Betjente skyder hund nær skole i Aalborg
Foto: TV2 Nord
ARKIVFOTO.
Nordjyllands Politi har tirsdag kort før middag været ude for at indfange en hund i nærheden af Vejgaard Østre Skole i Aalborg.
Hunden havde i forvejen bidt en tilfældig forbigående i låret og forsøgt at bide en kvindelige beboer på Grundtvigsvej, men da patruljen kom havde den retning mod skolen.
- Patruljen var nødsaget til at skyde hunden på stedet. Ejeren kunne ikke kalde hunden til sig, og den var på vej ned mod skolen, hvor der var en masse børn. Så hunden blev skudt 100 meter fra skolen, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen.
Kl. 1130 indgik der anmeldelse om en løs hund på Christen Kolds vej i Aalborg. Hunden havde bidt en tilfældig forbigående mand i låret og kort efter forsøgte hunden at bide en kvindelig beboer på Grundvigsvej, men hun nåede hjem inden hun blev bidt. #politidk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) August 29, 2023
Hunden blev skudt med tre skud.
Det er vagtchefens vurdering, at børn fra skolen muligvis har både set og hørt skuddet fra vinduer på skolen. Men ingen børn nåede at være i fare for at blive bidt.
Hunden var en bokserblanding.
Skudafgivelsen skete ind imod en have på Grundvigsvej og ingen personer var i fare ved skudafgivelsen. Der har været en del børn på skolen som har set og hørt skudafgivelsen på stedet hvorfor skolen er kontaktet af politiet. #politidk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) August 29, 2023