Når Niels Agesen træder væk fra håndboldbanen i Mors-Thy Håndbold til næste sommer, er håbet ikke nødvendigvis at forlade harpiks, træningstøj og hvinende lyde fra træningssko.

Drømmen er nemlig, først og fremmest, at fortsætte som håndboldtræner - bare et andet sted.

Niels Agesen er dog klar over, at sporten er stor, men pladserne få.

- Jeg synes ikke, jeg er færdig, men der er jo ikke uanede jobs, siger han.

Selvom håndbold fortsat er håbet, har han gjort sig overvejelser om, hvad fremtiden potentielt ellers kunne byde på.

- Jeg har haft interesse og været nysgerrig på at arbejde med for eksempel udsatte børn.

Selvom interessen er der, er drømmen alligevel et andet sted.

Fokus er nemlig stadig rettet mod håndbolden. Og træneren vil nu gøre sit bedste for at bringe Mors-Thy Håndbold frem.

Succestrænerens exit

- Det handler ikke om mig, det handler om Mors-Thy håndbold, og hvis jeg ikke kan se mig selv 100 procent i det, så er det bedre at give stafetten videre.

Sådan lyder det fra Niels Agesen, efter det sidste uge kom ud, at han 30. juni 2025 takker af i den nordjyske klub.

Ifølge træneren er det ikke en enkelt ting, der er årsag til den store beslutning.

- Det er summen af rigtig mange ting, der gør, at jeg siger tak for nu.

Én af årsagerne er, at Niels Agesen ganske enkelt har lyst til at prøve noget nyt, og han fortæller, at han efter offentliggørelsen af hans exit allerede har fået nogle henvendelser.

Det er dog vigtigt for den erfarne træner, at fremtidsjobbet kan passe ind med familie, hans personlighed og trænerprofil.

Stadig stor motivation

For nogle kan det være svært at holde motivationen på trænerbænken oppe, efter man har lagt sin opsigelse hos direktøren. Men det tyder ikke på at være en udfordring for Niels Agesen.

- Det er overhovedet ikke et problem for mig, siger han.

Træneren er nemlig godt klar over, at hvis han skal være attraktiv på markedet, er det vigtigt, at han fortsat præsterer.

Men det er ikke kun for en fremtid i andre klubber, han holder fanen højt.

- Jeg vil gerne levere en indsats, så jeg ikke lukker muligheden for potentielt at komme tilbage til klubben igen en dag.

For selvom Niels Agesen vælger at sige farvel til Mors-Thy Håndbold nu, er det nødvendigvis ikke et evigt farvel.

- Jeg vil aldrig sige aldrig, fortæller han.

Endnu et vejarbejde venter trafikanterne i Nordjylland.

Fra mandag skal bilister på Løkkensvej mellem Gølstrup/Rubjerg og Vejbyvej være ekstra tålmodige.

Vejdirektoratet går nemlig i gang med et større vejarbejde, da asfalten skal udskiftes. Det kommer til at foregå på en strækning over seks kilometer.

Først skal det gamle asfalt affræses, så det underliggende bærelag kan repareres. Og efterfølgende skal der lægges et nyt lag på, som til sidst også skal have påført striber.

Mens vejarbejdet står på, vil den ene vejbane være spærret. Trafikken bliver i den forbindelse styret med et trafiklys.

Arbejdet forventes at tage tre uger. Vejdirektoratet beklager på forhånd for de gener, arbejdet måtte medføre for trafikanter.

Jeg stemmer for Lars Knudsen som ny landstræner. Mere kompliceret er det ikke.

For giv mig ét eneste godt argument for, at det ikke skulle være ham? Han har haft ansvaret for landsholdet i en uge, og det har været den bedste uge med landsholdet i to år. To flotte kampe. To sikre sejre.

Jamen, hører jeg skeptikerne indvende. Han har jo ingen erfaring. Han er bare en sølle vikar, der var heldig at være på det rette sted på det rette tidspunkt. Han har kun stået i spidsen for et seniorhold to gange. Første gang var Danmark-Schweiz. Anden gang var Danmark-Serbien. Ja, det er muligt.

Men det er da gået meget godt, ikke?

Flere ting skal gå op i en højere enhed

Lad os lige få præmisserne på plads. Morten Wieghorst skal sige nej til jobbet. Og Lars Knudsen skal sige ja. Ellers kan den besynderlige ligning omkring landstrænerposten ikke gå op. Og så bliver det umuligt for mig at få mit ønske opfyldt.

Morten Wieghorst først.

Han kan næppe blive landstræner. Hverken midlertidig eller permanent. Stress er en alvorlig sygdom, som de færreste kommer sig over i løbet af få uger.

Lad os også være ærlige og sige, at der er opstået en ny situation. I øvrigt alt det bedste til Morten Wieghorst.

Godt så.

Herefter skal Lars Knudsen spørges, om han overhovedet har lyst til at være landstræner. I første omgang i de fire resterende kampe i Nations League. Og herefter på permanent basis.

Det er jo ikke sikkert, at manden har lyst, og han har stilfuldt nok ikke ønsket at spekulere i det. Men selvfølgelig fremstår jobbet da som en attraktiv mulighed for ham lige nu. Når man en gang har oplevet suset, vil man opleve det igen.

Knudsen har masser af erfaring

Lad mig også lige knytte et par kommentarer til Lars Knudsens person. For vi er nødt til at bedømme ham på det rette grundlag. Lars Knudsen er IKKE uden erfaring. Tværtimod har han arbejdet med fodbold det meste af sit 47-årige liv.

Han har arbejdet i Premier League, i Bundesligaen, for USA's landshold og for Danmarks. Primært som dødboldstræner, javel. Men han kender alle mekanismerne i topfodbold.

Han har desuden erhvervet sig den P-licens, som er en forudsætning for at kunne få jobbet som dansk landstræner. Den licens, som Daniel Agger ikke har. Den kan man ikke bare trække i en automat.

Knudsens faglighed er altså i top. Det vidste vi godt efter at have tjekket op på mandens CV.

Han er vokset med opgaven

Til gengæld vidste vi ikke, hvordan manden ville reagere, når det blev alvor. Når startopstillingen skulle sammensættes. Når stjernespillere skulle skuffes. Når lysene tændtes i Parken. Ville han stivne? Eller ville han vokse med opgaven?

Det sidste har tydeligvis været tilfældet. Ingen kan sætte en finger på Knudsens kampafvikling.

Da han tog Christian Eriksen ud efter en times spil af kampen mod Schweiz, følte jeg mig sikker på, at Lars Knudsen havde røv nok i sine bukser. Det krævede sin mand at tage den beslutning. Han udviste den rette tæft, som det hedder.

Vi kunne også bruge udtrykket, at han satte sig i respekt. For det var vel også en indvending, folk kunne have. Vil spillerne overhovedet respektere en mand, der ikke har en lang karriere som cheftræner bag sig?

Her skal mit svar lyde: Ja, det vil de helt bestemt.

Fodboldspillere mærker hurtigt, om en træner har styr på tingene, og det har Lars Knudsen jo helt åbenlyst demonstreret. Og ved I hvad? Hvis det skulle knibe med respekten, så hjælper Daniel Agger lige lidt til …

Hvem er ellers i spil?

Jeg siger ikke, at Lars Knudsen skal have foræret jobbet som landstræner. Men jeg siger, at han bør være en af spidskandidaterne. Og hvor mange er der i grunden af dem? Næppe ret mange.

Jeg hører hele tiden om de mange danske trænere på prominente positioner i international fodbold, at de ”ikke ønsker jobbet, fordi DBU betaler så dårligt.”

Jeg er faktisk ikke sikker på, at folk som Thomas Frank, Bo Henriksen, Bo Svensson, Jess Thorup, Brian Priske og Brian Riemer drives så meget af penge, at de ikke ville overveje et dansk landstrænerjob.

Det er set før

Men okay. Flere af dem vil sikkert sige nej, sådan som sagerne står. De føler sig nok for godt tilpas i deres klubber. Så måske er feltet af kandidater ikke så bredt, som mange tror.

Jamen, er det ikke useriøst at gøre en mand til landstræner, ”bare fordi han har vundet to landskampe”?

Det skal man ikke bekymre sig om, for fodboldhistorien er rig på trænere, der har fået deres job ved et tilfælde.

Hvor mange gange har en assistenttræner ikke fået et job efter en fyret cheftræner på midlertidig basis og endt med at få jobbet permanent?

Fordi han bare viste sig at være god til det.

Det er det samme med Lars Knudsen. Hvorfor ikke give ham jobbet? Når han nu har vist sig at være så god til det.

Familien Poulsen er det, man kan kalde naturmennesker.

Mads Østergaard Poulsen er kun ni år, man han ved allerede mere end far Rene, når det kommer til naturen.

- Vi kan bare godt lide naturen, lyder det fra den unge mand, der har haft interessen, siden han var tre år gammel.

- Vi elsker fjorden, og vi elsker naturen, tilføjer hans far Rene Poulsen.

Det er derfor ikke nogen overraskelse, at de igen i år er til Danmarks Naturfredningsforenings årlige arrangement ’Naturens Uge’ på Stinesminde Havn.

- Vi forsøger at sætte fokus på naturen, og hvordan man som almindelig borger i Danmark kan passe godt på naturen, forklarer Gitte Holm, der er medlem af Danmarks Naturfredningsforening.

Sønnike Mads og far Rene er ikke de eneste, der de seneste par år har vist sig særdeles glade for den danske natur.

Se hele indslaget herunder:

- Vær god ved naturen

De seneste to år er antallet af overnatninger i shelters nemlig steget med flere end 2000 overnatninger ifølge tal fra Naturstyrelsen.

- Jeg tror, at det er fordi, de trænger til at komme ud at få den der ro. Mennesker går også meget op i mindfulness, alt det der får ens hjerne til at slappe af, fortæller Gitte Holm.

Og flere endnu viser interesse for at komme mere ud i naturen.

I en undersøgelse af Epinion foretaget for Danmarks Naturfredningsforening svarer 57 procent af de adspurgte forældre nemlig, at de drømmer om at være mere i naturen.

- Jeg tror bare, at folk godt kan lide at komme ud at se på det hele i stedet for at sidde indenfor med deres telefon og iPad. Så er det skønt lige at komme ud for at se det rigtige, lyder det fra Rene Poulsen.

- For os mennesker er naturen helbredende. Når man kommer ud i naturen, så bliver man glad, tilføjer Gitte Holm.

Mads og Rene Poulsen bliver ved med at være ude i naturen, og de har samtidig ét særligt ønske.

- Vi skal være gode ved vores natur og gode ved vores fjord og simpelthen bare nyde naturen, siger Rene Poulsen med en enig søn ved sin side.

Han kunne næppe have drømt om mere, Lars Knudsen.

For en uge siden mødte han ind i landsholdslejren som fungerende landstræner i Morten Wieghorsts sygefravær, og nu står han tilbage med to sejre i to kampe og bliver hyldet vidt og bredt for sit arbejde.

Efter sådan en uge er det nærliggende at stille spørgsmålet, om han ser sig selv som en kandidat til at blive Danmarks næste permanente landstræner. Og om han allerede har søgt jobbet.

- Jeg har ikke lagt nogen ansøgning nogen som helst steder. Mit fokus har været på at være her sammen med drengene.

- For mig har det handlet om at komme ind og hjælpe til i de her to kampe, og jeg er glad for den måde, som hele holdet og hele staben er trådt frem og har bakket hinanden op. Det er det, jeg er glad for.

Men vil mere ikke have mere?

- Først og fremmest skal jeg hjem og have mig en god, solid lur i morgen, og så må jeg tage den derfra, siger Lars Knudsen noget undvigende med et smil.

Lars Knudsen er sideløbende med sit job som assistenttræner på landsholdet også assistenttræner i Bundesliga-klubben Augsburg.

Den perfekte uge

Torsdag aften åbnede Danmark efterårets Nations League-kampagne med en 2-0-sejr over Schweiz, og søndag fulgte Knudsens tropper så op med endnu en 2-0-sejr – denne gang over Serbien.

Med tanke på, at Wieghorst kort tid inden samlingen blev sygemeldt med symptomer på stress, er Lars Knudsen stolt over, hvordan ugen er forløbet.

- Vi kom ind til den her uge i en svær og meget speciel situation, og på trods af det var vores ambition, at vi skulle have to sejre. Det har vi fået nu, og det er jeg meget glad for.

Når du vågner fra den lur, hvordan tror du så, den her uge rammer dig?

- Det har jeg ingen anelse om. Det må vi se i morgen, siger Lars Knudsen.

Nu tager Knudsen tilbage til Tyskland og sit job i Augsburg, og så må tiden vise, om han også skal varetage tjansen som fungerende landstræner, når holdet samles i oktober.

Landsholdets næste kampe bliver mod Spanien og Schweiz på udebane.