Beredskabsdirektør i Nordjylland er ikke helt så krads i sin kritik. Men hun savner, at det kommunale beredskab tilgodeses i aftalen.
- Jeg synes overordnet set, at det er godt, der bliver sat fokus. Men den er primært rettet mod det statslige beredskab. Jeg har ikke kunnet læse en direkte berøring for Nordjyllands Beredskab.
Sådan lyder anken fra direktør i Nordjyllands Beredskab, Diana Sørensen, der savner, at den nyligt præsenterede beredskabsaftale har en direkte berøring med de kommunale beredskaber.
For når Nordjyllands Beredskab skal pumpe vand ved Elling eller slukke en voldsom brand på en tidligere folkeskole eller i en svømmehal, så kræver det særligt materiel og ikke mindst forstrækninger.
Mere komplekse opgaver
Derfor er det positivt, at Beredskabsstyrelsen med aftalen får mulighed for at købe materiel, der blandt andet skal hjælpe de kommunale beredskaber ved klimahændelser.
- Det kan vi trække på, og jeg vil gerne være med til at påvirke, hvad der skal købes ind, siger Diana Sørensen.
I øjeblikket er Nordjyllands Beredskab ved at lave en analyse af det risikobillede, som de står overfor.
- Vi sammenholder risikobilledet med, hvad materiel vi har i dag, og der vil vi pege på, at der er behov for at investere. Kompleksiteten i opgaverne bliver større, så det kræver uddannelse og materiel, der kan løse komplekse hændelser, lyder det fra direktøren.
De 14 initiativer i aftalen
Beredskabsstyrelsen tilføres mere uniformeret personale til blandt andet at kunne assistere kommunale beredskaber ved "komplekse og voldsomme vejrhændelser".
Akutte udfordringer i Beredskabsstyrelsens bygninger og faciliteter skal udbedres "på kort sigt".
Der skal investeres i "specialiseret klimamateriel", som kan assistere de kommunale beredskaber ved voldsomme vejrhændelser.
Der skal tilføres yderligere 50 værnepligtige på beredskabsområdet fra 2027.
De kemiske og nukleare ekspertberedskaber skal styrkes.
Der skal afholdes flere tværgående øvelser, som modsvarer "det komplekse trussels- og risikobillede".
Ventetiden på lederuddannelser i beredskabet skal nedbringes.
Der skal forberedes en oprettelse af en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse.
Den borgerrettede beredskabs- og krisekommunikation skal styrkes gennem kampagner, kurser og lignende.
Rådgivning af kommuner, myndigheder og virksomheder skal opprioriteres.
Kapaciteten til at behandle beredskabsfaglige godkendelser skal øges.
To EU-direktiver om cybersikkerhed skal implementeres.
Der skal udarbejdes en ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed.
Den strategiske indsats for at styrke cybersikkerheden skal løftes.
Kilde: Aftale om beredskabsområdet 2025-2026
Flertal dumper aftale
En rundspørge, som TV 2 har lavet blandt landets 29 beredskabschefer, viser, at cheferne ikke mener, at aftalen betyder, at danskerne kan føle sig mere sikre.
Ud af de 20 personer, der har svaret, er 16 af dem enten uenige eller helt uenige i, at den nye beredskabsaftale giver danskerne grund til at føle sig mere sikre. 4 er hverken enige eller uenige.
Blandt dem, der er uenige i, at beredskabsaftalen giver danskerne anledning til at føle sig mere sikre, er beredskabschefen ved Brand og Redning MidtVest.
Ligesom Diana Sørensen anerkender Kim Bjerg Wemmelund det positive i, at der er et større fokus på beredskabsområdet, end der har været tidligere. Men dér stopper rosen også.
- Jeg kan være bekymret for, at vi bare køber noget for at købe. Måske der var andet end klimamateriel, der stod først for? Måske det lokale brandvæsen stod med den første og største hovedpine lige nu, siger Kim Bjerg Wemmelund til TV 2.
Men helt så sort ser Diana Sørensen ikke på tingene.
- Jeg har en lille forhåbning om, at det her er starten, og at vi så skal videre. Jeg håber, at vi som kommunalt beredskab bliver inviteret til en snak om, hvordan vi styrker det. Det vil vi gerne give en åben invitation til.
