Brandstifter og fire indbrudstyve anholdt
Foto: Kim Haugaard / Ritzau Scanpix
Nordjyllands Politi har haft travlt med at anholde forbrydere i det nordjyske tirsdag aften.
Nordjyllands Politi har tirsdag aften anholdt en formodet gerningsmand til ildspåsættelse samt fire tyve, der brød ind på en skole.
Nordjyllands Politi har haft en travl tirsdag aften, hvor de har anholdt hele fem gerningsmænd bag to forskellige forbrydelser.
Klokken 18.50 indgik der alarm om brand i en etageejendom på Arkildsdal i Nørresundby. Politiet kunne på stedet anholde en beboer fra området, som man mener er gerningsmanden bag ildspåsættelsen.
Nordjyllands Politi fik også fire indbrudstyve i nettet i forbindelse med et indbrud på skolen i Vodskov. Politiet fik en melding om indbruddet, og blandt andet takket være god videoovervåging kunne politiet kort efter anholde de fire mænd, som man er ret sikre på står bag indbruddet.