Mandag udsendte Nordjyllands Politi en advarsel og et signalement, fordi tre personer var blevet udsat for såkaldt kontaktbedrageri, hvor personer bliver franarret kort og kontanter, efter de er blevet telefonisk kontaktet af nogen, der udgiver sig for at være fra deres bank.

Desværre kan vagtchef ved Nordjyllands Politi, Christian Tilsted, tirsdag morgen fortælle, at tre ældre borgere endte med at gå i fælden mandag i tidsrummet fra kl 11 til 17, og yderligere syv blev forsøgt franarret deres kort, penge og oplysninger.

- Det strækker sig fra Hjallerup til Hobro, og her er man kommet afsted med kontanter, betalingskort og i et enkelt tilfælde smykker, oplyser han.

De primære ofre for tyverierne er ældre mennesker i alderen 75 til 100 år.

Kommer med advarsel

Det er gået ud over to ældre personer i Hjallerup, to i Skørping, en i Støvring og hele fem i postnummer 9500 Hobro.

- Vi kigger nu på, om der er en sammenhæng, for det tænkes der jo, at der er, konstaterer vagtchefen.

Fælles for anmeldelserne er, at der er tale om en dansk mand med lyst hår i alderen 20 til 30 år. Manden beskrives derudover som værende pæn i tøjet, mens han kører i en lille hvid bil.

Nogle borgere har også berettet om en anden mand, der er spinkel og skandinavisk af udseende, som også er mødt op sammen med den anden gerningsmand i et enkelt tilfælde.

Tyvene har franarret penge beløb på alt mellem 4.000 kroner og 10.000 kroner. De mange tilfælde mandag får Nordjyllands Politi til at komme med en advarsel.

- Vi advarer selvfølgelig mod, at en bankmand aldrig vil møde op på ens hjemadresse og bede om at få udleveret betalingskort eller andet, pointerer vagtchefen, der påpeger, at man gerne må være kritisk, når man modtager sådan nogle opkald eller får sådan nogle besøg.

Politiet opfordrer samtidig borgere til at kontakte dem hurtigt på telefon 114, hvis man er blevet kontaktet af svindlerne og har afgivet oplysninger, der kan få dem til at dukke op på sin private adresse.

En støvsuger brugt til en koncert i 80'erne, dele af spillestedets nedrevne gipsvægge med plakater på og t-shirts med logoer på.

Det er bare nogle af de ting, som spillestedet 1000Fryd i Aalborg har sat til salg for at indsamle penge.

- Vi har spillet på alle de heste, vi overhovedet har kunnet tænke på, lyder det fra Kasper Steen Nielsen, den ene bestyrer hos 1000Fryd.

På grund af en naboklage i 2021 over lydniveauet er spillestedet nemlig tvunget til at forbedre deres lydisolering markant - og det er dyrt.

- For et lille sted som vores, der lander cirka i nul hvert år på budgettet, har det været en udfordring at finde penge til en ombygning, der kræver nedrivning af hele vores spillested og caféområde, fortæller Kasper Steen Nielsen.

Lige nu har de indsamlet omkring 1,6 millioner kroner til projektet.

- Kommunen har fundet 700.000 i budgettet, vi har en masse fondsansøgninger ude, vi har allerede fået 125.000 af Norlys, og så har vi fået en rigtig, rigtig stor del fra private donationer.

1000Fryd har blandt andet startet en online crowdfund, hvor der lige nu er blevet doneret knap 190.000 kroner fra næsten 600 donorer. Trods de mange donationer er de endnu ikke i mål, for udgifterne er store.

- Vi havde håbet på at lande på omkring to millioner kroner, men når jeg ser på de sidste tal, så bliver det nok mere 2,3-2,4 millioner. Så vi skal lige ud og finde de sidste penge.

- Det er lidt angstprovokerende

Hvis det ikke lykkedes at indsamle nok penge dette regnskabsår, er der dog stadig muligheder.

- Så sker der det, at vi må ud og se på nogle alternative finansieringsmåder. Kan man få et banklån eller andre ting i den dur? Det er jo sådan, det er.

Bestyreren har dog en vis tro på, at de økonomiske udfordringer nok skal løse sig.

- Det er lidt angstprovokerende - for ikke at sige meget - men vi tror på det.

Ifølge Kasper Steen Nielsen har 1000Fryd nogle gode samarbejdspartnere, som tror på, at de når i mål og er villige til at skubbe betalingsfrister.

Hvad med lukningstruslen?

De manglende minimum 700.000 kroner har dog ikke stoppet renoveringsprojektet fra at begynde.

- Det er faktisk dyrere for os at vente til, vi har pengene end at gøre det nu, fortæller bestyreren.

Bestyreren vurderer risikoen for en lukning til at være meget lille. Det som nu kan skabe problemer, er, hvis den gennemgribende lydisolering viser sig ikke at være god nok.

- Skulle det vise sig, at alle de her ombygningstiltag ikke gør det, som vi har beregnet os frem til, at de gør, så kan vi ikke gøre det, der er vores hovedaktivitet, og det vi rent faktisk får kommunalt og statsligt tilskud til. Det er jo at lave musik. Så vil 1000Fryd, som vi kender det i dag, ikke eksistere.

Kasper Steen Nielsen er dog fortrøstningsfuld.

- Vi har bevidst gjort mere, end vi ellers har regnet os frem til, at vi skulle for netop at være sikker på, at vi når i mål, siger han.

Inden længe er håbet derfor, at 1000Fryd atter kan afholde koncerter.

- Forhåbentligt når vi i mål med alt det her så tidligt i 2025 som overhovedet muligt.

Se indslaget herunder:

Skal naturen have lov til at gå sin gang? Eller skal naturen beskyttes mod sig selv med stenrev, så unikke habitater ikke forsvinder for altid?

Det er kernen i en tvist mellem en gruppe borgere fra Lønstrup og Kystdirektoratet.

De to parter er ikke enige om, hvad det vil sige at beskytte området, som EU kræver beskyttet som Natura2000.

Det er en strækning på lidt mere end en kilometer langs kysten, som modsat resten af kysten ikke er beskyttet med hård kystsikring. Kystdirektoratet har nemlig givet afslag på, at det må sikres med stenrev, fordi de ikke er sikre på, om det vil ødelægge det dynamiske og naturlige i den fredede klint.

Foreningen For Kystsikring Lønstrup Syd-Vest mener dog, at det er en fejl. De mener ikke, at det er det er klitten i sin naturlige form, der er beskyttet af EU, men derimod de planter og den naturtype, som er på klitten - eller snarere var, for meget af vegetationen er forsvundet, fordi havet og vinden spiser af klinten.

- Fredningen er jo for at passe på de her naturtyper, så ikke de forgår. Kystsikrer man foran klinten, så får den ro, og det vil sige, at den begynder at vegetere, siger Heine Madsen, der er formand for foreningen.

Han mener, det er gået galt i oversættelsen af den oprindelige EU-tekst til dansk.

- Det er en udpegning af kyst, klint og klippe med vegetation - på originalsproget vegetated sea cliffs - og det harmonerer ikke specielt godt med den fredning, man praktiserer her, hvor man på en eller anden måde har skiftet vegetation ud med dynamik.

Et åbent sår

Står man på stranden, er forskellen let at få øje på. På strækningen, der er sikret med sten både i vandet og ved foden af klinten, er klinten grøn og frodig. Bevæger man sig hen på den ubeskyttede strækning, er sandet på stranden omkring en meter lavere, fordi der ikke sandfodres nær så meget, og klinten er bar og rå.

- Det er et åbnet sår, hvor det bare står og gnaver, og det næste skred, det kommer lige om lidt, siger Heine Madsen.

Det åbne sår gør især ondt på de lokale, fordi mere og mere af området forsvinder i havet sammen med huse og natur. Derfor har de stævnet staten for ikke at leve op til forpligtelsen med at beskytte Natura2000 området.

Det er faktisk syv år siden, men begge parter har løbende indleveret nyt materiale, og det har forsinket sagen.

Senest har borgergruppen modtaget et svar fra EU, der bekræfter, at forskellige typer vegetation i området skal beskyttes. Heine Madsen håber, at netop det kan være med til at afgøre sagen.

- Vi vil rigtig gerne bare have afklaret det her spørgsmål. Gør de det, de er pligtige til som medlemsstat? Det er det, vi skal have afklaret. Og hvis retten vurderer, at de gør det, så er det sådan her, det skal være, siger Heine Madsen.

- Bolden ligger hos dem selv

Ansvaret for kystsikring lå tidligere hos Kystdirektoratet, men ligger nu hos Hjørring Kommune. Den har givet samme svar som Kystdirektoratet, men er ifølge udvalgsformanden for teknik- og miljø åben for at se på løsninger.

- Vi har valgt at sige, at det her ser vi på med åbne øjne.Vi har jo 60 kilometer kystlinje i Hjørring Kommune, som vi gerne vil passe på over det hele. Men vi er også død og pine klar over, at når vi snakker Natura2000-området, så er det bare så specielt, at det ikke er noget, vi bare lige kan sidde og bestemme hen over et skrivebord, siger Søren Homann (K).

Han mener, at det er lodsejerne i området, der har bolden, hvis området skal kystbeskyttes.

- Det kan ikke lade sig gøre for skattekroner, så hvis der er nogen, der vil ud og lave det her, så skal man altså gøre det selv som lodsejer. Så næste skridt ligger faktisk ovre ved dem selv i, at de skal have søgt de undersøgelser hjem, man skal have lavet, inden man kan lave en hård kystsikring, siger Søren Homann.

Ifølge Heine Madsen er det dog urealistisk, at lodsejerne selv kan betale den nødvendige undersøgelse, da prisen på sådan en typisk ligger fra omkring en kvart million.

Formanden for den lokale borgerforening håber derfor, at retten vil afgøre, at ansvaret for at passe på området og lave hård kystsikring var Kystdirektoratets.

Begge parter er nu færdige med at indlevere dokumentation, så Heine Madsen regner med, at sagen snart kan komme for retten. På de syv år, der er gået, er der forsvundet adskillige meter klint og vegetation.

- Hvis ikke vi kystsikrer, er der et tidspunkt, hvor der ikke er noget, der hedder Lønstrup mere. Og der vil jeg ikke hen, siger Heine Madsen.

Hverken Kystdirektoratet eller Miljøministeriet har ønsket at stille op til interview i sagen.