

Erhvervspraktikanterne fik selvfølgelig også lokket TV2 Nords praktikanter med på en TikTok-trend.

'Det er ham, der laver programmer!'

Onsdag blev erhvervspraktikanterne introduceret for program- og eventafdelingen, hvor Michael Guldbrandt fra TV2 Nord fortalte om, hvordan man hos os planlægger, optager og færdigklipper et program til TV2 Play - og ja så skulle de selvfølgelig også selv komme med programidéer, hvor der til sidst blev kåret en vinder.

- Vi snakkede om, om man kunne undersøge forskellen på folkeskoleelevers nikotinforbrug ved at besøge forskellige nordjyske folkeskoler, fortæller Rebecca Daudt fra Dyssegård, der var en del af gruppen, der løb med sejren.

Og så blev det ellers tid til at redigere deres TikTok-videoer, som langsomt, men sikkert begyndte at tage form.

- Det var mega fedt at se det hele blive til noget. Jeg har aldrig prøvet at producere en TikTok-video, der var så godt lavet, og så var det godt, vi klippede det hele sammen, lyder det fra Silje Bested Marquartsen fra Fårvang.

Pedholt på pletten

Efter en velfortjent pause, så var de unge hoveder tilbage hos TV-vært Morten Pedholt, der gav dem et oplæg i, hvordan man bedst gør sig som vært - og så gav han også sine tips og tricks til den bedste 'speak', når man skal optage lyd til produktionerne.

- Morten var rigtig god og fortalte, at vi skulle have fokus på vores udtale, så vi ikke mumlede. Det tager jeg med mig herfra, når jeg selv skal fremlægge ting i skolen, siger Frida Justesen.

De tips skulle de også hurtigt bruge i praksis. For den gode greenscreen, som vi på TV2 Nord ofte bruger til blandt andet TikTok-produktioner, fik erhvervspraktikanterne lov til at øve sig på, og flere af dem skulle også bruge det til deres egen produktion.

- Det har været rigtig sjovt at prøve, fordi det slet ikke er noget, jeg har gjort før. Der er så mange kameraer, der peger på en, men det gik rigtig godt, fortæller Alexander Nielsen fra Brønderslev.

Den gode rubrik og 'finishing touch'

Torsdag morgen begyndte den sidste finpudsning af TikTok-indslagene, inden nyhedsredaktør, Simon Brix, lagde vejen forbi erhvervspraktikanternes lokale for at fortælle dem om, hvordan en god rubrik og artikel ser ud på TV2 Nord.

- Han lærte os faktisk noget, jeg kunne bruge til mine egne artikler i folkeskolen. Det var vigtigt, at historier var æggende, vækkende og dækkende. Det var vildt godt, lyder det fra Mathilde Friis Thomsen fra Frederikshavn.

Frokosten bød på hjemmelavet sandwich, så erhvervspraktikanterne blev klar til at skrive deres op- og nedlæg til produktionerne, og så skulle redaktionerne også vælge, hvem der skulle agere vært på indslaget, som endegyldigt skulle optages fredag formiddag.

Og så var det ellers slut

Fredag morgen var det 16 friske mennesker, der endelig mødte op og skulle ind i studiet og agere værter for deres egen TV-udsendelse. Her var Lasse Rønne, Valdemar Andersen, Mathilde Friis Thomsen, og Mille Vester 'de udvalgte' for deres respektive produktioner, og dét var en fed oplevelse, som de alle tog med sig derfra.

- Det var vildt sjovt. Det er jo sådan noget rigtige journalister gør, og så var der jo den der trælse pedal, der bruges til at scrolle ned i ens manus på skærmen i studiet. Den var svær at styre, griner Mille Vester.

I frokostpausen var der god snak om bordet, for kort tid efter skulle de alle ind og se hinandens produktioner, der var blevet knoklet på siden mandag.

- Vi havde jo lært, hvad et indslag skulle indeholde, og hvordan vi fik ført det ud i livet. Så jeg var ikke nervøs, siger Tilde Thrysøe.

Det gik heldigvis også godt for alle grupperne, der klokken 13:30 fredag eftermiddag gik på weekend efter en uge med oplevelser, optagelser og oprigtig god energi.

Fra os på TV2 Nord: Tak for jeres engagement, tak for gode grin og tak fordi i ville bruge jeres uge som erhvervspraktikanter hos os.


Mathias blev påkørt, men lastbilen kørte bare videre

Foto: (Privatfoto)

Mathias Sørensen er taknemmelig for, at det ikke endte værre.

Da Mathias Sørensen fredag morgen omkring klokken 7.30 var på vej på arbejde, gik hans bil pludselig i stykker midt på motorvejen. Derfor måtte han holde ind i nødsporet mellem Hobro N og Haverslev og ringe efter vejhjælp.

Mens han ventede på, at de skulle komme og hente bilen, blev han dog pludselig påkørt af en lastbil.

- Det er fandme et chok, lyder det fra Mathias Sørensen.

Lastbilen ramte hele bilens side, som har taget meget skade. Mathias Sørensen selv slipper heldigvis uden skader, men det var rent held ifølge ham selv.

- Havde den kørt bare lidt tættere på, så havde jeg nok ikke siddet her, konstaterer han og tilføjer:

- Det er selvfølgelig træls med bilen, men det er heldigvis kun en ting.

Foto: (Privatfoto)

Sur, skuffet og ked af det

Selvom påkørslen chokerede ham, så var det, hvad der efterfølgende skete, som chokerede ham mest.

Lastbilen fortsatte nemlig med at køre i stedet for at holde ind og se, om han var okay.

- Jeg er sur, skuffet og ked af det, siger Mathias Sørensen, der tilføjer:

- Han kan ikke undgå at have mærket det.

Nu står Mathias Sørensen chokeret tilbage med en ødelagt bil og ingen til at tage ansvaret for skaderne. Derfor håber han, at lastbilchaufføren vil henvende sig til ham.

- Jeg håber på at få fat i ham i forhold til forsikringen, forklarer han.

Foto: (Privatfoto)

Kommer med opråb

Oplevelsen får også Mathias Sørensen til at komme med en bøn til bilisterne - og særligt dem i myldretidstrafikken.

- Folk skal huske at koncentrere sig, når de kører bil og ikke lave alt muligt andet, mens de kører bil. Der sker så mange uheld i trafikken - og særligt i myldretiden - fordi folk glemmer at holde øje, lyder det.

Mathias Sørensen har anmeldt episoden til Nordjyllands Politi, der overfor TV2 Nord bekræfter, at man har en sag i gang.