Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bispevalg: Mød kandidaterne i en skarp debat

Foto: TV2 Nord

Provst i Horsens Provsti Anette Bennedsgaard, sognepræst i Budolfi Kirke i Aalborg Hanne Dahl og provst i Hjørring Søndre Provsti Thomas Reinholdt stiller alle op som ny bisp i Aalborg Stift.

De tre kandidater til bispeembedet i Aalborg Stift giver her deres bud på, hvilken rolle kirken skal spille i det danske samfund. Kirkens synlighed, vielse af homoseksuelle og kirkens rolle i forhold til nydanskere er nogle af emnerne.

De er enige om, at de hver især vil være den rette til at overtage bispeembedet efter Henning Toft Bro. Men derudover ser de tre kandidater vidt forskelligt på, hvordan folkekirken bedst finder sin plads i det danske samfund.

Provst i Horsens Provsti, Anette Bennedsgaard, sognepræst i Budolfi Kirke i Aalborg, Hanne Dahl og provst i Hjørring Søndre Provsti, Thomas Reinholdt, debatterer i to programmer på TV2 Nord, hvordan de vil udforme kirken, hvis de ender med nøglerne til bispekontoret til december.

Første debat kan du se allerede mandag klokken 19.50 på TV2 Nord Salto.

De tre bispekandidater

Annette Brounbjerg Bennedsgaard

  • 51 år
  • Uddannet teolog
  • Provst i Horsens Provsti på 7. år
  • Tidligere præst i Odder og i Gellerup ved Aarhus
  • Formand for Den Danske Provsteforening


Thomas Reinholdt

  • 49 år
  • Uddannet teolog
  • Opvokset i Frederikshavn
  • Sognepræst i Sct. Catharinæ Kirke
  • Provst i Hjørring Søndre Provsti


Hanne Dahl

  • 50 år
  • Uddannet teolog
  • Født i Aalborg
  • Sognepræst i Budolfi Kirke i Aalborg
  • Tidligere medlem af Europaparlamentet for Juni-bevægelsen
  • International baggrund med skolegang i blandt andet Fjernøsten

Sådan integreres nydanskere i kirken

De tre kandidater bliver debatten igennem mødt af spørgsmål fra helt almindelige nordjyder.

På spørgsmålet om, hvorvidt Folkekirken i Aalborg Stift også skal være for nydanskere, er kandidaterne enige om, at der skal være plads til alle. Måden, man bedst integrerer nydanskerne i den danske folkekirke, er dog forskellig, mener de:

Ifølge Thomas Reinholdt bør man inspirere til, at nydanskerne kan tilhøre flere kirker:

- Folkekirken skal helt sikkert også være for nydanskerne. Oppe ved os (Hjørring, red.) har vi arbejdet rigtigt meget med dét område. Her har vi stillet vores rum, sognegårde og kirker til rådighed for alle de nye, der er kommet til. Jeg synes også, man skal overveje i høj grad både at tilhøre os og en anden kirke på samme tid – for at trække dem tættere på.

Lokal tilknytning

Hanne Dahl vil arbejde for at forankre nydanskernes tilknytning til Folkekirken lokalt:

- Lad mig give et godt eksempel: Folkekirkens Hus, som vi står i her i dag, har dannet rammer om det vellykkede arrangement Verdenskøkkenet, der strakte sig over flere år. Og det blev lige præcis til på lokalt initiativ forklarer hun og fortsætter:

- Et par piger så, at der var blevet indlogeret en gruppe flygtninge, der ikke havde noget at lave. Så de henvendte sig til Folkekirkens Hus og spurgte, om de ville være med til at lave noget. Vi kiggede i tegnebogen og så, at der var ekstra penge på aktivitetskontoen. Så det var et rigtigt godt eksempel på et initiativ, der var født lokalt og endte med at blive en bragende succes.

Internationale gudstjenester

Annette Brounbjerg Bennedsgaard har som tidligere præst i Gellerup ved Aarhus en del erfaring med at integrere nydanskere i Folkekirken:

- Vi har en meget etnisk dansk kirke, så hvis man rigtig skal give vitaminer som kirke til folk, der taler engelsk, kræver det ressourcer, siger hun. 

I Gellerup arbejdede flere nydanskere blandt andet i kirken.

- Vi havde eksempelvis ansat en sognemedhjælper på halv tid. Det betød fællesspisning, kvindegrupper og madlavning. Og en international gudstjeneste hver måned. Der blev læst, sunget og bedt på arabisk, engelsk eller kinesisk i det multireligiøse Gellerup. For det er vigtigt, at man ikke bare er med på en lytter, men bliver en integreret del af menigheden og kan være med til at farve den, siger Annette Brounbjerg Bennedsgaard.

Følgende spørgsmål debatteres mandag klokken 19.50

  • Hvordan bliver kirken en naturlig del af hverdagslivet med skoler og foreninger?
  • Bliver det forpligtende af vie skilte og homoseksuelle, som præst?
  • Hvordan vil du være med til at forme vores folkekirke til nydanskere?
  • Hvad siger du til at ikke-uddannede teologer kan blive præster?
  • Hvad kan kirken gøre for ensomme unge?

Derfor skal jeg være biskop

De tre kandidater debatterer også emner som vielse af homoseksuelle, ikke-uddannede teologers ret til at blive præst, hjælp til ensomme unge og kirkens rolle i det lokale hverdagsliv.

Og så får de tre kandidater også mulighed for at fortælle, hvorfor de bør vælges som ny biskop.

Thomas Reinholdt vil føre Aalborg Stift frem som flagskib i Danmark:

- Jeg har en opfattelse af, at Aalborg Stift er klar til at blive et teologisk og organisatorisk flagskib – og et flagskib på, at vi tager os af hinanden. Vi skal være et flagskib i Aalborg Stift – et sted, andre kigger hen og siger ’hvad foretager de sig nu dér?’

Skal ud til folk

Hanne Dahl vil sende Folkekirken tættere på lokalbefolkningen:

- Jeg tror, i al ubeskedenhed, at jeg vil være god til at løse den opgave, som er meget påkrævet: At vi får bragt Folkekirken ud til dem, der ikke ved, hvor meget de har brug for den. Jeg har været præst i Nordjylland i 23 år fra det mindste embede i Himmerland og nu til en bykirke, så jeg synes, jeg kender paletten.

Annette Brounbjerg Bennedsgaard vil skabe rammerne for, at kirken fortsat kan spille en stor rolle hos danskerne:

- Jeg er god til at tænke i nødvendig fornyelse. Jeg har en enorm stor kærlighed til folkekirken. Jeg synes, vi har en rigtig vigtig plads i menneskers og hele samfundets liv, og det vil jeg rigtig gerne være med til at skabe gode rammer for – også fremover.

De to debatter sendes på TV2 Nord Salto mandag klokken 19.45 og tirsdag klokken 19.45. Men du kan også allerede nu se snigpremieren på debatterne herunder.

SMUGKIG: Se begge debatter lige her

Ny bisp begynder til december

Den nye biskop for Aalborg Stift forventes at være valgt til oktober.

Første valgrunde slutter 21. september. Hvis ingen kandidat har fået flertal af stemmerne, går de to med flest stemmer videre til en anden og afgørende runde. Den slutter 27. oktober.

Selve embedet vil så kunne påbegyndes til december.

1.761 præster og menighedsrådsmedlemmer i stiftet afgør, hvem der skal afløse Henning Toft Bro som biskop.

Som biskop over Aalborg Stift bliver man kirkeligt overhoved for 440.000 folkekirkemedlemmer i det meste af Nordjylland.

Stiftet dækker næsten hele landsdelen, dog af historiske grunde ikke Vesthimmerland, der hører til Viborg Stift.


Beskylder lokale folketingsmedlemmer for at svigte byen

Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST og Karsten Mortensen, TV MIDTVEST.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy.

Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at lokale politikere ikke har sørget for fortsat støtte til centret.

Forstanderen for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Jane Kruse, retter nu en hård kritik mod to lokale folketingsmedlemmer.

Centret i det sydlige Thy er truet af lukning, fordi det fra næste år mister sin støtte på finansloven, og i den forbindelse udtrykker Kruse skuffelse over, at Simon Kollerup (S) og Torsten Schack Pedersen (V), der begge er valgt i Thistedkredsen, ikke har sikret fortsat støtte.

 - Vi synes selv, at vi har haft en tæt kontakt til alle partier, men selvfølgelig specielt til Simon Kollerup og Torsten Schack Pedersen, der er valgt i vores område. Dem har vi haft meget kontakt med og bedt dem om at bringe os på finansloven. Det har de ikke gjort.

- Hvordan tænker du om det?

- Det synes jeg er et stort svigt af det arbejde, der skal ske i Thy, siger Jane Kruse.

Folkecentret, der arbejder for at udvikle grønne energiløsninger, har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner om året via finansloven. 

Men på den finanslov for næste år, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF og Radikale er støtten forsvundet, og folkecentrets 12 ansatte er nu blevet opsagt fra årsskiftet.

Svar fra Simon Kollerup

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup har sendt os dette svar til Jane Kruses kritik:

"I dag glæder jeg mig over de penge, der er lykkedes at få til vores område, så Næssundfærgen får medvind mellem Thy og Mors, så Hurup i Sydthy får udviklingshjælp som blomstrende by, og så vi får annulleret besparelserne i Nationalpark Thy. Men jeg lytter naturligvis også til frustrationen fra folkecenteret, som ikke er lykkedes med at komme på finansloven denne gang. Nu må den kommende tid vise, om der er grønne puljer på finansloven, der kan være dem til hjælp. Det er ikke undersøgt endnu".

Lang ønskeseddel

Og nu står Jane Kruse tilbage med et stort ubesvaret spørgsmål: hvorfor?

- Vi har ingen viden om, hvorfor vi ikke er kommet med på finansloven. Vi står ellers for det, der skal bære os fremad.

- Men du kan vel ikke vide, om de har forsøgt at få jer med i regeringens finanslovsforslag?

- Nej, det kan jeg ikke. Jeg har ikke fået nogle tilbagemeldinger fra de to lokalt valgte politikere, siger Jane Kruse.

Torsten Schack Pedersen siger til TV MIDTVEST, at han tidligere har været med til at sikre penge til folkecentret.

- Det er ikke lykkedes denne gang. Der har været mange gode forslag på bordet fra Thy og Mors, og det er lykkedes at skaffe penge til Næssund-færgen og til udvikling af Sydthy. Så vi har bestemt sørget for ting, der tilgodeser thy- og morsingboerne, men ønskesedlen er længere, end pengene rækker, siger han.

Torsten Schack Pedersen, der er minister for samfundssikkerhed og beredskab, tilføjer, at der ikke er andre partier, der har rejst spørgsmålet om folkecentret under forhandlingerne.

- Men har du taget kampen?

- Vi møder mange ønsker, som vi prøver at fremme. Noget lykkes og andet lykkes ikke, siger han.

Jane Kruse siger, at folkecentret nu vil undersøge mulighederne for at få støtte fra fonde eller andre aktører.


Se billederne: Elefanter æres i enkeltstående juleudstilling

Juleustillingen vil kun være at finde i år.

Tilbage i oktober i år var det slut med elefanter i Aalborg Zoo efter knap 70 år.

Det berørte både de ansatte i haven, men også havens gæster var berørte af det.

- Vi har kun fået positiv responds. Folk har haft medfølelse, været kede af det og haft stor forståelse for det. Der har været stor opbakning, og folk har sendt breve og blomster, forklarer vicedirektør for Aalborg Zoo, Pia Nielsen.

Aflivningen af havens eneste elefanter betød også, at elefantanlægget ville stå tomt, under dette års Jul i Zoo.

- Det, syntes vi alle, ville være ærgerligt. Vi ville gerne hylde vores elefanter, og derfor er der nu lavet en smuk juleskov, hvor julemanden kan holde til, forklarer vicedirektøren.

- Det har haft stor betydning for de ansatte, fordi elefanterne netop har haft så stor betydning for os i alle de år. Derfor fortjente de også en pæn afsked, så den er faldet i god jord, den her udstilling, tilføjer hun.

'Enkeltstående mulighed'

Juleudstillingen er dog kun midlertidig, og derfor går overvejelserne fortsat på, hvad elefanternes areal i stedet skal bruges til.     

- Vi er ikke kommet noget nærmere, men det er klart, at det er noget, som vi kigger ind i. Det ender med at blive noget af en større plan, hvordan vi får inddraget så stort et område i haven, siger Pia Nielsen, der tilføjer.

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

- Så det er en enkeltstående mulighed at møde julemanden derinde, det kommer ikke til at foregå derinde igen, det vil jeg godt garantere.

Derfor håber vicedirektøren også på at se så mange gæster så muligt i elefanthuset.

- Vi håber på at se mange gæster, der har lyst til at komme og se, hvad vi har lavet til ære for vores elefanter, afslutter hun.


Tog en halv million fra Kunsten: Nu er der ny retssag på vej

Det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling til den nye stævning.

Tilbage i 2021 tiltrak kunstneren Jens Haaning sig en hel del opmærksomhed sammen med Kunsten i Aalborg, efter han var blevet booket til at lave et kunstværk for museet.

Det var dog to tomme billedrammer, som museet blev spist af med og overskriften "Take the money and run" (Tag pengene og løb, red.). I stedet havde Jens Haaning nemlig taget de 532.000 kroner selv.

Det udløste senere en retssag, hvor Kunsten i Aalborg i september sidste år fik medhold i, at Haaning skulle betale næsten en halv million kroner tilbage til museet, efter at museet havde lånt ham pengene.

Striden mellem de to parter endte dog i maj i år, da et forlig blev indgået, efter Den Obelske Familiefond løste den 'gordisk knude', som Kunstens direktør, Lasse Andersson dengang kaldet det.

Ny retssag i vente

Nu vækkes hele sagen dog igen til live i en ny retssag, efter kunstneren Jens Haaning har stævnet billedbureauet Ritzau Scanpix med et krav om betaling af 687.000 kroner plus renter.

Det skriver Ritzau.

Stævningen skyldes, at en fotograf fra bureauet besøgte den omdiskuterede udstilling på Kunsten i Aalborg i efteråret 2021 og tog billeder af de tomme billedrammer, der indgik i værket ifølge Jens Haaning.

Billederne blev efterfølgende solgt til bureauets mediekunder, hvilket er en krænkelse af kunstnerens ophavsret, hævdes det i stævningen.

Ritzau afviser dog selv at have gengivet et beskyttet værk, og det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling.

Det er blandt andet billedet her, der er skyld i stævningen fra Jens Haaning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Markant vejrskifte på vej: Sådan rammes Nordjylland

Foto: Øyvind Bertel Fabricius Holm / Privatfoto

Snart vil alt sneen smelt, når både et regnvejr og stigende temperaturer skal op over Danmark.

Inden weekenden er omme kan temperaturen være steget 23 grader.

Danmark er lørdag morgen stået op til endnu en kølig morgenstund – lokalt under seks graders frost.

Det kolde og stedvis snerige vintervejr bliver der imidlertid sat en stopper for, når et frontsystem med et stort regnvejr skal passere landet fra lørdag aften.

Herefter pumpes der usædvanlig varm luft for årstiden op over landet.

Her får du et overblik over det kommende vejrskifte og til sidst weekendens detalje.

Køligt, men pænt lørdagsvejr

Enkelte slud- og snebyger kan forekomme, men ellers er der udsigt til en pæn lørdag med tørvejr og særligt først på dagen nogen eller en del sol.

Efter en frostkold morgen flere steder, stiger temperaturen i løbet af dagen til mellem to og fem grader.

Fra sidst på formiddagen begynder flere skyer at trække op over landet fra sydvest, hvilket varsler det kommende regnvejr.

rognose lørdag eftermiddag. Efterhånden mere skyet fra sydvest. Op mellem to og fem grader. Foto: TV2 Vejret

Udbredt regn og slud

Ved 18-tiden holder det endnu tørt de fleste steder, men længst mod sydvest er de første regndråber begyndt at falde.

Som aftenen skrider frem, breder der sig et område med regn og slud op over det meste af landet. Ved midnatstid er det kun Bornholm, hvor det endnu holder tørt.

I første omgang er der størst mulighed for lidt hvidt i luften i form af slud ned gennem det centrale Jylland. Her vil temperaturen også falde til lige over frysepunktet.

Prognose lørdag aften. Udbredt regn og slud. Foto: TV2 Vejret

I løbet af natten bevæger nedbørsområdet sig videre østover, så der også bliver chance for slud i de østlige dele af landet.

Nedbøren forventes at nå Bornholm omkring klokken 2.

Regn og slud når knap nok at slippe landet, før nye forsyninger med regn ankommer. Derfor vil de fleste danskere stå op til silende regn søndag morgen.

Prognose søndag morgen. Våd start på dagen. Foto: TV2 Vejret

Regnvejret forventes at stå på gennem hele morgenen og formiddagen.

Først fra søndag middag bliver der efterhånden mulighed for opholdsvejr – til en start over de vestlige dele af landet.

Sammenlagt kan der falde op mellem 10 og 25 millimeter regn, inden weekenden er omme. Mest i det sydlige Jylland og på Sydfyn.

Søndag eftermiddag vil det fortsat regne mod nord og øst. Foto: TV2 Vejret

I forbindelse med regnvejret stiger temperaturen betydeligt. Temperaturen vil generelt toppe mellem 10 og 13 graders varme.

Til sammenligning er den gennemsnitlige maksimumtemperatur i november på 7,6 grader. Dermed er det meget varme vinde, der blæser op over landet fra søndag.

Weekendens detalje

Natten til lørdag faldt temperaturen til 10,4 graders frost ved Billund. I samme by er der udsigt til op imod 13 graders varme søndag.

Dermed stiger temperaturen med omkring 23 grader på under to døgn.


Hus stod i flammer: Natten til lørdag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planter, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.