Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bøderegn over lastbilchauffører: Lars fik P-bøde på sin havarerede lastbil

Chauffører, som leverer varer til butikker i Aalborg, risikerer markante P-bøder, mens de udfører deres arbejde med at læsse af – eller sågar hvis lastbilen havarerer. Det kan chauffør Lars Sørensen tale med om.

I en sen nattetime for to uger siden fik Lars Sørensen en parkeringsbøde, han bestemt ikke havde forventet.

- Det er jo helt ude i hampen – fuldstændig, lyder hans kontante vurdering af hændelsen.

Vi skruer tiden tilbage til en times tid efter midnat natten til den 3. juni. Lars Sørensen er på vej sydpå på Vesterbro i Aalborg i sin 16 meter lange sættevognslastbil. Pludselig lyder der et brag fra motoren og lastbilen begynder at tabe kraft.

Et luftrør i motoren er sprunget læk og Lars Sørensen må holde ind til siden ud for Hotel Hvide Hus. Han tænder for lastbilens katastrofeblink og ringer efter hjælp fra en tekniker, som skal komme til stedet og forhåbentlig få gang i lastbilen igen.

- Jeg har ingen luft på lastbilen. Så jeg har ingen speeder, ingen bremser eller noget som helst. Jeg kan ingenting, fortæller Lars Sørensen, der kører som chauffør i Nordjylland for det Aarhusbaserede transportfirma Ole Larsen Transport.

Men få minutter senere sker der så det, som Lars Sørensen kalder ”helt ude i hampen.” En parkeringsvagt fra Parkeringskontrol Nord i Aalborg kommer forbi den havarerede lastbil og standser op.

- Så står han lige pludselig oppe foran bilen og er ved at skrive en bøde til mig, fortæller Lars Sørensen.

Parkeringsafgiften lyder på 2040 kroner for det, som P-vagten opfatter som en ulovligt parkeret lastbil – til trods for nødblink og havari.

Langt fra enestående tilfælde

P-afgiften til den havarerede lastbil er dog langtfra en enlig svale for Lars Sørensen og hans kolleger, der leverer dagligvarer til en række supermarkeder og dagligvareforretninger i Aalborg. En nat, mens Lars Sørensen er i gang med at læsse varer af ved Coop365 på Vestre Alle i Aalborg, kigger en parkeringsvagt fra Parkeringskontrol Nord igen forbi.

- Og jeg tænker ’det er bare løgn,’ fortæller Lars Sørensen om episoden.

P-afgifterne hænger tilsynladende løst på parkeringsvagterne, når der eksempelvis skal leveres varer til supermarkeder i Nordjylland, eller hvis en lastbil havererer. Foto: Laura Winther Møller / TV2 Nord

Fordi Lars Sørensen er trukket ind i P-båsen udenfor butikken på den natteøde gade og har vippet lastbilens lift ind over cykelsti og fortov, skriver parkeringsvagten en afgift til lastbilen. Det er nemlig ikke tilladt for en lastbil at standse eller parkere på fortov eller cykelsti. 

Afgiften lyder endnu en gang på 2040 kroner, som er afgiftstaksten for køretøjer over 3500 kilo. Lars Sørensen har imidlertid kun hovedrysten tilovers for den natlige P-afgift - også selvom P-afgifterne i hans tilfælde bliver sendt videre til hovedkontoret.

Vi forsøger bare at passe vores arbejde

Lars Sørensen, lastbilchauffør

- Vi forsøger bare at passe vores arbejde. Det foregår om natten og vi forsøger at være så lidt til gene som muligt, siger han.

Men du har jo brudt reglerne. Er det så ikke fair nok, at du får en P-bøde?

- Det kan man godt et eller andet sted sige. Men jeg synes bare det er forkert, fordi hvis jeg holder ude på vejen, spærrer jeg det hele. Så jeg gør det for både at beskytte mig selv og det er mere forsvarligt, siger han.

Lars Sørensen har adskillelige gange fået p-afgifter på 2040 kroner, som er afgiftstaksten for køretøjer over 3500 kilo, mens han var på arbejde som lastbilchauffør.

For Lars Sørensen og hans kolleger sker det nærmest dagligt, at de må ”bøje parkeringsreglerne” for overhovedet at kunne udføre deres arbejdsopgave med at levere varer. 

Mange steder i byen er der nemlig ikke store varegårde til lastbiler - som man eksempelvis ser ved storcentre eller nyopførte dagligvareforretninger. Så ved eksempelvis butikken på Vestre Alle er det, ifølge Lars Sørensen, temmelig svært at holde 100 procent lovligt og læsse af – samtidig med at man er til mindst mulig gene for andre trafikanter.

Ikke noget at komme efter

Ifølge Lars Sørensen har han og hans kolleger de seneste måneder fået tre parkeringsafgifter alene ved Coop-butikken på Vestre Alle i Aalborg. 

Men det er helt efter bogen, lyder det fra Frode Nielsen, chef på Parkeringskontrol Nord. I et skriftligt svar til TV2 Nord skriver han:

- Der er kommet afgifter, fordi chaufførerne har holdt på cykelstier og hen over fortov for at læsse af. Der er ikke noget at komme efter i forhold til bøden. Det er ulovligt at holde sådan og man udsætter cyklister og gående for fare. De (chaufførerne, red.) må finde en alternativ måde at læsse af på, lyder det i det skriftlige svar fra Frode Nielsen.

Der burde vi nok kunne udvise noget konduite

Rådmand, Jan Nymark Thaysen (V)

Udvis konduite

Hos By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune, som Parkeringskontrol Nord hører under, så ser den ansvarlige rådmand, Jan Nymark Thaysen (V), dog gerne at P-vagterne justerede deres fremgangsmåde i sager som dem, Lars Sørensen beskriver.

- Der burde vi nok kunne udvise noget konduite, siger han og lægger samtidig op til, at retningslinjerne på området bliver set efter i sømmene, da der netop er mange butikker i byen, hvor forholdene til varelevering knap rummer plads til en lastbil – og derfor har plads til forbedring.

- Kan der laves en eller anden ekstra bås til varelevering? Kan man gøre et eller andet med vejens udformning? Måske kan man skilte i forhold til natlevering, at man gerne må holde der, siger Jan Nymark Thaysen.

Den slags forslag falder i god jord hos Lars Sørensen. Bekymringen for natlig bøderegn i Aalborg er nemlig noget, han rigtig gerne vil slippe for i fremtiden. Derfor appellerer han også til, at P-vagterne ændrer adfærd overfor de natlige vareleverancer ved butikkerne i byen.

- De kan se det fra en anden vinkel: Det er kortvarigt vi holder og læsser af – og så er vi kørt igen, siger han.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.