Danske amatørgamere skal spille europæisk finale
Foto: PR Foto: NXT Green Energy
Tre danske amatørgamere er tæt på at spille sig til en bootcamp-tur til USA efter deres sejr i Game Fuel League finalen, som blev afholdt i Aalborg i weekenden. Det kræver dog, at de også kan vinde på den europæiske gameing-scene.
De gjorde rent bord ved turneringen, der blev afholdt i forbindelse med gaming-festivalen Starcade i Aalborg i weekenden. Kasper Østergaard Nielsen, Jeppe Skou Nielsen og Aldin Hodzic, der kommer fra henholdsvis Randers, Mariager og Aalborg satte alle deres konkurrenter på plads i computerspillet Rocket League.
Efter at være nået ubesejret til finalen gjorde trioen, som kalder sig ’Filthy Casuals’, arbejdet færdigt med en 3-0 sejr i finalen. Med sejren har de tre drenge ikke blot vist, at de er det bedste amatørhold til Rocket League i Danmark, de har også kvalificeret sig til finalespillet ved den store europæiske gaming-festival Insomnia Gaming Festival, der afholdes i Birmingham i England i weekenden.
Her skal de tre danske drenge op imod vinderne af tilsvarende kvalifikationsturneringer i Schweiz, Holland og England. De kæmper så om en tur til USA, hvor de får mulighed for at spille mod og ikke mindst blive oplært af de professionelle amerikanske verdensmestre i Rocket League, Team Dignitas.
Men for Kasper Østergaard Nielsen er det ikke kun præmien, som er motivation.
- Jeg tænkte, det kunne være fedt at komme afsted og møde nogle af de andre, som man ellers kun spiller mod online. Men det er selvfølgelig også på grund af den store præmie med turen til USA, fortæller han.
Som noget helt særligt bliver turneringen afviklet i verdens første mobile e-sports arena, ’Big Betty’. Det er en lastbil, som er 24 meter lang og over fem meter høj. Den kan foldes ud, så der er plads til en stor e-sportsarena. Og ’Big Betty’ er ikke helt fremmed for det danske Rocket League-hold. Gaming-arenaen var nemlig i Aalborg i weekenden i forbindelse med Starcade. FInalen spilels den 26. august.