Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Casper blev drugged på bytur: - Det er skræmmende og uhyggeligt

Drugging i det aalborgensiske natteliv er et velkendt fænomen blandt byens unge. Det blev slået fast med syvtommersøm, da TV2 Nord besøgte Vestre Fjordpark i Aalborg.

Han er den første, vi falder i snak med, da undertegnede journalist og en fotograf fra TV2 Nord tirsdag ved middagstid besøger Vestre Fjordpark. Vi er på udkig efter nogle af byens unge, som forhåbentlig kan gøre os klogere på, hvor velkendt et fænomen ”drugging” egentlig er blandt Aalborgs unge.

Og allerede hos den første, vi taler med, er der bid.

29-årige Casper Tølbøl Christensen kender mere til drugging, end han ville ønske.

- Man er slet ikke sig selv. Man er helt væk, og man aner ikke, hvad der er sket, siger han.

Den 11. februar i år var han i byen i Aalborg, da byturen lige skulle rundes af med en drink på en bar. Men efterhånden som drinken glider ned, begynder han at få det dårligt.

- Jeg kan mærke, at jeg bliver lidt svimmel. Så jeg tænker, at jeg lige skal ud og have noget luft. Og på vej ud er det ligesom om, at mine ben bare bliver til gelé, husker han.

Men ret meget mere kan han ikke huske fra den nat.

- Jeg når lige at bede en dørmand om hjælp. Og derfra kan jeg ikke huske mere, siger han.

Fakta

En Megafonmåling fra marts 2023 viser, at knap hver femte dansker mellem 18 og 35 år formoder, at de har været udsat for drugging – altså ufrivillig indtagelse af stoffer.

I 2022 fik Giftlinjen 535 opkald vedrørende drugging. 68 procent af opkaldene kom fra kvinder. 27 procent kom fra mænd. 5 procent var anonyme.

Velkendt fænomen

Et andet sted i Vestre Fjordpark er spillekortene blevet delt ud på de udslåede tæpper i græsset, og fem IB-studenter fra Hasseris Gymnasium nyder solen. Også her kender de udmærket til drugging – altså situationer, hvor man mod sin vilje indtager stoffer, typisk i nattelivet.

En af dem, Esther Nielsen, har en veninde i sin nærmeste omgangskreds, som de formoder har været udsat for drugging. Selv kender hun også alt til de små forholdsregler for at undgå det, som kommer i brug, når turen går til for eksempel Jomfru Ane Gade.

- Hvis en af os går på toilettet, er der altid en, som bliver tilbage ved vores drikkevarer. Mange dækker også deres drinks eller køber noget på flaske, så chancen er mindre for, at det sker, fortæller hun.

Esther Nielsen har en tæt veninde, som formentlig har været udsat for drugging.

Ved siden af sidder Angelique van der Pool. Hun kender to veninder, som er blevet udsat for drugging. Derfor kan hun heller ikke nøjes med blot at nyde feststemningen, når turen går ud i nattelivet. Der er hele tiden en underliggende bevidsthed om egen sikkerhed.

- Det ligger i baghovedet under hele byturen, at man er bange for, at der skal ske noget. Jeg er også meget opmærksom på, hvem der passer på min drink – altså, at det er nogle, som jeg kan stole på, fortæller hun.

At så mange forholdsregler efterhånden er nødvendige for at skabe en sikker bytur, er noget, der irriterer både Angelique og Esther.

- Der er jo alt muligt andet, som man også skal være bange for inde i byen. Nu tilføjer det her jo bare noget til listen over ting, som man skal holde øje med, konstaterer Esther Nielsen.

Angelique van der Pool kender også til fænomenet drugging.

Ambivalent følelse

For Casper Tølbøl Christensen har tanken om en bytur ikke været den samme siden februar. På byturen, hvor han blev udsat for drugging, har han efter alt at dømme indtaget det kemiske stof GHB, også kendt som ”flydende fantasy.” Sådan lød vurderingen i hvert fald, da Casper efterfølgende kontaktede Giftlinjen.

- Baseret på hvordan jeg havde det, mente de, at det var GHB. Det er smagsneutralt, og du kan ikke lugte det, så det er jo klart, at det er svært at lokalisere i en drink, fortæller han.

Efter han blev udsat for drugging, fik Casper Tølbøl Christensen hjælp i det nyoprettede Safe House i Jomfru Ane Gade, og en patrulje fra Nordjyllands Politi endte med at køre ham hjem.

Så på en måde endte historien godt.

Men hvordan har du haft det med at gå i byen siden da?

- Meget ambivalent! For jeg har hele tiden haft den her frygt. Tænk nu, hvis det sker igen. Kunne man falde og slå sig? Et er at få stjålet sin telefon, noget andet er at glemme at trække vejret, fordi de (gerningspersonerne, red.) ikke ved, hvor meget de doserer, og hvordan det påvirker kroppen. Jeg synes, det er skræmmende og uhyggeligt. Og det skal bare stoppes med det samme, lyder det fra Casper Tølbøl Christensen.

VIDEO: Se det fulde indslag om drugging. 


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.