Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Churchill-klubbens hemmelige våbendepot fundet efter næsten 60 år i skjul

Se TV2 Nords indslag om det genfundne våbendepot her.

Der skulle knofedt og mange forsøg til, før et hidtil forsvundet våbendepot, benyttet af Churchill-klubben, kunne se dagens lys igen.

Klokken 20:36 er det præcis 75 år siden at frihedsbudskabet lød i danske radioer landet over.

Her blev det meddelt, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig. Danmark var igen frit.

Før det var der gået 5 år og 26 dage hvor den tyske besættelsesmagt i Danmark havde holdt danskerne og vores frihed til fange. 1852 dage samlet hvor det Danmark man kendte, for altid blev forandret, og hvor konklusionen lykkeligvis blev, at vi 4. maj 1945 genvandt vores frihed.

Men det var ikke uden en pris. 102 danske modstandsfolk blev i løbet af krigen henrettet efter at være blevet idømt en tysk krigsretsdom.

Nordjysk modstand

Den organiserede modstandsbevægelse satte nogle af sine første rødder i Aalborg. Her gennemførte Churchill-klubben i foråret 1942 omkring 25 mindre aktioner. Herefter blev de taget af tyskerne og placeret i Aalborg Arrest hvorfra de faktisk fortsatte deres modstand inden de igen blev fanget.

De stjal våben fra tyskerne, de startede brande, de begik hærværk. Gruppens medlemmer var mellem 14 og 26 år gamle og de opererede ud fra Aalborg Kloster hvor de havde deres tilholdssted. Et tilholdssted, der blandt andet bestod af et hemmeligt våbendepot, der nu, efter at at have været gemt væk i næsten 60 år, endelig har set dagens lys igen.

Hør Helge Milo, der er det sidste nulevende medlem af Churchill-klubben, fortælle om, hvorfor han gjorde modstand.

Muret væk i 60’erne

Forstanderen på Aalborg Kloster hedder Flemming Møller Mortensen. Han er folketingsmedlem og gruppeformand for Socialdemokratiet, og når han ikke bedriver politik på Christiansborg, sørger han altså for, at Aalborg Kloster, der er fra 1431, fungerer som det skal.

Det indebærer renovering og da et helt specielt rum på klosteret skulle renoveres i det tidlige forår, greb Flemming Møller Mortensen muligheden for at finde frem til et historisk lille rum: Churchill-klubbens hemmelige våbendepot.

Depotet blev faktisk fundet i begyndelsen af 60’erne og effekter fra Churchill-klubben som sabler, bajonetter og granater, der blev fundet i depotet, er mange gange blevet udstillet. Selve depotet blev dog muret til igen og siden har det ikke set dagslyset – indtil nu.

Effekter fundet på Aalborg Kloster som Churchill-klubben stjal fra tyskerne. Foto: Hedegaard

Ledte i hjørnerne

Flemming Møller Mortensen fortæller, at man altid har troet, depotet var at finde under gulvet i et af hjørnerne i det lille rum på klosteret.

- Jeg havde virkelig sved på panden da jeg gik i gang med en boremaskine, jeg havde lånt af håndværkerne. Først i det hjørne, så det hjørne, så det tredje og så det fjerde hjørne, fortæller Flemming Møller Mortensen mens han peger rundt i rummet.

- Og det lykkedes ikke, fortæller han videre.

Svaret var for næsen af Flemming

- Men så satte jeg mig herovre i fortvivlelse over, at så blev det nok ikke i min tid, vi fik muligheden for at finde Churchill-klubbens våbendepot, fortæller Flemming Møller Mortensen om øjeblikkene efter, han havde undersøgt det fjerde og sidste hjørne i rummet.

- Men så kunne jeg se hernede, pludselig, at der var tre fliser, der havde kippet sig lidt. Så tænkte jeg: Det er det eneste sted, jeg ikke har været med boremaskinen, så jeg gik i gang med at tage klinkerne op så kunne jeg pludselig registrere at der var træ, fortæller Flemming Møller Mortensen, der nu faktisk havde fundet det hemmelige våbendepot.

- Samtidig med at jeg nåede hertil kom en af beboerne ind, vores klosterhistoriske ekspert, og han blev vidne til, at vi fandt det. Og så var jublen vitterlig rigtig stor, fortæller Flemming Møller Mortensen.

Se øjeblikket hvor Flemming Møller Mortensen åbner Churchill-klubbens hemmelige våbendepot.
Artiklen fortsætter under videoen.

 

Depotet var allerede tømt

Der var ikke noget at finde i våbendepotet, da brædderne endelig blev brækket op, men man vidste jo også allerede, at depotet var blevet tømt en gang. Men det gjorde nu ikke oplevelsen at finde det forsvundne våbendepot igen, mindre.

- Det er virkelig stort. Det var det for mig personligt og det er det for os alle, der har med Aalborg Kloster at gøre, siger Flemming Møller Mortensen.

Det er desværre ikke muligt for nordjyder, der ikke har en tilknytning til Aalborg Kloster at komme ned og se det genfundne depot, men det håber forstanderen at kunne lave om på.

- At vi nu har fundet depotet, giver os noget tydelighed omkring Churchill-klubbens tilnytning til klosteret, så nu håber vi at vi kan lave en samlet og stærk formidling omkring Churchill-klubben hvor rummet med våbendepotet bliver omdrejningspunktet, fortæller Flemming Møller Mortensen.

- Drømmen er, at vi kan lave en moderne formidling i rummet og at vi kan samle nogle penge sammen, så det kan blive til virkelighed, siger han videre.

Fundet af det glemte våbendepot blev også fejret - både med champagne og ved at der blev ringet med klosterets brandklokke. Hvorfor det skete, kan du se i videoen herunder.

 

Jaget og overfaldet: Hjemløse Flemmings største drøm er blevet virkelig

Foto: Lonni Vad Dam Daugaard/ TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

- Det med at leve på gaden er sgu ikke lutter lagkage.

Sådan siger Flemming Meder Hansen, der har været ude for lidt af hvert gennem livet.

Med en barnevogn fyldt med sine ejendele og hunden Iza levede Flemming i mange år på gaden.

Men det kunne han ikke holde til længere.

- Jeg har dårlige ben og ryg, og Iza er jo ni år gammel. Hun er også en gammel pige efterhånden, fortæller han.

Efter en svær opvækst og en fængselsdom havde Flemming oddsene imod sig.

Han oplevede at blive jaget væk og endda overfaldet, mens han sov på gaden.

- Den ene stod og joggede mig på halsen, og så blev jeg ellers frarøvet, alt jeg ejede. Telefon, penge, alt hvad der kunne bruges, fortæller han om det hårde liv som vagabond.

Men nu er lykken vendt, for Flemming har fået sin egen treværelses lejlighed i Mosbjerg.

Foto: Lonni Vad Dam Daugaard/ TV2 Nord

Lejligheden er fyldt med møbler fra genbrug, og snart skal et stort billede af ham og Iza pryde en af væggene.

Du kan se hvordan det er lykkedes Flemming - selv, uden kommunens økonomiske hjælp - at sin helt egen lejlighed, nederst.

Stedet er blevet en tryg base for den tidligere vagabond og hunden, der allerede har faste pladser. Sofaen, der er købt for 300 kroner i genbrug, er nemlig Izas domæne. Flemming må i stedet nøjes med gyngestolen.

- Iza skal være her, vi andre må være her, siger Flemming.

Han har jævnligt besøg af venner, der glædeligt kommer for at hygge med en øl eller to, men det er noget ganske andet, han nyder mest:

- Du kan lukke din dør. Og du kan tage tøjet af og sidde i underbukser. Og du kan sidde og slappe af uden at skulle tænke på, om der kommer nogen, fortæller Flemming.

Se 'Iza og vagabonden' her:


Borgmesteren deler god nyhed: Skal være lige så berømt som Rød Aalborg

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er alle millionerne værd, når Aalborg Kommune skyder penge i Kunsthal Spritten.

Endelig er det tilbage på sporet. Og det gør det svært for den siddende borgmester at tørre smilet af

- Det er en historisk milepæl for vores industriarv og vores kulturarv.

Sådan lyder det fra borgmester i Aalborg, Lasse Frimand Jensen (S), når talen falder på at omdanne dele af de gamle spritfabrikker til et sted for kunst og kultur.

Den afgørende del af projektet er nu officielt skudt i gang, og det skal være færdigt om to år.

Budgettet lyder på 350 millioner kroner. Otte fonde betaler de 295 af dem, mens Aalborg Kommune står for de sidste 55 millioner kroner.

- Jeg tror, det her kan være med til at sende Aalborg ud i verden, lige som Aalborg Akvavit gjorde. Jeg tror, det kan være med til at tiltrække verden til Aalborg, og det er jeg enormt stolt over, siger Lasse Frimand Jensen til TV2 Nord.

Kampen mellem kultur og velfærd

Borgmesteren tror, at projektet og det store kunstværk på 30 meter i højden vil tiltrække turister fra hele verden.

Derfor er det også 55 kommunale kroner værd. Penge der i princippet kunne være brugt på eksempelvis kernevelfærd.

- Det må aldrig blive en kamp mellem velfærd og kunst og kulturoplevelser i min optik. Det er hinandens forudsætninger, og ikke hinandens modsætninger, påpeger Lasse Frimand Jensen.

Ud over de 55 millioner i engangsbeløb, så har Aalborg Kommune også sat penge af til driften af Kunsthal Spritten, indtil bygningerne og kunstværket står klar om cirka to år.


Populær juleudstilling giver café flere hundrede ekstra kunder om dagen

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Aars nyder handelslivet godt af, at byens juleudstilling trækker folk til fra nær og fjern.

Et gammelt ordsprog lyder, at når det regner på præsten, drypper det på degnen.

Det er et ordsprog, som de godt kan nikke genkendende til her i juledagene i Aars. For mens rigtig mange gæster besøger byens populære juleudstilling, nyder resten af byen godt af de mange ekstra besøgende i byen.

Det gælder blandt andet caféen Frk. Kold, der ligger på samme vej som juleudstillingen. Fredag ved frokosttid er caféen stuvende fuld, og ejeren Anette Kold må bede gæster om at vente i baren, indtil der igen er et ledigt bord.

Normalt ser det ikke sådan ud i caféen ved frokosttid på en hverdag, men her i julemåneden har det ikke været et usædvanligt syn.

- Vi har lidt flere kuverter – måske 2-300 om dagen, siger Anette Kold og griner, inden hun fortsætter:

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

-  I hvert fald er vi oppe på knap 400 på de sidste to dage, hvor vi måske vil ligge på 60 normalt, lyder det fra ejeren af caféen.

Kø ud på gaden

Roden til den ekstra travlhed skal man ikke kigge langt efter. Den findes nemlig bare et par hundrede meter nede af gaden, hvor den berømte blomsterkunstner Johnny Haugaard har opsat en spektakulær juleudstilling i byens gamle svømmehal.

Juleudstillingen har været åben siden 22. november, og siden den dag har Frk. Kold haft travlt som aldrig før. Flere gange har caféen haft kø til ude på gaden, mens de også har måtte bede gæster om at gå en runde i Aars, inden de kunne komme igen i håbet om at få en plads.

- Det betyder alverden. Der er jo nogen, der ikke en gang ved, hvad Aars er – det ved de nu, og jeg er sikker på, at de kommer igen, siger Anette Kold.

Slutter 5. januar

I Aars nyder hele handelslivet godt af de mange gæster udefra, som har fået øjnene op for byen takket være juleudstillingen. De lokale indbyggere derimod har der ikke været meget plads til inde hos Frk. Kold de seneste tre uger.

- Man bliver da stolt, for de fleste kunder siger, at de er blevet anbefalet af andre og af juleudstillingen, og det er fantastisk, siger Anette Kold.

Glæden kan dog ikke vare evigt, for den 5. januar er sidste dag med juleudstillingen i Aars.

Vil I gerne have forlænget juleudstillingen lidt?

- Ja, det ville da ikke gøre noget. Desværre skal min daglige leder på ferie i tre måneder, så der skal noget nyt personale til, svarer Anette Kold.


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat i Thisted Kommune, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.