Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Desperate forældre vil bestikke skoleleder: - De tilbyder mig maling og vinterdæk til bilen

Flere og flere forældre flytter deres børn til privat- og friskoler, og det er de mest ressourcestærke, der flytter. På Skipper Clement Skolen i Aalborg er der 2.500 elever på venteliste. Eksperter frygter, flugten fra folkeskolen kan gå ud over hele samfundet.

Privatskolerne er populære som aldrig før. Hver femte danske elev går på en privatskole, og det er især de stærke elever, der vælger folkeskolen fra.

Det giver stor travlhed - blandt andet på Aalborgs største privatskole Skipper Clement Skolen med 800 elever.

- Det går rigtigt godt. Vi har fyldte klasser, alenlange ventelister og forældre, der trygler og beder om at komme ind – hellere i går end i dag, fortæller skoleleder Peter Würtz.

De desperate forældre tager ofte ublu midler i brug for at sikre netop deres barn en plads.

- De vil gerne tilbyde både det ene og andet, hvis bare deres børn kan komme ind. Jeg får tilbudt maling, vinterdæk til bilen, gratis vikartimer og halv pris på pædagogiske dage. Folk er tangerende til desperate ind imellem, oplever skolelederen, der får ansøgninger fra forældre i det meste af Nordjylland.

Netop nu står 2.500 elever på venteliste for at få en plads på Skipper Clement Skolen.

De 'køber' nogle tydelige strukturer og gammeldags pædagogiske metoder, som vi til gengæld kan love dem virker

Peter Würtz, skoleleder

Folkeskoleelever bliver taberne

Selv om privatskolerne er begejstrede for tilstrømningen, skaber flugten fra folkeskolerne et problem for de tilbageværende elever. Elever, der ofte mangler ressourcer.

- Hvis vi har skoler, hvor der primært går ressourcesvage elever, er det svært at trække deres faglige niveau op, så det svarer til andre børn og unge. Og så vil vi få en situation, hvor de ikke har samme muligheder, fordi der er adgangskrav til ungdomsuddannelserne. Så det er helt klart en situation, man skal være opmærksom på, siger Andreas Rasch Christensen, der er forskningschef på VIA University College.

Staten har de seneste år været med til at understøtte privatskolerne med større tilskud. På få år er der tilført 800 millioner kroner til de private skoler, mens udgiften til folkeskolen i samme periode er faldet med 1,1 milliard.

I alt støtter staten de private skoler med næsten syv milliarder kroner om året.

- Man har sat tilskuddet til fri - og privatskoler har skubbet bag på udviklingen, siger Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og fortsætter:

- Andelen af skolebørn på de skoler er stigende, og det er faktisk skyllet henover hele landet. Vi kan se i tallene, at det typisk er de mest ressourcestærke, der vælger folkeskolen fra, og så trækker de sig sammen om sig selv på fri- og privatskolerne. Det betyder, at vi er ved at skabe et A- og et B-hold, siger hun.

76 procent af udgiften per privatskoleelev er betalt af den offentlige kasse – resten betaler forældrene. Det koster mellem 1.700 og 2.000 kroner at have sit barn gående på Skipper Clement Skolen. En samlet forældrebetaling på op til 24.000 kroner om året.

I sidste ende kan det her gå ud over os som samfund - især økonomisk

Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef

Privatskoler har større frihed

Skoleleder Peter Würtz på Skipper Clement Skolen påpeger selv de klassiske dyder, når han skal forklare sin skoles succes.

- Det, de først og fremmest køber, er nogle tydelige strukturer, nogle lidt gammeldags pædagogiske metoder, som vi til gengæld kan love dem, virker: At der er ro i timerne, og at der er respekt, og det kan vi se, at forældrene efterspørger, siger han.

I modsætning til folkeskolen må privatskolerne selv vælge hvilke elever, de vælger at optage. Og de har også mulighed for at skille sig af med børn undervejs i et skoleforløb.

- Man bliver ikke smidt ud, fordi man ikke kan klare de faglige standarder. Man bliver smidt ud, fordi man viser en adfærd, der er destruktiv og går ud over læringsmiljøet for dem, man sidder i lokalet sammen med, forklarer Peter Würtz.

Folkeskolen derimod er underlagt stramme strukturer, eleveplaner og et bestemt antal timer. De må heller ikke vælge elever til og fra.

Danmark går glip af vækst

Siden 2018 er der kommet skærpede optagelseskrav til landets ungdomsuddannelser. Og her klarer privatskoleeleverne sig markant bedre end eleverne i folkeskolen.

Kun seks procent af eleverne i landets privatskoler klarer ikke kravene til uddannelserne. For folkeskolen gælder det næsten tre gange så mange af eleverne. Og det er et problem for os allesammen, siger Mie Dalskov Pihl:

- I sidste ende kan det her gå ud over os som samfund - især økonomisk. Hvis det betyder, at nogle børn ikke kommer med rent uddannelsesmæssigt, fordi de ikke har de lidt mere velstillede børn at spejle sig i, eller fordi skoleopgaven bliver for tung ovre i folkeskolen, så er det noget, vi allesammen taber på som samfund, fordi Danmark vil gå glip af både vækst og velstand, lyder det fra chefanalytikeren fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Lærerne står i kø

Skipper Clement Skolen er ikke blot populær hos børnene og deres forældre. Også mange lærere står i kø for at blive en del af holdet.

- Vores ansøgerfelt er kæmpestort. Èn lærerstilling udløser på den anden side af 300 ansøgninger.

Dén virkelighed står i skærende kontrast til folkeskolerne. Her har mange svært ved at tiltrække uddannede lærere. Fire ud af 10 lærere har forladt folkeskolen, og mange af dem arbejder nu på privatskolerne.

- Lige nu mangler vi lærere i folkeskolen. Vi har i nogle områder i Danmark en situation, hvor rigtig mange af dem, der underviser i folkeskolen slet ikke har en læreruddannelse bag sig. Så derfor er det et problem, at mange søger andre steder hen, og problemt bliver kun større, siger Andreas Rasch Christensen, der er forskningschef på VIA University College.

VIDEO: Hør hvorfor Sofie Krabsen har valgt at være lærer på Skipper Clement Skolen:

Hun havde et fast job som lærer på en folkeskole, men Sofie Krabsen valgte i stedet en vikarstilling hos privatskolen Skipper Clement Skolen i det centrale Aalborg. Foto: TV2

En af dem er Sofie Krabsen, der har sagt sit faste job op på en folkeskole for at blive ansat som vikar på Skipper Clement Skolen.

- Jeg synes, skolen har en masse kvaliteter. Der er en masse traditioner, høj faglighed, bred forældreopbakning og kortere fra tanke til handling, fordi skolen selv administerer hverdagen.

Vi har en frihedsgrad, der gør, at de langt hen ad vejen kan få liv at træffe beslutninger inden for deres fag

Peter Würtz, skoleleder

Skoleleder Peter Würtz mener da også selv, at skolen kan tilbyde lærerne en god arbejdsplads.

- Vi har en frihedsgrad, der gør, at de langt hen ad vejen kan få liv at træffe beslutninger inden for deres fag. Så har vi heller ingen tilstedeværelsespligt, så man kan gå hjem og forberede sig og have fritidsinteresser. Så der er ikke nogen tvivl om, at folkeskolereformen og den ændring, der var i arbejdstidsreglerne i 2014 var uden tvivl en stor hjælp for os privatskoler, siger han.

Mød skoleleder Peter Würtz fra Skipper Clement Skolen i andet afsnit af programmet ’Flugten til privatskolen’, der sendes på TV2 torsdag klokken 20.40.

Du kan også se snigpremieren på programmet allerede nu på TV2 Play.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.