Coronaliv: Rikke sætter pris på tiden til at lave ingenting
Foto: Daniel Mikkelsen TV2/Nord
Ingen dans under corana, men hvad gør man så, når man driver en danseskole? For Rikke Bruun-Mortensen betød det blandt andet dans online, ture på hesteryg og tid til ingenting.
Der er helt tomt i danselokalet i Holbergsgade i Aalborg, hvor ejeren af danseskolen Dance Action og BeYOU har sat os stævne for at fortælle om sit coronaliv.
Rikke Brun-Mortensen selv er næsten ikke til at kende igen, som hun sidder ned iført et habitsæt og ikke sit sædvanlige danseoutfit. Men tag ikke fejl! Hun ved godt, hvad hun glæder sig allermest til, når vi engang har en coronafri verden:
- Det første jeg glæder mig til, og det vigtigste for mig, det er at få gang i den her dansesal igen. Fordi vi har savnet den energi, vi kan skabe sammen. Både børn og voksne. Altså, den her energi og glæde, motivation, som man kan leve på i rigtig lang tid. Det der med at se folk i øjnene, og kunne guide dem – altså face-to-face – lige så snart, der er noget, der er svært eller bare den her fornemmelse af, de kan mærke ”Åh, hun så mig lige”, siger Rikke Bruun-Mortensen, der foruden sin danseskole og underviser unge i dans på Ingstrup Efterskole og er uddannet personlig coach.
De unge har det svært
Rikke Bruun-Mortensens hjerte brænder især for børn og unge. Sådan har det været gennem alle de mange år, hun har drevet danseskole. Som personlig coach for mange andre unge, går hendes omsorg og tanker helt naturligt først og fremmest til dem, når vi taler coronaliv, isolation, smittefare og at udvise samfundssind:
- De unge mennesker, de tror altid, det er naboen, det sker for. Og så er der børn, som ikke kan forstå, hvad er konsekvensen i det her? Men mange er også blevet meget utrygge. Bange for at smitte deres ældre tæt på familien. Også hvis forældre har været syge af nogle ting, så har vi også oplevet, der kom simpelthen for meget angst indover, mener Rikke Bruun-Mortensen.
Hun fandt hurtigt på både at tilbyde dansetimer online og almindelig danseundervisning, så folk havde et valg. I hvert indimellem nedlukningerne, hvor det var tilladt, når restriktionerne blev overholdt.
Savner ikke festerne
Sang og dans og fest i større forsamlinger er ikke tilladt, så længe risikoen for smittefare stadig hærger landet. Men det rører ikke Rikke Bruun-Mortensen som privatperson:
- Jeg savner faktisk ikke festerne! For jeg kan sagtens sidde og feste med bare én… Jeg har faktisk haft meget fokus på alt det, vi kan i stedet for alt det, vi IKKE kan!
Eksempelvis er hun nu begyndt at ridde på heste igen, noget hun gjorde som barn. Det har hun gjort, fordi hun har en god veninde, der har nogle heste, kan kan få lov til at låne.
- Og så rider vi sammen, og det har faktisk mere værdi for mig, at vi laver noget sammen sammen i stedet for, at vi bare sidder og spiser og drikker, siger Rikke og uddyber: .
- Jeg kan godt lide god mad og vin og sådan noget der, men hvis jeg skal mærke efter sådan helt ned: Sådan en god vandretur med en flok tøser eller komme ud og ride – det giver mig SÅ meget mere værdi.
Rikke Bruun-Mortensen har i coronatiden sammen med sin søster dannet en vandreklub for kvinder. De to søstre, der plejer at tage på klatreture sammen i udlandet, savnede at gøre noget sammen. Derfor lavede de opslag på Facebook om det, og så strømmede kvinderne til. Ideen er at gå på Hærvejen ned til Tyskland. Det første stykke er tilbagelagt, men lige nu ligger vandreklubben stille på grund af forsamlingsforbuddet. Men så tager Rikke på andre gåture.
Naturen
Rikke Bruun-Mortensen får dog rørt benene alligevel. For ud i den friske luft, det skal hun:
- Naturen har faktisk altid betydet noget for mig, selvom min hobby med dans altid har været indendørs. Jeg er jo en af dem, der er opvokset med, at vi tog på tur hver weekend. Ud at se alt muligt. Så det kommer naturligt til mig bare at tage ud og kigge på en strand, og synes det er en fantastisk oplevelse. Eller et tårn et eller andet sted. Et fyrtårn. En havneby eller et eller andet. Altså sådan nogle små glæder i livet. Det har jeg igen fået øjnene op for – og specielt sammen med min mor, for hun kan få en masse ud af ingenting. Og det er så inspirerende, synes jeg.
Savn og afsavn
I coronatiden har vi alle - foruden sang, dans og fester af enhver slags - måttet undvære vores hverdagsliv. Vi har også måttet skære gevaldigt ned på det sociale samvær både privat og på arbejdspladsen. Bobbel blev et af de nye ord, og det betød at vi først måtte være 10 sammen og sidenhen kun fem. I Rikkes Bruun-Mortensens bobbel er hendes kæreste og hans to børn, Rikkes mor og så BeYOU-danseskolepartneren Gitte. Men Rikke er vant til at være i fysisk kontakt med mange flere, når hun underviser og coacher og det savner hun:
- Det, jeg har savnet, er at kramme. Jeg er en krammer af format. Også i den grad, så jeg nogle gange kommer til at overskride folks grænser. Og det er mine dansebørn og mine voksne vant til at få, så det bliver sådan lidt mærkeligt, hvordan det bliver? Om vi kommer til at kramme hinanden ihjel, eller om vi bare har vænnet os af med det? Der har jeg ikke sådan den intimsfære der – den eksisterer ikke ved mig som sådan, indrømmer Rikke Bruun-Mortensen, der alligevel har fundet en måde at få sit kramme-gen aktiveret:
- Så har jeg krammet min kæreste ekstra meget. Og min mor, ler hun.
Tid til ingenting
Covid-19 og risikoen for smittefaren har siden nedlukningen i marts 2020 betydet, at vi ikke har kunnet rejse ud i verden og opleve, sådan som vi plejer. Et stort savn for mange – også for Rikke Bruun Mortensen:
- Jeg er jo sådan en, der elsker at rejse. Og jeg elsker op at komme ud. Det der med at komme ud og se noget andet, bare hygge sig og blive serviceret lidt, så der ikke er alt det praktiske fra hverdagen. Det er så en af mine store værdier, siger danseskolelærerinden.
Men så lyser hun hurtigt op igen ved tanken om noget, der er kommet i stedet for rejselivet:
- Det jeg faktisk har lært i den her tid, ved bare ”at være” – altså uden at jeg behøver at skulle noget hele tiden, fordi mit tempo normalt kører meget hurtigt. Og den heroppe, siger hun og peger i retning af sin hjerne.
- Den går meget stærkt og finde på, og være kreativ og sådan noget. Så jeg har faktisk lært at være i nuet. Altså få tiden til at stå stille. For jeg kan godt gå en hel dag – og sige: Hvad har du lavet i dag? Ikke noget som helst. Det har jeg aldrig kunnet før, tror jeg.
Se tredje afsnit af coronaliv herunder. Du kan se alle afsnit HER.