Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De kæmpestore maskiner gik i krig i nat: - Vi forbereder os på yderligere snefald

De massive maskiner, der rydder sne på landingsbanerne i Aalborg Lufthavn, var i nat ude og rydde bunkevis af sne. 

Der var meget, erkendes der, men ikke overraskende meget.

- Vi er jo i det nordjyske og beskedenhed er en stor ting, så vi har ikke fået den mængde sne, som vi havde fået lovet, fortæller Venø, der er er brandmand hos Air Transport Wing ved Flyvestation Aalborg.

Natten er gået godt

Selvom snestormen tog til natten til tirsdag, havde de ikke de store komplikationer, blandt andet grundet de høje temperaturer. 

- Det er forløbet rigtig godt, da temperaturen ikke har været under nul, så har banerne kunne holdes i en rigtig god stand, fortæller Dan, indsatsleder ved Brand og Redning hos Air Tansport Wing. 

Indsatslederen er dog opmærksom på, at varslingen på snestorm stadig gælder. 

- Jeg mødte klokken syv i morges og overtog for holdet, der havde kørt i nat. Nu fortsætter vi i samme spor med at rydde og forberede os på eventuelt yderligere snefald, fortæller indsatslederen, der arbejder ud fra en stram deadline.

- Vi planlægger, at vi skal være færdige, da vejrudsigten siger, at der vil komme minusgrader her fra klokken 16, og så vil det begynde at fryse og blive glat, så vi skal have ryddet det hele, konstaterer han.

Se interviewet med indstslederen herunder:

Samarbejder med Aalborg Lufthavn

Aalborg Flyvstation samarbejder med Aalborg Lufthavn om at holde banerne ordentlige, og det er et samarbejde, som fungerer godt ifølge indsatslederen.

- Vi har ansvaret for, at banerne er ryddet, og i smarbejde med Aalborg Lufthavn hjælper vi med at rydde ved dem i det omfang vi har tid, forklarer han.

Brandmand Vanø, der kører på banerne i dette øjeblik, understreger også, hvorfor det samarbejder vigtigt. 

- Vi deler landingsbane med Aalborg Lufthavn, og det er bare mega vigtigt, at deres fly kommer afsted til tiden, ellers koster det mange penge, samtidig med at flyende ikke kan bremse, hvis der er glat, understreger han. 

Sneploven er knap seks meter bred og kan rydde fire og en halv meter i bredden. Den skraber, fejer og blæser for at holde landingsbanerne klar.  

- Vi har ansvaret for at banens tilstand er optimal. Så når der er sne på, så fjerner vi det, pointerer indsatslederen Dan. 


Fra druk og hor til småkager og sang: Sådan har julen ændret sig gennem årene

Hjemmelavet snaps er stadig et hit til julefesten.

Engang var julen og juleaften en vild og våd fest for tjenestefolk.

At "Trille Julekage" er en leg fra 1700-tallet, da det gik vildt for sig blandt tjenestefolkene på gårdene.

En pige og en fyr lagde sig oven på hinanden på et bord, mens de andre i selskabet æltede dem. Det blev kaldt julelege og involverede masser af alkohol og erotik. Skiftende danske konger fik nok, og med tiden blev julelegene forbudt.

Ind kom 1800-tallet og de traditionerne, vi kender i dag.

- Man rydder op i nogle af de gamle ting, som måske var mere vilde, end den måde, vi gør det på i dag, og så bliver familien også lidt mere central i den måde, vi fejrer julen på, forklarer Elisabeth Barfod Carlsen, der er leder af museet Herregården Hessel ved Hvalpsund.

Anderledes julemarked

Om præcis en uge er det første december. En måned fuld af traditioner. De fleste af dem stammer fra 1800-tallet. Det fejrede de i weekenden med julemarked på Herregården Hessel.

- Vi synes, vi som museum har en forpligtelse til at vise, hvorfor vi gør de her ting, og det kan vi gøre ved at vise, at det skete i 18 hundredetallet. Vi synger sange, vi spiser småkager, og vi spiser grisemad. Alle sådan nogle ting, som er vigtige i forhold til at huske, hvorfor vi fejrer jul, fortæller Elisabeth Barfod Carlsen.

Kom med på julemarked og hør om traditionerne, der i den grad skiftede karakter.

Den bagte småkage kom i i midten af 1800-tallet, da vi begyndte at få de første ovne. Juletræet holdt sit indtog fra Tyskland i starten af 1800-tallet, og en sang som "Højt fra træets grønne top" kom i 1847.

- Det betyder rigtig meget, og nogle af vores sange handler om, hvordan familien fejrer jul sammen. Julen bliver noget, man rigtig gerne vil være sammen om, siger Elisabeth Barfod Carlsen.

På Herregården Hessel blev der i weekenden holdt julemarked med traditionerne fra 1800-tallet.

Stop for de vilde julefester

Det lykkedes altså at få stoppet de vilde julefester dengang i 1800-tallet, hvor nationalisme og Grundtvig var i førersæddet.

- Det var ikke nogen kristen måde at holde jul på, påpeger Elisabeth Barfod Carlsen.

Men helt ærligt. I stedet for fest med druk og hor, så holder vi hinanden i hænderne, mens vi danser rundt om et juletræ, og spiser små tørre kager?

- Det kan godt være, det var lidt bedre før, men det var også mere syndigt, så det har man haft travlt med - i hvert fald fra kirkens side - at få forbudt, forklarer Elisabeth Barfod Carlsen.

Museumslederen fortæller, at i dag har de mange julefrokoster op til juletid taget over, hvor julelegene slap. Så i virkeligheden er vi så privilegerede, at vi på selve juleaften kan hylde vores traditioner fra 1800-tallet, og i alle weekenderne op til kan dyrke de uartige julelege fra Christian den 4. tid, selv om kongen faktisk selv forsøgte at komme dem til livs med et forbud i 1629.

I øvrigt hvis du godt kan lide gløgg? Den varme, søde drik blev serveret for første gang på Sydtyske slotte i 1400-tallet. Vil du gerne vide endnu mere om de gamle, syndige julelege, så kan du læse mere her på Vindenskab.dk's hjemmeside.


Biler i frontalt sammenstød: To kvinder kørt til hospitalet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Nordjyllands Politi kørte klokken 17.13 til et alvorligt færdselsuheld, som skete på Hjørringvej mellem Serritslev og Årup.

TV2 Nord kunne som de første fortælle om uheldet, og på daværende tidspunkt oplyste vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup, at det var to biler, som var kørt frontalt sammen, og at en kvinde var fastklemt.

Klokken 18.30 oplyser vagtchefen, at det var en 88-årig kvinde og en kvinde, som man endnu ikke kender alderen på, der var involveret i ulykken.

De to kvinder er kørt til tjek på sygehuset. De var begge vågne og ved bevidsthed ifølge vagtchefen, men deres tilskadekomst er foreløbig ukendt.

- De er begge til behandling, men det er dog ikke livstruende, oplyser vagtchefen.

Ifølge vagtchefen er det formegentlig den 88-årig kvinde, der af endnu uvisse årsager var kørt over i den modsatte vejbane. Her forsøgte den anden kvinde at undvige, men de to endte med at køre sammen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Under middel til AaB-spillerne: En gjorde det dog lidt bedre end de andre

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Morten Bruun uddeler karakterer efter kampen mellem AaB og Viborg FF. S

Karakterer

AaB

Vincent Müller: 7

Kasper Jørgensen: 6

Lars Kramer: 6

Bjarne Pudel: 5

Andreas Bruus: 3

Mylan Jiménez: 5

Kasper Davidsen: 5

Andres Jasson: 5

Mathias Jørgensen: 3

Oliver Ross: 4

John Iredale: 2

Indskiftere:

Sebastian Otoa: 5

Mads Bomholt: 5

Diego Caballo: UB

Jubril Adedeji: UB

Kelvin John: UB

Viborg FF

Oscar Hedvall: 5

Jean-Manuel Mbom: 5

Daniel Anyembe: 6

Ivan Näsberg: 6

Oliver Bundgaard: 7

Thomas Jørgensen: 6

Magnus Westergaard: 5

Jeppe Grønning: 5

Isak Steiner Jensen: 4

Renato Junior: 4

Ibrahim Said: 7

Indskiftere

Anosike Ementa: 4

Justin Lonwijk: 4

Charly Nouck: UB

Jakob Vester: UB

Sofus Berger: UB

AaB

Efter en times spil skulle AaB prise sig lykkelige for stillingen 0-0, men i den sidste halve time var hjemmeholdet ikke for alvor i problemer. Til gengæld blev AaB aldrig farlige selv, og helt generelt har holdet enorme problemer med at skabe chancer mod et etableret forsvar. En spiller som Mathias Jørgensen blev jo nærmest udsultet. Ny flot kamp af målmand Vincent Müller.

Viborg FF

Muligheden for top-6 fortoner sig. 0-0 var to tabte point for Viborg, der i en time fremstod som klart det bedste hold. Men da kræfterne slap op hos Thomas Jørgensen og Ibrahim Said var Viborg færdige med at være farlige. Hvis indskiftningerne skulle ses som et forsøg på at sætte ekstra skub i tingene, så lykkedes det ikke for alvor. Forsvaret ser virkelig stabilt ud.

Kampens spiller: Ibrahim Said, Viborg (7)

Ibrahim Said. Det var godt set af Jakob Poulsen at satse på Ibrahim Said, for den lille dribler var kampen igennem den, der var tættest ved at bryde dødvandet i Aalborg. Han var udfordrende og selvsikker i sit spil og millimeter fra at blive matchvinder med sit spark på indersiden af stolpen efter et elegant sololøb.


Ingen forløsning i AaB's sidste hjemmekamp i Superligaen

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I årets sidste kampe møder AaB Brøndby på udebane.

Der var lagt op til det helt store, da AaB tog imod Viborg FF hjemme i årets sidste hjemmekamp i Superligaen. Dog fik AaB og de mange tilskuere ikke den forløsning, man havde håbet på.

Det var nemlig gæsterne, der dominerede nærmest hele kampen, og både mål og de store chancer udeblev.

Det var først i de døende minutter, at gæsterne kom frem til store chancer, og var tæt på at tage sejren til sidst.

Heldigvis for AaB manglede både held og den sidste kvalitet, og derfor kunne AaB tage det ene point, da slutfløjtet lød, og kampen endte 0-0.

Hør, hvad målmand Vincent Muller havde at sige om kampen i dag herunder:

En AaB-sejr ville ellers bringe klubben tættere på netop Viborg FF, der inden kampen lå lige over aalborgenserne i tabellen med fire points forskel.

I stedet måtte nordjyderne nøjes med endnu en uafgjort kamp i bagagen - den femte af de seneste seks Superligakampe.

I årets sidste Superligakamp møder AaB Brøndby på udebane.

Hør, hvad anfører Mathias Jørgensen havde at sige efter søndagens kamp:


To kørt som traumepatient efter grim ulykke: Her er seneste status

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Arkivbillede

Den ene kvinde er sigtet for ikke at overholde sin vigepligt forud for uheldet.

Lørdag eftermiddag blev to kvinder på henholdsvis 33 og 58 år kørt som traumepatienter, efter de var involveret i et grimt uheld i krydset ved Essendrupvej og Gunnerupvej.

De to kvinder var alvorligt tilskadekomne og blev behandlet på Aalborg Universitetshospital.

Søndag er der dog nyt omkring kvinderne, der begge er uden for livsfare.

- De har begge nogle alvorlige skader, som jeg ikke kan komme nærmere ind på, men de er uden for livsfare, og begge er ved bevidsthed, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

En kvinde sigtet

Lørdag betragtede politiet uheldet som et vigepligtsuheld, og det viser sig fortsat at være gældende.

- Den 58-årige kvinde er sigtet for ikke at overholde sin vigepligt, fortæller vagtchefen og tilføjer.

- Hun kom kørende af Essendrupvej, hvor hun ikke overholder sin vigepligt, inden hun fortsætter på Gunnerupvej.